Headerbillede med link til forsiden

Kom til gudstjeneste: Guds og Satans rige

af Pastor Magnus N. Sørensen den 23. marts 2011

i Gudstjenesteinvitation

I søndagens tekst uddriver Jesus en ond Ånd af et menneske og demonstrerer både, at onde ånder findes og at han er herre over dem. Dæmoner og onde ånder er virkelige og en virkelig og reel fare.  Satan er en virkelig, som vi må regne med.

Jesus vil i dag lære os, at Satan er stærkere end os, men han vil også lære os, at han er stærkere end Satan og alle hans dæmoner. Vi skal derfor lære både at fortvivle over vores egen magt over for Satan og at fortrøste os til Jesus og hans magt, som alene formår at stille noget op mod den onde fjende.

Vi lærer kort sagt om den kamp, der begyndte i Edens have, da Satan havde lokket Adam og Eva til synd og Gud lovede, at han ville sætte fjendskab mellem kvinden og slangen og mellem hendes afkom og Satans afkom, og at hendes afkom skulle knuse Satans hoved.

Jesus er kommet for at gøre mennesker til Satans fjender og for at knuse hans hoved, men han vil selv blive hugget i hælen, hvilket dagens tekst også peger frem mod.

Det handler om Satans rige og Guds rige.

Aftengudstjeneste 3. søndag i fasten
27. marts Kl. 19.30 med skriftemål og nadvertilmelding kl. 19.10
Åby Bibliotek, Ludvig Feilbergs Vej 7, 8230 Åbyhøj

Forrige indlæg:

Næste indlæg: