Header med link til Forsiden på Augustanakirkens blog

Frelse eller forsyn (Johannes 6,24-37) – gudstjeneste med dåb

af Pastor Magnus N. Sørensen den 13. marts 2010

i Gudstjenesteinvitation

I nogle kirkelige kredse vil man have frelsen til også at omfatte social retfærdighed, forsoning og Guds. Man taler om frelsen for det hele menneske og kritiserer dem, der vil prædike om frelse fra synden og helvede.

Andre taler måske ikke så meget om social retfærdighed, men vil forkynde frelsen som økonomisk velsignelse eller helbredelse af sygdomme.

Jesus udfordrer dem og os med ordene: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.

Hvad vil du have af Jesus? Jordisk lykke og hjælp med dine problemer eller evigt liv og frelse fra synden og Guds vrede?

Selvom Jesus også giver jordiske velsignelser ind imellem, som ved sine bespisningsundere, så er evangeliet budskabet om evigt liv og frelse ved troen på ham, som er livets brød.

Kom i kirke på søndag og hør, hvordan du får livets brød.

14. marts 2010 kl. 11:00

Gudstjeneste – Midfaste søndag

Nadvergudstjeneste – med dåb af Carl Phiwe Teglgaard Sørensen – ved pastor Sørensen på Åby Bibliotek, L. Feilbergs Vej 7, 8230 Åbyhøj

Skriftemål og tilmelding til nadver kl. 10.40.

Bemærk nyt tidspunkt.

Udskriv dette indlæg Udskriv dette indlæg Email dette indlæg Email dette indlæg

Skriv en kommentar

Forrige indlæg:

Næste indlæg: