(Prædikenen kan også høres her )
I en ny film, som vil gøre grin med al verdens religioner, spørger satirikeren Bill Maher ifølge Kristeligt Dagblad:
- Hvorfor udsletter han ikke bare Djævelen og dermed kommer af med det onde i verden?
- Det vil han også gøre, lyder svaret fra en kristen. – Hvad venter han på? spørger Bill Maher igen.
Sådan har mange sikkert spurgt, hvorfor Gud tillader ondskab og lidelser i verden. Og man ser sig selv som et uskyldigt offer for ondskab og lidelse.
Eller også går man den modsatte vej og forsøger man at forklare det med, at de enkelte lidelser skyldes den enkeltes fejl. Og så lover man, at lidelserne forsvinder, hvis man blot gør det rigtige eller bliver god nok.
Mange lover hjælp mod lidelserne her og nu. Sådan forsøger både kirker og alternative behandlere at love hjælp med stress, depression, udbrændthed, alvorlige sygdomme, penge og kærlighedsliv.
I dag hører vi Jesu forholde sig til, hvorfor mennesker lider.
Problemet – lidelser
Ikke altid direkte sammenhæng
En gruppe Galilæere var blevet slået ihjel af Pilatus, og Jesus spørger nu: Mener I, at disse Galilæere var Syndere frem for alle Galilæere, fordi de har lidt dette?
Mange jøder har sikkert ment, at disse Galilæere var skyldige i et eller andet, når Gud lod dem dø. De måtte være mere skyldige end andre, siden de døde.
Sådan kan du sikkert også tænke, at hvis du lever nogenlunde ordentligt, så rammer ulykkerne ikke dig. Ellers er der ikke meget retfærdighed tilbage.
Men du har sikkert også oplevet, at lidelser ramte mennesker, som du ikke mente var større syndere end andre. Og så spørger du: hvordan kunne Gud lade det ske? Det er uretfærdigt.
Så bliver spørgsmålet om, hvorfor Gud tillader det onde, meget mere end et teoretisk problem for filosoffer og teologer.
For hvordan kan man vide, om Gud vil en det godt, når lidelser ser ud til at ramme tilfældigt?
Hvordan kan man stole på Guds nåde, når man samtidig synes at dem, der gør det, lider lige så meget eller mere end, dem, der ikke gør.
¨
Jesus kommer meet andet eksempel: Eller de atten, som Tårnet i Siloam faldt ned over og slog ihjel, mener I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bor i Jerusalem? Her var det et hændeligt uheld og ikke en morder, der stod bag.
Jesu svar på begge spørgsmål er: Nej, siger jeg jer; men dersom I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligeså. At mennesker lider nu, skyldes altså ikke nødvendigvis at de er mere skyldige end dem, der ikke lider nu.
I disse to tilfælde var der ikke en direkte sammenhæng. Men Jesus udelukker samtidig ikke, at Gud stadig kan straffe mennesker også i dette liv. Vi kan blare ikke vide med sikkerhed, hvornår det sker.
Død og lidelse -symptomer
Jesus ønsker heller ikke, at vi skal spekulere over det. Han ønsker, at vi skal tage lidelserne som advarsler: men dersom I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligeså.
Selvom død og lidelse ikke altid skyldes, at man er en større synder end andre, så er det alligevel altid et tegn på, at man er en synder.
Døden kom ind i verden pga. synden; og med døden lidelsen. At mennesker dør, er tegn på, at de er syndere.
Død og lidelse er så at sige symptomer på et langt dybere problem.
Selvom de kan være tegn på specifikke synder, som Gud tugter, så er de det ikke altid. Men de er altid tegn på synden i dig.
Du er aldrig et uskyldigt offer for lidelserne. De skyldes, at du er en synder, som dagligt bryder Guds lov.
Lidelserne og døden er symptomer, som skal få dig til at opdage den sygdom, der ligger bag: synden.
For er det ikke rigtigt, at du ikke elsker Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl, men ofte hader ham, eller ønsker at være din egen Gud?
Og er det ikke rigtigt, at du ikke altid elsker din næste som dig selv, men ind imellem misunder, hader eller bagtaler din næste?
Og for din synd fortjener du meget mere end død og lidelse. Du fortjener evig død og pine. Du fortjener Guds dom og vrede.
Død og lidelse skyldes ikke blot andres synd. Skylden for dine lidelser kan du ikke skyde over på andre, som om du ikke fortjente dem.
Tværtimod, så er du selv skyldig, som Gud siger til profeten Ezekiel idag: Hvordan tør I bruge det Ordsprog i Israels Land: Fædre åd sure Druer, og Børnenes Tænder blev ømme. 3 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Ingen skal mere bruge dette Ordsprog i Israel. 4 Se, alle Sjæle er mine; både Faderens Sjæl og Sønnens Sjæl er mine; den sjæl der synder skal dø.
At du skal dø skyldes altså, at du er en synder. Og skylden er din, ikke blot dine forældres eller dit miljøs. Problemet er ikke blot djævelen. Problemet er dig.
Spørgsmålet er ikke, hvordan Gud tillader dét onde. Men spørgsmålet er, hvordan Gud kan tillade de onde, nemlig dig og mig, at leve.
Vores største problem er altså ikke vores jordiske lidelser, men vores skyld og synd.
Symptombehandling fjerner kun symptomerne
Og derfor hjælper det heller ikke at forsøge at fjerne lidelserne, hvis vi ikke også forholder os til det egenetlige problem.
Kirker og prædikanter, der vil opfylde de behov, mennesker selv føler, og ikke afslører menneskers egentlige behov. De er som læger, der kun vil behandle symptomer med smertestillende medicin. De vil ikke diagnosticere den egentlige sygdom, så den kan behandles. De er åndelige kvaksalvere, som ikke udfører deres opgave.
Det er godt at hjælpe mennesker med deres problemer. Men kirkens fornemste opgave er at afsløre og hjælpe mennesker med det egentlige problem: synden og skylden.
Når kirker eller alternative behandlere derfor reklamerer for, at de kan afhjælpe symptomer, såsom depression, stress, sygdom, pengeproblemer og kærlighedsproblemer, så tilslører de altså det egentlige problem.
Lidelserne afslører behovet for omvendelse
Derfor svarer Jesus heller ikke med at fortælle, hvordan man kan undgå lidelser.
Han svarer: men dersom I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligeså. Du må omvende dig. Det er løsningen på problemet. Hvis du forbliver i vantro, så vil langt større problemer ramme dig.
Hvis ikke du vil høre Guds ord og bære ordets frugt ved at tro evangeliet, så vil det gå dig som figentræet, der ikke bærer frugt: det bliver hugget om.
Den, der ikke omvender sig og tror evangeliet eller ikke forblive i daglig omvendelse og tro, bliver hugget om, dvs. går fortabt. Men det er ikke, fordi Gud ønsker fortabelsen.
Løsningen – tro på evangeliet
Vingårdsmandens forbøn
Jesus fortæller nu en lignelse om et figentræ, som ikke bærer frugt. Figentræet står i Guds vingård, kirken.
Figentræet er altså, hvor Guds ord forkyndes, men det vil ikke omvende sig og tro evangeliet.
Da truer Herren, ejeren af vingården, med at hugge det om.
Men vingårdsmanden går i forbøn: “Herre! lad det stå endnu dette År, indtil jeg får gravet om det og gødet det; 9 måske vil det bære Frugt i Fremtiden…” Sådan går Jesus også i forbøn for os hos Faderen.
Jesus har sonet alle menneskers synd med sin lidelse og død. Han har betalt Gud, hvad du skylder Gud. Det gjorde han, da han led og døde på korset som din repræsentant.
Og Jesus opfyldte Guds krav til dig fuldt ud ved at elske Gud af hele sit hjerte og sin næste som sig selv.
Derfor kan han gå i forbøn for dig hos Gud og sige: “vel er hun en synder, som har overtrådt din lov. Men se, jeg har opfyldt den i hendes sted. Selvom jeg var Gud selv og ikke behøvede at opfylde min egen lov, blev jeg menneske og overholdt den som hendes stedfortræder. Tag nu den retfærdighed, jeg har vundet, og lad den dække hendes minus.
Og vel er han en forbryder, som fortjener straf. Men se: jeg har allerede taget den straf, han fortjener. Du straffer vel ikke den samme synd to gange. Tag nu min lidelse og død og tilregn ham den, som om han selv havde båret straffen.”
Og Gud hører bønnen og ser i nåde til dig, så han tilgiver din synd.
Jesus har altså købt og betalt den rette medicin mod dit grundlæggende problem. Nu mangler der så bare, at du får medicinen og bliver behandlet for problemet.
Vingårdsmandens arbejde
Jesus beder ejeren om tid, så han kan arbejde med figentræet ved at grave og gøde. Sådan giver Gud også tid, så medicinen kan nå ud.
Gud vil give dig mulighed for at høre evangeliet, så det kan bære frugt. Og det er Jesus selv, der sørger for, at evangeliet bliver forkyndt.
Jesus både graver og gøder. Han fortæller dig om din synd og om den frelse, han har vundet. Han uddeler frelsen til dig, som en medicin, der fjerner skylden og Guds vrede.
I dåben har Jesus gjort dig til Guds barn ved at vaske din synd af. Og i skriftemålet og i evangeliets ord tilgiver han dig din synd her og nu. Og i nadveren giver han dig medicinen til evigt liv, som det er blevet kaldt: sit eget legeme og blod, som betalte for din frelse.
Jesus har altså ikke blot vundet medicinen og så ladet det være op til dig selv at sørge for behandlingen. Nej, han er selv den store sjælelæge, som også i dag kommer til dig og behandler dit dybeste problem: skylden og dommen.
Han fjerner det fra dine skuldre og tager det på sine egne.
Her er også svaret på, hvordan Gud kan lade os onde leve: Jesus vil lade sit ord forkynde for dig og frelse dig.
Gud har tålmodighed og lader vente på sig for at frelse så mange som muligt. Grunden til, at du stadig er i live, er, at Gud vil frelse dig og andre, fordi Jesu er gået i forbøn for dig.
Frugten – sand tro
Men for at vingårdsejeren vil lade træet stå, skal det bære frugt. Og frugten af Jesu ord, er en sand tro. Medicinen må tages for at den virker.
Men troen er ikke en gerning, du selv kan udføre. Det er Jesus, der virker den ved at grave og gøde jorden.
Selvom du kan nægte at tage medicinen, er det ikke dig selv, der skal tage den. Nej, Jesus er som en læge, der putter medicinen ind i munden på dig, fordi du selv er magtesløs.
Men hvad er det for en tro, der frelser? Hvad er den rette frugt? Er troen blot at holde Guds ord og lære for sandt? Eller er troen en stor oplevelse, man skal kunne mærke? Eller er den en beslutning om at følge Jesus?
Den tro, der frelser er tillid og fortrøstning til evangeliet om, at Gud forlader dine synder for Kristi skyld.
Den tro, der frelser er tillid til, at dine synder forlades for Jesu skyld. Dén tro modtager medicinen, som Jesus giver – synderes forladelse.
Tror du, at Gud forlader din synd for Jesu skyld, så har du en sand tro. Så har evangeliet båret frugt og frelst dig fra vreden.
Hvordan med lidelserne?
Men hvad så med lidelserne? Også kristne bliver jo ramt af dem.
Ja, symptomerne på problemet eksisterer stadig. Og selvom du tror på evangeliet, så er synden også stadig i dig. Og du skal stadig dø.
Men døden og lidelserne er ikke mere en straf for din synd. Gud tillader dem, for at de igen og igen kan minde dig om, at du er en synder, som igen og igen må angre din synd og stole på, at Jesus har betalt for den.
For selvom du har fået medicinen og dermed reddet livet, så er synden først helt væk, når dit syndige kød lægges i graven. Derfor må du blive ved med at tage medicinen, syndernes forladelse, hver dag.
Og du må også søge hjælp mod symptomerne, lidelserne i denne verden.
Men tro ikke, at du ikke længere har brug for syndernes forladelse, fordi du slipper af med nogle af symptomerne. Og tro ikke, at du ikke har syndernes forladelse, fordi du stadig rammes af lidelser.
At Gud ikke frelser dig fra alle dine lidelser her og nu, skyldes, at han ønsker at værne dig mod langt større lidelser og give dig evigt liv.
Udskriv denne artikel
Email dette indlæg
