Næstekærlighed. Det er noget, der tit forbindes med kristendom. Nogle mener, at de kan være lige så gode kristne uden at går i kirke og høre Guds ord. Og dermed gør de kristendom til en slags kvalitetstempel på, at man da lever et nogenlunde ordentligt liv og elsker sin næste.
Man forsøger at retfærdiggøre sig selv med, at man jo gør det så godt man kan – og så kan Gud vel ikke forlange mere.
I kirken går vi også op i næstekærlighed. Og også her fristes vi til at stille os tilfreds med vores nogenlunde ordentlige liv og ikke at stille for høje krav til os selv. Man skulle jo nødig blive moralist.
Andre sætter virkelig næstekærligheden og det kristne liv højt og tilsidesætter deres egne behov for at hjælpe andre. Og vores kærlighed til andre ser ud til at blive hovedsagen i kristendommen, så den helt tilsidesætter Gus kærlighed til os, som han har vist i evangeliet.
27. juni kl. 19.30 m. skriftemål og nadvertilmelding kl. 19.10
Udskriv dette indlæg
Email dette indlæg
