Hvem er kirken?
I søndagens tekst skal vi igen høre om Guds rige, dvs. kirken. Vi skal høre de sidste tre af syv lignelser, Jesus fortæller om Guds rige til sine disciple.
Her fortæller han, hvordan et menneske finder himmeriget – nådens rige tilfældigt i en mark. Han fortæller også om, hvordan en anden finder det, mens han søgte efter andre ting.
Den tredje lignelse fortæller, hvordan Gud gennem verdenshistorien samler mennesker i sit rige og til sidst skal skille de sande troende fra hyklerne.
Og så opmuntrer Jesus sine disciple til at forkynde Guds ord rent og purt, så mennesker kan blive samlet i Guds rige.
I Den enkelte og himmeriget
Hvordan kommer man ind i himmeriget – hvor finder man det. Jesus fortæller to lignelser om ænd, der fandt himmeriget – eller snarere: faldt over det.
A) Jesus siger: Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.
Forestil dig en mand, som er ude at gå og tilfældigvis går henover en mark, hvori der ligger en skat begravet. Hans fod støder måske på noget hårdt. Han kigger ned og graver en skat fri, som ligger der. Den har ikke været særligt godt skjult. Går man henover marken, kan man nærmest ikke undgå at finde den. Men at han gik hen over marken var tilsyneladende tilfældigt.
I hvert tilfælde havde han ikke udsøgt denne mark, fordi han tænkte, at den ville gemme på en skat. Ja, han virker ikke engang til at være på udkig efter en skat.
Og sådan finder mennesker også Himmeriget, uden at de selv har søgt det. De går omkring, krydser tilfældigvis Guds ord. Og i Guds ord ligger Himmeriget gemt.
Ikke sådan, at man må lede længe i Guds ord for at finde det. Nej, krydser man Guds ord – hører man Guds lov og Guds evangelium, da vil man støde ind i Himmeriget. Hører man Guds ord, da vil man også høre evangeliet om syndernes forladelse, som Kristus har vundet ved sin lidelse og død.
Og hvad er reaktionen? Jo, manden bliver så glad for den skat, han har fundet, at han sælger alt hvad han ejer, for at få den.
Nu må vi ikke forstå det sådan, at man skal betale for Guds rige og syndernes forladelse. Alligevel har det en pris, når man har fundet det. Man må give afkald på sit eget. Man kan ikke både have evangeliet og ville beholde sin egen retfærdighed, sin egen hellighed, sin ligegyldighed og sin dyrkelse af mammon.
Har du fundet himmeriget – evangeliet om syndernes forladelse, da må du sælge dit eget. Da kan du ikke længere sætte din lid til din egen retfærdighed din egen hellighed, dine egne evner til at leve efter Guds vilje eller dine penge, din magt eller din egen visdom.
For i evangeliet har du en fuldkommen retfærdighed, Jesu retfærdighed, som han vandt ved at opfylde Guds lov for dig og tage Guds straf for dine synder.
Her er en fuldkommen retfærdighed, der dækker alle dine synder. Her er fuldstændig vished om Guds nåde og syndernes forladelse, uafhængigt af dine gerninger.
I evangeliet har du vished for, at Gud er din nådige Fader og vil være med dig i alt. Der skal ikke lægges noget til evangeliet. Derfor må du give afkald på din egen retfærdighed , din egen hellighed og de afguder, du stoler på og sætter din lid til.
Du må give afkald på de afguder, som du stoler på. Du må i stedet stole på Gud, som er blevet din himmelske Fader ved troen på syndernes forladelse, som Jesus har vundet. H
ar du opdaget Jesu retfærdighed, da må du sælge alt, hvad du har og i stedet holde dig til Guds ord, hvor himmeriget ligger begravet.
B) Jesus fortsætter med en anden lignelse: Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler; 46 og da han fandt én meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.
Hvordan var denne mand forskellig fra den første? Jo, han søgte rent faktisk efter noget. Han søgte efter kostbare perler. Han var en købmand og havde sikkert adskillige perler i forvejen, men ville have flere. Han søgte det bedste og det fineste, indenfor perler. Han var ikke ligeglad og gik ikke tilfældigt omkring.
Og sådan er der mennesker, som åndeligt set søger det bedste og det fineste. Der er mennesker, der er nidkære og søger en fuldkommen retfærdighed.
Vi kender det indenfor mange religioner. Mennesker, der lever i askese eller ved forskellige teknikker søger at nærme sig det guddommelige.
Der er mennesker, som ligesom manden her søger efter åndelige perler i forskellige religioner. De søger de bedste metoder til at rense deres sjæl, så de kan nærme sig Gud eller forvisse sig om hans nåde.
Tænk på tilhængere af reinkarnation, som tror, de skal forsøge liv efter liv at blive mere fuldkomne, indtil de til sidst når et fuldkomment stadie.
Tænk på munke og asketer indenfor forskellige religioner som vil hæve sig op over mængden og søge det perfekte.
Tænk på islam, som hævder at give mennesker et værktøj til at blive så fuldkomne, at Allah måske vil frelse dem.
Men ingen af disse metoder til at frelse sig selv er himmeriget. Og de søger videre efter en måde at frelse sig selv på.
Også disse, som søger selvretfærdighedens perler, kan pludselig løbe ind i en perle, der er mere værd end alle de perler, de har i forvejen.
Sådan faldt denne købmand pludselig over en perle, som gjorde, at han måtte af med alle sine andre perler for at få den.
Sådan kan de, som søger efter nye metoder til at frelse sig selv, pludselig løbe ind i Guds ord; Guds ord viser dem, at det kan de ikke. Guds ord peger i stedet på den retfærdighed, Kristus har vundet og som er mere værd end alle deres perler.
Og de glemmer alt om deres egen retfærdighed, fordi de har fundet Kristi retfærdighed, som han har vundet til dem.
Så heller ikke den selvretfærdige, der vil frelse sig selv, søger virkelig efter den kostbare perle, der gør de andre værdiløse.
Alligevel kan han pludselig møde himmeriget i evangeliet og erkende, at han er en synder, som frelse for Kristi skyld alene. Og da har han fundet himmerigets rige.
Både den ligeglade og den selvretfærdige, der søger sin egen retfærdighed, må altså opgive deres selvretfærdighed og afguder, når de finder Himmeriget.
Ja de bliver en del af Himmeriget ved at stole på, at Gud forlader deres synder for Kristi skyld, sådan som evangeliet forkynder. De finder Himmeriget i Guds ord, som viser dem deres synd og Kristi retfærdighed.
Himmeriget består altså af syndere, som erkender, at de er syndere og fortrøster sig alene til Kristi retfærdighed i stedet for deres egen retfærdighed. Disse er gået ind i Guds rige.
II Guds net
Nu skifter Jesus perspektiv fra, hvordan den enkelte finder himmeriget til, hvordan Gud gennem historien samler mennesker i himmeriget:
Igen ligner Himmeriges Rige et Net, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags. 48 Og da det var blevet fuldt, drog man det op på Strandbredden og satte sig og samlede de gode sammen i Kar, men kastede de rådne ud. 49 Således skal det gå til ved Verdens Ende. Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige 50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænderskæren.
Himmeriget er som et net, der kastes ud og fanger fisk.
Her ser vi, at de, der fanges ind og bliver en del af himmeriget ikke gør det af egen fri vilje. Det er ikke, fordi de søger himmeriget, de frelses, men fordi Gud har kastet sit net ud og fanger dem.
Skatten og perlen er nu blevet til et net, der fanger mennesker ind. Himmeriget – kirken samler mennesker af alle slags.
Himmeriget samler ligeglade syndere, som tilfældigvis kommer forbi og selvretfærdige søgere, som er på udkig efter nye måde at frelse sig selv på.
Nettet samler dem ved at vise dem, at de er syndere, og ved at pege på, at Jesus har båret deres skyld og synd, så Gud tilgiver dem. Og tror de på det, så er de en del af himmeriget.
Dette evangelium fanger mennesker ind af alle slags. Det er Guds menneskefiskeri gennem historien.
Allerede da Adam og Eva var faldet i synd, forkyndte Gud evangeliet for dem, da han sagde til slangen: 1 Mosebog 3:15 Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hælen!”
Gud havde afsløre Adam og Eva i deres synd og pegede nu på kvindens afkom, som skulle knuse slangens hoved. Gud henviste dem til Jesus Kristus, som skulle fødes af en kvinde, blive stukket i hælen af Satan,d vs. lide og dø, og derved knuse Satan og hans rige. Dét gjorde Jesus, da han sonede vores skyld og synd overfor Gud.
Allerede lige efter syndefaldet ser vi altså, at Jesus samler mennesker til sit rige. Og det vil han gøre lige til den dag, hvor han kommer igen.
Ligesom fiskerne i lignelsen først trækker nettet på land, når det er fuldt, sådan kommer Jesus først igen, når alle dem, der skal ind i Himmeriget er kommet det.
Men når Jesus kommer, vil det også afsløres, at ikke alle dem, der var en del af Jesu synlige kirke, virkelig var en del af himmeriget. Nogle af fiskene i garnet var rådne og bliver smidt ud på dommedag.
Jesus forklarer det: 49 Således skal det gå til ved Verdens Ende. Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige 50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænderskæren.
Der vil altså være mennesker, som i det ydre har bekendt troen og været en del af kirken, men som i virkeligheden aldrig havde fundet perlen og skatten.
Der vil være mennesker, som befinder sig på marken, men ikke finder skatten eller ikke vil give afkald på deres egen retfærdighed for at få den. Sådan vil der være onde og hyklere i den synlige kirke.
Det er mennesker, som ikke er en del af kirken i egentlig forstand, men som alligevel færdes dér, hvor Guds ord forkyndes. De er blevet fanget af nettet, dvs. De er i Guds synlige kirke, hvor Guds ord forkyndes. Men de er enten ligeglade med, at de er syndere eller også forsøger de stadig at frelse sig selv – og leder efter kostbare perler – måder, hvorpå de kan frelse sig selv.
Men de er onde, som Jesus siger. Og sådan er vi alle dybest set onde. Hvis ikke vi får Kristi retfærdighed, så vil vi blive dømt for vores ondskab.
Og alle de gerninger, vi forsøger at camouflere vores ondskab med, er i sig selv udtryk for ondskab. Når vi gør godt for at forbedre os og i Guds øjne og vinde hans velbehag, frem for at tjene vores næste, så er de gode gerninger blot hovmod, der gør vores ondskab større.
De, som ikke vil erkende, at de er onde, vil blive kastet i ildovnen, når Kristus kommee igen, dvs. I helvede. Her vil der være gråd og tænderskæren. Hyklere, som kun i det ydre tilhører kirken vil gå fortabt på lige fod med hedninger.
Men hvem er da, de retfærdige, som Jesus nævner? Det er naturligvis dem, der har fundet Himmeriget. Det er mennesker, som før enten var ligeglade med synden eller forsøgte at frelse sig selv, men som Guds ord har vist, at de er syndere og at Jesus døde for dem.
De er blevet retfærdige – ikke i kraft af deres egen retfærdighed – men i kraft af Kristi retfærdighed. Kristi retfærdighed er nemlig en så kostbar perle, en så værdifuld skat, at den opvejer alt vores synd og skyld.
Jesu retfærdighed, hans opfyldelse af Guds lov opvejer alle menneskers ondskab. Har man dén, da er man ren og retfærdig i Guds øjne, som om man selv havde opfyldt Guds lov helt og fuldt. For Krisus har opfyldt den.
Og i evangeliet uddeler Jesus sin egen retfærdighed, som han vandt for alle mennesker. De retfærdige, som fortrøster sig til evangeliet, er altså dem, der er kirken, Himmeriget.
Men indtil Kristus kommer igen, vil den synlige kirke også bestå af onde og hyklere.
III Skriftkloge oplært for Himmeriget
Jesus slutter sin tale af med disse ord til sine disciple: Har I forstået alt dette?” De siger til ham: “Ja.” 52 Men han sagde til dem: “Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forråd.”
Disciplene, som skulle forkynde evangeliet skal være skriftkloge, der er oplært for Himmeriget. De skal tage gode ting frem af deres forråd far det gamle og det nye testamente.
For Himmeriget udbredes ved forkyndelsen af Guds ord. Og den synlige kirke, er dér, hvor Guds ord forkyndes. Dér er Guds net, som samler mennesker sammen i himmeriget.
Apostlene og deres efterfølgere i forkynderembedet skal være menneskefiskere, som forkynder Guds ord i lov og evangelium.
De skal forkynde Guds lov, som Gud har forkyndt den fra begyndelsen. Den viser mennesker, at de er syndere.
Og de skal forkynde evangeliet om kvindens afkom, Jesus Kristus, der gennem lidelse erhvervede syndernes forladelse og en fuldkommen retfærdighed; så mennesker kan blive bragt fra mørkets rige til nådens rige – himmeriget.
Igennem dette embede udbredes Guds rige.
Men også når kristne, der ikke er kaldet til forkynderembedet bekender deres tro for deres næste, udbrede Himmeriget.
Da peger de på apostlenes og profeternes embede, som vi har i Skriften og på deres efterfølgeres embede, når de prædiker profeternes og apostlenes ord i kirken.
Tegnet på, at Himmeriget, den sande kirke er der, er nemlig, at profeternes og apostlenes ord lyder. For det er Guds eget ord. Og det er Guds ord alene, der fører mennesker ind i Himmeriget.
Mennesker kan ikke ved egen kraft gøre andre mennesker kristne. Men vi kan forkynde, bekende og proklamere Guds ord.
Og når mennesker møder loven og evangeliet i Guds ord, konfronteres de med deres synd og hører om Kristi retfærdighed og syndernes forladelse. Og så virker Guds Ånd ved ordet, så mennesker kommer til tro.
Vi kan ikke sikre os, at der ikke vil være hyklere i den synlige kirke. Men vi kan sikre os, at de, der forkynder Guds ord, er oplært for himmeriget, så de forkynder profeternes og apostlenes ord. Og gør de det, så ved vi, at himmeriget er der.
Vi kan ikke altid bedømme, hvem detr er sande kristne og en del af himmeriget, men vi kan bedømme om læren er sand og om forkynderne prædiker Guds ord rent og purt eller blander det med egen påfund.
Og så er det også præstens opgave at formane dem, der er åbenbart ulydige mod Guds ord i lære eller liv, og forkynde loven for dem, så de omvender sig. Og hvis de ikke vil omvende sig, må kirken ved sine forkyndere også udelukke dem fra sakramenterne.
For selvom man ikke altid kan bedømme, hvem der er hyklere, kan man erkende, hvem der er åbenbart ubodfærdige.
Men Guds ord virker ikke på grund af forkynderens fromhed eller renhed. Guds ord virker alene fordi det er Guds ord.
Når Guds ord forkyndes ret og sakramenterne også forvaltes ret, så kan du stole på, at dér samler Gud sin kirke og lader mennesker finde himmeriget.
Afslutning
Hvem er i himmeriget? Det er alle de, som har fundet Guds nåde i evangeliet om syndernes forladelse for Kristi skyld. Alle dem, som har smidt deres egen retfærdighed væk, fordi de har erkendt, at den intet er værd i forhold til Kristi retfærdighed i evangeliet.
De er i himmeriget, som Gud samler i sit net gennem verdenshistorien, når ordet forkyndes.
Men dér hvor ordet forkyndes, vil der også være hyklere, som kun i det ydre er en del af kirken. De har ikke fundet skatten i evangeliet, men holder fast ved deres egen retfærdighed. Og når Kristus kommer igen, vil disse blive afsløret og gå fortabt.
Men vi kan stole på, at Gud skaber sande troende og udbreder sit rige dér, hvor profeternes og apostlenes ord forkyndes rent og sakramenterne forvaltes ret, selvom der også måtte være hyklere hér. For her skaber Gud troen ved evangeliet om Kristi retfærdighed, som han vandt ved at opfylde loven og tage vores straf, så Gud tilgiver os vores synd. Amen.
Udskriv denne artikel
Email dette indlæg
