Headerbillede med link til forsiden

Kom til gudstjenester i julen med Jesus og ikke dig som hovedperson

af Pastor Magnus N. Sørensen den 22. december 2009

i Gudstjenesteinvitation,Gudstjenesteliste

Julen kaldes ofte hjerternes fest og mange mener at fejre menneskers kærlighed til hinanden. Men i julen er det ikke dig, der er hovedpersonen. I julen er det Jesus Kristus, der er hovedpersonen. i Dette lille barn i Betlehem blev Gud menneske. Dét gjorde han for at frelse dig og mig fra vores synd og skyld, hvormed vi fortjente Guds dom og vrede. Julens budskab er det fantastiske budskab om, hvordan Gud forbarmede sig over os, som havde gjort oprør mod ha, og sendte sin egen kære Søn, som opfyldte Guds krav til os – for os.

Dette budskab vil vi høre fra forskellige vinkler i juledagene.

Gud med os - Juleaften

Her hører vi om, hvordan det nyfødte barn skal kaldes Immanuel – Gud med os, som profeten Esajas har profeteret. Dette navn siger noget om, at han virkelig er Gud selv, som er kommet ned for at frelse os mennesker. Vi hører også, at han får navnet Jesus, fordi han skal frelse sit folk fra deres synder. og navnet Jesus betyder “frelser”. Heri ligger altså, hvad det er, denne Immanuel vil gøre for os og hvad, han vil frelse os fra.

Kom til gudstjeneste juleaften:

24. december 2009 kl. 14:30

Juleaftensgudstjeneste

Gudstjeneste ved pastor Sørensen på Åby Bibliotek, L. Feilbergs Vej 7, 8230 Åbyhøj [kort]

Skaberen møder skabningen – Juledag

Her hører vi om Ordet, som var hos Gud i begyndelsen og selv er Gud og den, ved hvem alt er skabt. Dette Ord blev kød og tog bolig iblandt os og vi hører, at det er Guds enestefødte Søn. Det er altså skaberen selv, vi har med at gøre. Han, som hvert sekund opretholder hvert eneste atom, han kom til verden som et menneske for at frelse mennesker.

25. december 2009 kl. 10:00

Gudstjeneste – Juledag

Nadvergudstjeneste ved pastor Sørensen på Åby Bibliotek, L. Feilbergs Vej 7, 8230 Åbyhøj [kort]
Skriftemål og tilmelding til nadver for menighedens medlemmer kl. 9.40

Frelsen i fare – julesøndag, uskyldige børns dag

Efter 2. tekstrække har man valgt at bruge teksten fra uskyldige børns dag, som man tidligere fejrede på 4. juledag. Her hører vi, hvordan kong Herodes forsøger at komme den nyfødte kongesøn til livs. Gud redder dog Jesusbarnet og sender det til Egypten, så han må fuldføre sin frelsergerning for alle menensker. I stedet slår Herodes alle Betlehems drengebørn ihjel, der dør som de første martyrer for Kristus. Derfor bruges på denne dag den røde farve, ligesom på 2. juledag, der er sankt Stefans martyrdag.

På denne dag lyder også et trøstens ord fra Jeremias, som i kap 31 v 15-17 forudsiger Herodes’ forbrydelse, men trøster mødrene, fordi børnene skal vende hjem fra dødens land. Jesus er nemlig også kommet for at frelse disse børn, der ved omskærelsen havde del i løfterne om frelseren.

27. december 2009 kl. 10:00

Gudstjeneste – Julesøndag

Nadvergudstjeneste ved pastor Sørensen på Åby Bibliotek, L. Feilbergs Vej 7, 8230 Åbyhøj [kort]
Skriftemål og tilmelding til nadver for menighedens medlemmer kl. 9.40

Udskriv dette indlæg Udskriv dette indlæg Email dette indlæg Email dette indlæg

Skriv en kommentar

Forrige indlæg:

Næste indlæg: