Headerbillede med link til forsiden

Kom til gudstjeneste: Gud giver dagligt brød i rette tid (2. Mosebog 16,1-15,19-23,31)

af Pastor Magnus N. Sørensen den 11. januar 2012

i Gudstjenesteinvitation

På søndag hører vi om israelitternes knurren i ørkenen og om, hvordan Gud svarer ved at give dem vagtler og manna. Gud irettesætter israelitterne for deres knurren, men hører alligevel deres bøn.

Sådan afslører Gud også vores synd, når vi knurrer mod Gud over vores jordiske kår og bekymrer os om det daglige brød frem for at stole på Gud. Gud afslører vores mammondyrkelse og vores begær efter mere end vi trænger til.

Gud svarer ikke blot på vores følte behov, men går dybere og afslører synden i hjertet, som ligger bag vores begær og vores mistillid, som tvivler på, at Gud giver os det daglige brød.

Og så viser Gud os nåde i evangeliet om syndernes forladelse for Kristi skyld , brødet fra himlen, som giver verden evigt liv. Og når vi tror på evangeliet om syndernes forladelse for Kristi skyld, så er frugten heraf, at vi også kan stole på Gud i alle andre ting og vente på hans hjælp, der kommer i rette tid.

Kom til gudstjeneste på søndag og hør mere.

Se praktiske informationer her.

Udskriv dette indlæg Udskriv dette indlæg Email dette indlæg Email dette indlæg

{ 1 kommentar… læs den nedenfor eller tilføj en }

1 Lars 13. januar 2012 kl. 00:03

Vi mennesker, altså… selv om GUD lige har trukket os ud af 400 års slaveri under Farao, så kan vi alligevel finde på at klage over maden i friheden. Ak. ;)

Skriv en kommentar

Forrige indlæg:

Næste indlæg: