Headerbillede med link til forsiden

Hvordan virker Helligånden (Joh 14,15-21; ApG 2,1-11) Pinsedag

af Pastor Magnus N. Sørensen den 19. maj 2010

i Gudstjenesteinvitation

Når vi kommer i kirke her på Åby Bibliotek, går vi forbi opslagstavlen på biblioteket. Her er der reklamer for alt muligt fra hundehvalpe og hornorkestre til healing og håndlæsning. Specielt det sidste er interessant. Der er masser af tilbud om åndelighed. Nogle af tilbuddene kan hævde at være kristne.

Og indenfor kirkerne er åndelighed og spiritualitet også populært. Folkekirken åbner sig for kontemplativ mystik og det samme gør mange andre kirker. Man søger Ånden gennem meditation, retræter ikoner osv.

Andre kirker tror på, at man finder Helligånden gennem ekstatisk lovsang, tungetale og helbredelsesmøder. Her er de store følelser i centrum og man tror, at de på en eller anden måde formidler Helligåndens nærvær; at den ekstatiske glæde, man kan føle i en stor forsamling, har noget med Helligåndens nærvær at gøre.

Og indimellem kan man høre klassisk luthersk kristendom beskyldt for ikke at lægge nok vægt på Helligånden og må lære om Helligåndens gerning fra andre kirker. Det er dog en lidt mærkelig beskyldning. Hvis vi læser i Luthers Store Katekismus, vil vi se, at forklaringen til tredje trosartikel, som handler om Helligånden, fylder mere end forklaringen til første og anden trosartikel til sammen.

Så det kan ikke være helt rigtigt, at den lutherske kirke ikke lægger vægt på Helligåndens gerning og derfor må lære det af andre.

Men spørgsmålet er, hvordan Helligånden virker.

Og det er noget af det, vi også får svar på i søndagens evangelietekst – og i teksten fra Apostlenes Gerninger, hvor vi hører om pinseunderet.

23. maj 2010 kl. 09:30
Gudstjeneste – Pinsedag

Nadvergudstjeneste ved pastor Sørensen på Åby Bibliotek, L. Feilbergs Vej 7, 8230 Åbyhøj [kort]
Skriftemål og tilmelding til nadver kl. 9.10

Udskriv dette indlæg Udskriv dette indlæg Email dette indlæg Email dette indlæg

Skriv en kommentar

Forrige indlæg:

Næste indlæg: