I den stille uge kulminerer Jesu liv med hans lidelse og død. Det begynder skærtorsdag aften, som efter israelittisk tidsregning var langfredags begyndelse. Indtil da har israelitterne fejret påske med et offerlam, som symboliserede Jesus Kristus, hvis blod beskytter mennesker mod Guds vrede, ligesom lammets blod beskyttede israelitterne mod Guds vrede i egypten, så den kun ramte egypterne.
Skærtorsdag fejres det sidste israelittiske påskemåltid og Jesus indstifter et nyt måltid, som ikke blot er en skygge og et billede, men hans eget legeme og blod skjult under brød og vin. Dette gør han på den aften, vor han bliver forrådt.
Kort tid efter forrådes Jesus af Judas, tortureres og dømmes til døden af jøder og romere. Han korsfæstes langfredag som det sande påskelam, der soner verdens synd og afværger Guds vrede over alle menneskers synd.
Sabatten over ligger han i graven, men derefter står han op, påskemorgen. Efter at have dømt Jesus for alle verdens synder og overgivet ham til lidelse og død, oprejser Gud igen sin Søn fra de døde. Og når han, som bar al verden synd, er opstået, må det være fordi alt er betalt. Ellers ville han jo fortsat være i graven, fordømt af alle dine og mine synder.
I påskedagene udspiller hele dette drama sig. Skærtorsdag hører vi om indstiftelsen af nadveren som det nye påskemåltid. Langfredag hører vi lidelseshistorien. Og påskemorgen hører vi, hvordan Gud oprejste Jesus fra de døde og dermed erklærede, at alle verdens synder er betalt og tilgivet i Jesus Kristus, så enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Se gudstjenestetider i påsken her.
Vær opmærksom på, at gudstjenesten påskedag tidligere har været annonceret som en aftengudstjeneste. Det er flyttet til om morgenen.
