Nogle forældre kender måske børn, der først brokker sig over det ene, og når man så giver dem, hvad de vil have, vil de hellere have noget tredje. Sådan taler Jesus i dagens tekst om nogle børn der sidder på torvet. Det ene øjeblik kræver de dans og glæde, og det næste øjeblik kræver de klage. De vil hele tiden have det modsatte af, hvad de får.
Jesus sammenligner menneskeslægten med børn, der vil have forkyndelsen til at danse efter deres pibe. Når der prædikes om Guds bud og om omvendelse, vil de have glæde og ubekymrethed. Når der prædikes glæde og tilgivelse, vil de have betingelser for frelsen og lovbud. Selvom Jesus her særligt retter kritikken mod jøderne, rammer den alle generationer af både jøder og hedninger.
Vi vi…
