På samme måde bliver man nødt til at vide, at man er syg, for at man vil gå til læge. Og man må have en diagnose, for at man kan blive behandlet.
Man må afsløre et problem, for at man kan løse det. I dag hører vi om, hvordan synden må afsløres, for at vi kan få hjælp til den.
Vi hører, hvordan vores selvretfærdighed må knuses, for at vi kan tørste efter Guds nåde.
Men vi hører også om, hvordan problemet løses, når det er blevet afsløret.
- Den, der tror, at han har holdt loven har ikke brug for frelsen
A Jesus spiser sammen med toldere og syndere
I. Vi hører i dag om, hvordan Jesus spiser sammen med toldere og syndere. Han spiser sammen med mennesker, som ikke har holdt hans bud. Det var toldere, som dels var landsforrædere og dels var korrupte.
II. Men tolderne er ikke blot mennesker, som bærer på store synder.
Det er også mennesker, som godt ved at de er syndere. Deres synd er åbenbar, både for andre og for dem selv. Deres synd er så åbenbar, at de ikke kan være i tvivl om den, når de ser på deres liv i lyset af Guds ord.
III. Jesus spiser altså sammen med mennesker, som ikke har holdt hans bud og som godt selv er klar over det. Derved viser han, at han tager imod syndere, som ved sig afsløret af hans lov. Jesus spiser altså ikke sammen med dem, fordi han accepterer deres synd, men fordi netop fordi de har erkendt deres synd.
B Farisæernes spørgsmål
I. Nu spørger farisæerne så, hvorfor Jesus spiser sammen med toldere og syndere. Hvordan kan den hellige mand vise sig offentligt sammen med mennesker, som lever i strid med Guds bud og som gør det åbenlyst. Frelsen må vel først komme til dem, der i det mindste gør det, så godt de kan, tænker de. Og de gør det jo godt. De lever ikke i grove åbenbare synder, men lever et ordentligt liv i det ydre. Og så må det vel være godt nok
II. Farisæerne ville ikke sidde sammen med Jesus som toldere og syndere, som alene sad der i kraft af Jesu nåde. farisæerne viste dermed, at de dybest set ikke vidste, at de selv var syndere. De troede, at deres egne gerninger i hvert tilfælde kunne hjælpe deres frelse på vej. De ville ikke erkende deres egen dybe syndighed. For de havde jo ikke levet i åbenbare grove synder. De ville ikke indse, at de også var syge, som også havde brug for læge.
III Og sådan er der i os alle en farisæer, som måske nok mener at være behæftet med fejl, men ikke, at være en synder, som ikke fortjener, at sidde til bords med andre. Kan du ikke også tænke, at dine små tankesynder ikke er så alvorlige som grove og åbenbare synder. Glemmer du ikke også, at Herren ser dine inderste tanker og ved hvilke synder, du hver dag begår i dit hjerte mod de ti bud. Og forsøger du ikke også at slå dig til tåls med, at du jo lever et ordentligt liv i det ydre og at Gud jo heller ikke kræver det umulige. Ja, også i dig bor en farisæer, som gerne vil dække over synden og ikke erkende, at du hver dag har brug for tilgivelse fra Gud.
C de syge har ikke brug for læge
I. Jesus svarer, at det er de syge, der har brug for læge, ikke de raske. Og han siger, at han er kommet for at kalde syndere, ikke retfærdige. En læge, som hævede at helbrede mennesker, som slet ikke var syge, ville være en fupmager. Ja, mennesker, som ikke er syge, har slet ikke bug for en læge, og vil heller ikke gå til læge.
II. Og ligesom det kun er mennesker, der er syge, som har brug for en læge, sådan er det også kun mennesker, der ved at de er syge, som rent faktisk vil gå til læge. Er man syg, men ved det ikke, da går man ikke til læge. Måske ved man det godt, men man forsøger alligevel at fortrænge det af frygt for, at det er sandt, at man er syg. Måske opdager de nogle af symptomerne. Men hvis de ikke opdager den bagevedliggende sygdom, så vil de kun søge behandling for deres symptomer.
III Og sådan også med synden. Hvis du ikke ved, at du er en synder, da vil du heller ikke tage imod hjælpen fra den store sjælelæge, Jesus. Hvis du ikke ser dit behov for at blive frelst fra Guds vrede, da vil du heller ikke tage imod medicinen. Ved du ikke, at du er en synder, så vil du heller ikke tro lægen og lade ham kurere dig, dvs. tilgive dig dine synder. Derfor må du se på dit liv i lyset af de ti bud og erkende, at du er en synder, som hver dag har brug for tilgivelse, så du ikke rammes af Guds vrede.
- Sorg over synden og anden askese kan ikke frelse
A Farisæernes andet spørgsmål -fasten
I. Farisæerne spørger nu Jesus ud om fasten. “Hvorfor faster Johannes’ disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?”. Fasten var i det Gamle Testamente et ydre udtryk for sorg over synden på forsoningsdagen. Det var befalet som et ydre udtryk for noget indre, ligesom når vi f.eks. knæler under nadveren. I sig selv hjalp det altså ikke at faste; men fasten var et tegn på, at man vidste, at man var en synder, som havde brug for frelse.
II. Farisæerne havde lavet flere fasteregler end Gud havde påbudt. De mente, at det i sig selv gavnede at faste. De mente, at fasten ikke bare var et tegn på, at man vidste sig ramt af Guds lov. De troede at dét, at man gav afkald, var med til at vinde Guds nåde. De mente altså ikke blot, at de kunne overholde loven, men også, at de kunne gøre mere end loven krævede og blive frelst derved. De lavede deres egene metode til at komme nærmere Gud.
III. Det er grundlæggende det samme, hvis du tror, at dine bønner eller din anger kan vinde Guds nåde. Hvis du tror, at en særlig stor anger er nødvendig for at Gud ser i nåde til dig, så tror du forkert. Så tror du jo ikke længere, at angeren blot er nødvendig, for at du må se, at du er en synder. Eller hvis du tænker, at dine bønner skulle være nødvendige, for at Gud er i stand til at tilgive dig. Så tror du, at Gud frelser dig for dine bønners skyld og ikke for Jesu skyld.
B Sorg over synden kan ikke erhverve frelsen.
I. Jesu svar er: “Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste.” Fasten kommer af sorg over synden. Men det er brudgommen og ikke fasten, der frelser. Fasten er et ydre tegn på sorgen over synden, som er nødvendig. Når du er alene, uden brudgommen og frelsen, må man faste. Når du ser på selv med Guds lov, da må du faste. Men fasten og sorgen kan ikke frelse dig.
II. På samme måde frelser din anger eller dine bønner heller ikke. En ret anger er, at din synd bliver afsløret af Gud, så du ser den og frygter Gud. Den er nødvendig for at vi kan se, at vi har brug for lægen; men den frelser ikke. At du angrer vil sige, at du erkender, at du har brug for tilgivelse. Men i sig selv frelser den ikke, ligesom en diagnose heller ikke frelser. Den siger blot, hvilken behandling, man har brug for.
III. Det er alene brudgommen, Jesus Kristus, der frelser. Du er hans brud, som han er kommet til jorden for at frelse. Du har som hans brud fået fælleseje med ham, så din synd er blevet hans og hans retfærdighed er blevet din. Så opvejes din skyld altså af hans uskyld. Og hans lidelse på korset betaler den straf, du havde fortjent, så du kan gå fri. Sådan fjerne brudgommen altså skylden og synden fra dig og vender sorgen over synden til glæde over frelsen. Derfor måtte disciplene glæde sig, når de var med brudgommen. Og du må glæde dig over brudgommen, som har taget din skyld og givet dig sin uskyld.
C Men der vil komme sorg over brudgommen
I. Jesus fortsætter: “Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste.” Og sådan ville disciplene faste og, når Jesus var gået bort for at lide og dø. Da skulle han ikke længere vandre med dem. I påsken skulle han ligge død i graven indtil tredjedagen. Da sørgede disciplene
II. Og ligesom disciplene sørgede, må du også sørge over dine synder, som dræbte Jesus. Ja, når du ved dig tilgivet, kan du sørge over synden af kærlighed til Jesus og græde over dine synder, som slog ham ihjel. Og sådan må du hver dag indse at du er en synder og sørge over synden. Men vi må også hver dag på ny glæde os over brudgommen, som fjerner din skyld og synd.
III. Og så sørger du over dit syndige kød, som vi hver dag kæmper mod. Så længes du frem mod at du skal se brudgommen igen. Da skal han afklæde dig dit syndige legeme og give dig et herlighedslegeme. Så skal der være bryllupsfest, og du skal ikke længere mærke synden og døden i dit legeme.
- Ny vin på nye sække
A Evangeliet kan ikke bygges oven på loven som en forbedring af denne
I. Jesus fortsætter med at forklare, hvordan det hænger sammen med loven og evangeliet: “Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!” Nåden kan ikke lægges oven på gerningerne uden at begge forsvinder. Evangeliet kan ikke hældes i loven uden at den sprænges. De to kan altså ikke forenes.
II. Evangeliet, frelsen i Jesus, vil ikke nøjes med at dække nogle få huller dér, hvor du ikke synes, at du kan overholde loven. Nej, brudgommens retfærdighed dækker dig helt og aldeles. Tilgivelsen er altså ikke en lappeløsning, men en helt ny retfærdighed, som du iklædes, så du er lige så retfærdige, som Jesus er retfærdig.
III. For hele din gerning er gennemsyret af synd. Du er ikke blot en synder, fordi du synder en gang imellem. Nej, du synder, fordi vi i bund og grund er en synder. Alt, hvad du gør, bærer også synden med sig. Alt, hvad du gør, har brug for at blive dækket af Jesu blod og retfærdighed.
B Evangeliet er noget ganske nyt.
I. Og omvendt, så er evangeliet noget ganske nyt. Og Guds tilgivelse i evangeliet er fuldkommen. Evangeliet skal ikke gøres færdigt ved hjælp af loven. Nåden er nok, uden gerninger. Det er altså ikke sådan, at nåden kun lægger grundstenen, og gerningerne så bygger oven på. Syndernes forladelse for Kristi skyld er altid fuldkommen. Den gør gerninger overflødige, hvad frelsen angår.
II. Evangeliet handler altså ikke om, at Gud har gjort sit og nu må du gøre dit. Gud har ikke blot sat frelsen i gang med evangeliet, så du nu må gøre det bedste, du kan for at blive frelst. Syndernes forladelse gælder hele vejen. Hver dag frelses du ene og alene ved Guds tilgivelse, som Jesus vandt ved sit liv, sin lidelse og død.
III. Det er altså snarere sådan, at Gud har gjort sit, og Jesus har gjort dit. Gud har sendt sin kære søn herned, og han har gjort alt det, du ikke havde gjort. Han har opfyldt alle budene som din stedfortræder; og som din brudgom har han givet dig del i det, så hans gerninger er blevet dine. Og han har båret straffen for al din synd, så du går fri.
C Evangeliet befrier både tolderen og farisæeren fra lovens trusler
I. I evangeliet har du altså fuld og helt tilgivelse lige gyldigt, hvor stor din synd er. Om du er som tolderen og synderne, som Jesus spiste med, så er der fuldt og helt tilgivelse hos Jesus. Han tilgiver dig, selvom du har brudt loven.
II. Og har du det som farisæerne, som troede, at de blev frelst, fordi de gjorde deres bedste eller angrede og fastede meget, så er der også fuld og hel tilgivelse. Når du ser, at du er en synder, som alene fortjener Guds dom, så har du også erkendt, at du er syg og har brug for læge. Og lægen er her med tilgivelse, -også til dig.
III. Og når du igen synder, er der stadig fuld og hel tilgivelse for synden. Den kilde kan ikke tømmes. Hos Jesus er der tilgivelse for hele livet, fordi Jesus er din brudgom og har taget al din synd, også den, du endnu ikke har begået. Alt er Fuldbragt. Amen.
Du må altså erkende, at du er en synder, før du kan tro evangeliet. Du må vide, at du er syg, før du har brug for læge. Du må både kende din synd og vide, at du ikke selv kan rette op på problemet ved din anger eller dine gode gerninger. Og så må du høre evangeliet om, at Jesus har gjort det hele, da han opfyldte loven for dig og bar din skyld og synd på korset. Og du må høre, at han stadig gør det hele for dig, når han hver dag fjerner dine synder og giver dig sin retfærdighed og uskyld, som dækker dig helt og aldeles.
Udskriv denne artikel
Email dette indlæg
