Der er én ting, alle mennesker ved: Alle mennesker skal dø. Uanset, om man er rig eller fattig, ateist, kristen eller muslim, skal man dø en dag.
Man kan forsøge at glemme det ved at fylde sig med oplevelser. Eller man kan forsøge at forberede sig på det.
Ateister vil forsøge at bilde sig selv og andre ind, at det er naturligt at dø. Men inderst inde ved de, at døden er unaturlig og forfærdelig. Døden er en magt, vi ikke kan besejre, men som hersker over os. Og vi frygter alle døden
Derfor må vi have hjælp mod døden.
I søndagens tekst hører vi, hvordan Jesus opvækker Lazarus fra de døde. Jesus viser, at han er herre over døden. Vi har behov for en frelser fra døden. Jesus er herre over døden i kraft af sin almagt. Jesus har frelst os fra døden.
1.Vi har brug for en til at frelse os fra døden
a) Selvom vi ved, at alle mennesker skal dø, så er der en del ting, vi ikke ved om døden.
Lazarus havde været syg og døde. Jesus vidste, at han ville dø. Men Lazarus vidste det ikke selv.
Og Martha afslører med sit spørgsmål til Jesus, at hun heller ikke tror,, at han vidste, hvornår Lazarus ville dø: “Herre, havde du været her, var min bror ikke død.” Martha udtrykker her, den grundlæggende uvidenhed.
Gud har ikke villet åbenbare for os, hvornår vi skal dø. Det har Gud skjult for os, så vi ikke udsætter vores omvendelse.
For venter vi med at omvende os til lige før vores død, vil vi muligvis ikke nå at lære, hvad sand omvendelse er.
Gud har heller ikke åbenbaret, hvor du vil dø – om det er hjemme hos dig selv. Om det er mens du er væk hjemmefra.
Og Gud har heller ikke fortalt dig, hvordan du vil dø. Om det er er i en bilulykke. Om det er af kræft. Om det er i en brand eller en naturkatastrofe. Eller om det er af et pludseligt hjerteanfald.
Gud har heller ikke fortalt dig i hvilke omstændigheder, du vil være, når du dør: om du er vågen eller sover, om du lever i synd eller i troen.
Med andre ord, er vi helt i dødens magt og kan hverken gøre til eller fra.
b) Men dét, der gør synden forfærdelig, er, at vi er syndere. Det er vores synd og skyld, der gør døden til en forfærdelig ting.
Døden kom ind i verdens som en straf for synden. Og dør vi ikke en salig død med tilgivelse for vores synd, da vil døden være indgangen til dommen. Derfor gør vi ret i at frygte døden.
Den legemlige død fører nemlig til den evige død – fortabelsen, som er synden og skyldens yderste konsekvens.
Vi kan ikke flygte fra Gud i døden. Salmisten skriver i den gammeltestamentlige læsning til i dag: Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt? Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i graven, er du dér. Du kan ikke flygte fra dommen.
Både den legemlige død og den evige død, skyldes den død, der er i dig – den åndelige død.
Af naturen er du åndeligt død i kraft af syndefaldet, som Paulus siger i Efeserbrevet, når han taler om Efeserne før deres omvendelse (kap. 2): jer der var døde i jeres overtrædelser og synder, v2 som I før vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder og af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn.
Og om synden, der er dødens brod, skriver Paulus i 1 Kor 15: Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. (v. 56).
C) Vi har altså brug for en frelser, der kan redde os fra den evige død og den legemlige død.
Men vi har først og fremmest brug for en til at redde os fra vores åndelige død. For den betyder, at vi er Guds fjender.
Den legemlige og den evige død skyldes nemlig den åndelige død. Derfor har vi brug for en frelser til at fjerne synden og skylden og dermed døden.
Vi har brug for en frelser, der kan hjælpe os med alle tre slags død – den åndelige, den legemlige og den evige død.
Uden en frelser, der kan hjælpe os mod døden, er vi fortabt. Vi er overladt til døden, der kan komme når som helst.
Og vi er overladt til den evige død, Guds forkastelse og dom, som vi ikke kan undslippe.
Sådan var Lazarus overladt til døden – hjælpeløs i sig selv, hvis ikke Jesus var kommet.
2.Jesus er den almægtige Gud, som har magt over døden
a) Marthas tvivl på Jesu almagt – og vores
Men Jesus kom til Marias, Marthas og Lazarus’ hjem.
Men det var for sent, troede Martha: Martha sagde til Jesus: “Herre, havde du været her, var min bror ikke død. Martha ved godt, at Jesus er noget ganske særligt; men døden, det er da for stor en magt for ham.
Og sådan kan vi vel også engang imellem tænke, at selvom Jesus er noget særligt, så lyder det alligevel af lidt for meget, at han skulle kunne opvække os af graven. Kan det virkelig passe?
Jesus forsøger at lede Marthas tanker på den rette vej og siger: Din bror skal opstå. Men Martha forstår det ikke.
Martha svarer: Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag. Selvom hun tror på opstandelsen på den yderste dag, så kan hun altså ikke tro, at Jesus har magt til at oprejse mennesker fra de døde. Hun har jo set ham spise og sove.
Måske tør du heller ikke stole på, at den Jesus, der gik på jorden, kan opvække mennesker af graven.
Sådan tvivlede også de andre sørgende, da Jesus nåede frem, og sagde: “Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?”
b) Jesus viser sin magt over døden
Jesus beder dem tage stenen væk fra graven.
Men Martha er stadig ikke overbevist og siger: Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.
Her skal mere end en genoplivning til, som man kender dem fra filmene. Her hjælper ingen menneskelig magt.
Efter at have bedt til sin Fader, siger Jesus: “Lazarus, kom herud.” Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: “Løs ham og lad ham gå.”
Dén Jesus, der gik på jorden i kød og blod, havde virkelig magt over døden. Han kunne oprejse en menneske af graven, som havde ligget der i dagevis.
Der var intet trick eller nogen illusion i det. Jesus oprejste virkelig et menneske af graven.
Og det betyder, at han har magt til at oprejse et hvilket som helst menneske af graven.
Det viser, at han er opstandelsen og livet, som han sagde til Martha. Det er ham, der oprejser mennesker af graven på den yderste dag.
c) Jesus er den almægtige selv
Og at han har magt over selv døden, viser, at han er Gud selv. Selvom Jesus lignede et mennesker som alle andre, så var – og er – han den almægtige Gud selv.
Jesus siger det selv, når han før opvækkelsen af Lazarus formaner Martha og siger: “Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?”
Da Jesus oprejste Lazarus fra døden med sit blotte ord, var det en åbenbaring af Guds herlighed.
Jesus var altså ikke holdt op med at være almægtig, da han blev menneske. Han brugte blot ikke sine guddommelige kræfter fuldt ud.
Men ind imellem viste han mennesker, at han er den almægtige Gud selv, som her da han opvakte Lazarus eller da han helbredte blinde og lamme.
Den Jesus, der gik på jorden, er altså den almægtige Gud, som også nu styrer og regerer alt ved sit ord.
Han er den, som har magt over liv og død, sygdom og helbred. Han véd, hvornår og under hvilke omstændigheder, du skal dø. Og han har magt til at oprejse dig fra graven, ligesom han opvakte Lazarus.
Hvis der er en frelser, der kan besejre døden for os, må det altså være ham.
3.Han er vores frelser, som har besejret døden for os
a) Jesus har fjernet vores skyld på korset og dermed dødens brod
Efter dagens tekst, fortæller evangeliet om, at ypperstepræsterne og de skriftkloge besluttede sig for at slå Jesus ihjel, da de hørte om opvækkelsen af Lazarus.
Men at det lykkedes, skyldtes naturligvis, at Jesus selv ønskede det. Han havde fuld kontrol over situationen og gik villigt i døden for menneskers hånd.
Jesus var ikke blot offer for en sammensværgelse, han ikke havde kontrol over. Nej, Jesus var almægtig og havde magt til at forhindre sin egen død, hvis han ville.
Men han brugte ypperstepræsternes og de skriftkloges forhærdelse til et ganske bestemt formål.
Evangelisten fortæller om det møde, hvor de besluttede at slå Jesus ihjel: en en af dem, Kajfas, som var ypperstepræst det år, sagde til dem: »I forstår ikke noget som helst. v50 I tænker heller ikke på, at det er bedre for jer, at ét menneske dør for folket, end at hele folket går til grunde.« v51 Det sagde han ikke af sig selv; men som ypperstepræst det år profeterede han, at Jesus skulle dø for folket; v52 og ikke for folket alene, men også for at samle Guds spredte børn til ét.
Jesus, livets og dødens Herre, ville dø for folket. Jesus døde som alle menneskers stedfortræder og tog dermed skylden og Guds dom. Jesus bar både den evige dø – fortabelsen – og den legemlige død, da han hang på korset.
Og da Jesus opstod påskedag, var det tegnet på, at dødens brod var væk. Synden, den åndelige død, som han døde for, var sonet, og han havde vundet opstandelse og evigt liv for alle mennesker.
b) Jesus frelser os fra den åndelige død
Og nu vil han frelse hver enkelt af os fra den åndelige død. Han vil frelse dig fra dit fjendskab mod Gud ved at fjerne skylden og dommen fra din skulder. Han vil fjerne dødens brod og opvække dig af din åndelige død.
Jesus opvækker dig af den åndelige død, ligesom han opvakte Lazarus af den legemelig død – ved sit ord.
Jesu ord i evangeliet er Jesu almægtige ord, som gør dig åndeligt levende, ligesom det gjorde Lazarus legemligt levende.
For du formår ikke selv at tro på evangeliet, men må have Jesus til at give dig troen ved sit ord.
Sådan gav han den til Martha ved sit ord: “Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?” Hun svarede: “Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.”
Derfor sammenligner Paulus også troen med en dødeopvækkelse: Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, v5 gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst . (Ef. 2)
Ved dåben er du begravet med Kristus og oprejst fra den åndelige død, så du fortrøster dig til Guds tilgivelse for Kristi skyld i stedet for at forsøge at flygte fra Gud. For Jesus har frelst os fra den åndelige død og fra den evige død.
c) Jesus oprejser os til evigt liv hos ham
Jesus vil også frelse os fra den legemlige og den evige død til evigt liv. Jesus vil oprejse os fra døde, ligesom han oprejste Lazarus og sig selv.
Paulus skriver i dagens episteltekst: Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til.
Jesu opstandelse er garantien for vores opstandelse. For han har jo båret vores skyld, som var grunden til døden. Så når han er opstået, må det betyde, at vi skal opstå med ham.
Jesus siger: Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.
Når vi fortrøster os til Guds tilgivelse, som Jesus har vundet, så skal vi aldrig smage den evige død.
Og den legemlige død er blot en søvn, hvor vores sjæl er hos Gud, indtil den igen forenes med vores legeme.
Det gør den, når Jesus kommer igen. Da vil han oprejse de døde fra graven, som han oprejste Lazarus. Og han vil give alle troende evigt liv.
Afslutning
Jesus er Herre over døden. Vi har brug for det, fordi døden er en magt vi ikke selv kan overvinde.
Vi er åndeligt døde, som både måtte frygte den legemlige og den evige død, hvis ikke Jesus havde besejret døden for os.
Og Jesus har besejret døden for dig og mig. Han er den almægtige Gud selv, som for sin egen del er dødens overmand.
Han har også besejret døden for os ved at tage den på sig som Guds straf og lide både den legemlige død og den evige død, så vi måtte gå fri.
Og han har ved sit ord opvakt os af den åndelige død, så vi aldrig i evighed skal smage den evige død. Og når han kommer igen, vil han oprejse os af graven og give os evigt liv.
Udskriv denne artikel
Email dette indlæg
