Professor i telogi, Svend Andersen udtalte bl.a. Tanken om, at han er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, er forældet og giver ikke mening. For datidens mennesker var der ikke et klart skel mellem biologi og teologi, men i dag ved vi, at en tilblivelse af et menneske er et møde mellem en sædcelle og ægcelle. Derfor er det misvisende, at tale om en jomfru. Det kommer let til at lyde som det rene hokus pokus.
Det er muligt, at biblens forfattere ikke kendte til biologien bag, men de vidste udmærket godt, hvordan mennesker bliver til, og at det normalt aldrig bliver født af en jomfru.
Maria siger selv til englen, der bebuder Jesu fødsel: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.«
Hun vidste godt, at der var tale om noget overnaturligt – et mirakel – altså netop dét,, Svend Andersen vil kalde hokus pokus.
Men at Jesus blev født af en jomfru var ikke det største eller vigtigste mirakel julenat. At han blev født af en jomfru var beviset på noget langt større.
Vi vil på denne juledag betragte tre aspekter af vigtigheden af Jesu fødsel i Betlehem.
Om vigtigheden af Jesu fødsel i Betlehem:
- Om de bevægelser i himmel og jord, som skete pga. fødslen i Betlehem
- om den fantastiske forening af Gud og menneske, som skete
- om målet med denne Jesu fødsel i Betlehem
- Himmel og jord sat i bevægelse pga. denne fødsel
Jesu fødsel er en af de vigtigste begivenheder i verdenshistorien.
Dette barns fødsel i Betlehem er af så stor vigtighed, at man mangler ord til at beskrive det.
Lad os først se på, hvordan himmel og jord blev sat i bevægelse pga. denne fødsel og peger hen på den.
a. Guds beslutning før skabelsen
Jesusbarnets fødsel i Betlehem skete ikke ligesom alle andre menneskers fødsel, men var tværtimod besluttet af Gud før skabelsen.
Den var en hemmelig rådslutning i Guds hjerte for evigheder siden. Paulus siger sådan i 2. Timotheusbrev 1:9-10 2 “han, som frelste os og kaldte os med en hellig Kaldelse, ikke efter vore Gerninger, efter sit eget Forsæt og Nåden, som blev given os i Kristus Jesus fra evige Tider, 10 men nu er kommen for Dagen ved vor Frelsers Jesu Kristi Åbenbarelse, han, som tilintetgjorde Døden, men bragte Liv og Uforkrænkelighed for Lyset ved Evangeliet,
Og i Efeserbrevet skriver Paulus: Ef. 1:9-11 …han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv, 10 for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det, som er på Jorden, i ham, 11 ¶ i hvem vi også have fået Arvelodden*, forud bestemte efter hans Forsæt, der virker alt efter sin Villies Råd,
Det var altså ikke en pludselig indskydelse fra Guds side, men noget, han havde planlagt allerede før skabelsen.
Lige så evig som Gud er, lige så evig var også beslutningen om at lade barnet føde i Betlehem.
Beslutningen var allerede truffet i Guds hjerte for evigheder siden, og ligesom Guds hjerte allerede bevægede sig før verdens grundvold, sådan satte fødslen også jord og himmel i bevægelse i tiden efter skabelsen.
b. Guds løfte ved syndefaldet og indtil Kristi komme
Sådan ser vi allerede kort efter skabelsen og lige efter syndefaldet, at Gud åbenbarer hemmeligheden om barnet i Betlehem for Adam og Eva, selvom den først skulle ske fire tusind år senere.
Dét var løsningen på syndefaldet, som Gud havde forudset før verdens grundvold. Gud sagde til slangen: 1. Mosebog 3:15 15 Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; han skal knuse dit Hoved, og du skal hugge ham i Hælen!”
Og at Adam og Eva forstod det sådan, at Gud ville blive menneske, men ikke vidste, hvornår det ville ske, ser vi I det næste kapitel, hvor Eva fejlagtigt tror, at dét barn, hun har født, er Herren selv: “Jeg har fået* en Søn, HERREN” .
Eva gjorde ret I at forvente Herrens komme ved en barnefødsel, men tog altså fejl af tidspunktet. Og på samme måde har alle de hellige I det gamle testamente ventet Herrens fødsel som menneske.
Og alle patriarker og profeter i det gamle testamente så frem mod Herrens komme som menneske og den frelse, han ville vinde, som apostlen Peter siger: 1 Peter 1:10-11 10 ¶ Om denne Frelse have Profeter gransket og ransaget, de, som profeterede om den Nåde, der skulde blive eder til Del, 11 idet de granskede over, hvilken eller hvordan en Tid Kristi Ånd, som var i dem, henviste til, når den forud vidnede om Kristi Lidelser og den derpå følgende Herlighed.
Udvælgelsen af Abraham og folket Israel havde det ene formål at pege på den kommende frelser og være det folk, hvori han skulle fødes.
Løfterne til David og profeterne pegede frem mod Kristus, så mennesker dengang kunne rette opmærksomheden mod den kommende frelser.
Tempeltjenesten med dens ritualer var billeder på Herrens komme og frelsergerning.
c. Guds styring af den ydre verden
Men også Guds styrelse af verden indtil Herrens komme havde alle til formål at forberede hans komme.
Alle erobringer og nederlag, alle herskere og riger i denne verden blev i sidste ende styret og tilladt af Gud med dette mål for øje: Herrens komme ved barnefødslen i Betlehem.
Sådan var det Gud der bevægede Kejser Augustus til at holde folketælling, fordi Jesusbarnet skulle fødes i Betlehem i Juda.
Selv Guds fjender som kejser Augustus måtte altså uvidende virker til at fremme Guds evighedsplan.
d. Englesangen julenat
Men også himlene bevægede sig pga. denne fødsel. Så snart barnet var kommet til verden åbnedes himlen.
Den mørke nat oplystes pludselig. En ærkeengel forkyndte for hyrderne på marken budskabet om frelserens fødsel.
Og da herolden havde forkyndt budskabet, sås himlens hærskarer, som lovede Gud og ønskede den syndige verden tillykke med barnefødslen.
Engleskaren vækkede ikke den sovende verden med sin snag, men siden da har budskabet alligevel lydt fra mund til mund, fra slægt til slægt om barnet i Betlehem.
- Om den fantastiske forening af Gud og menneske
a. Lad os gå til krybben i Betlehem
Indtil nu har vi betragtet de bevægelser fra før verdens grundvold, som pegede frem mod barnefødslen i Betlehem. Vi har set på de bevægelser der skete omkring krybben i betlehem.
Efter at have betragtet bevægelserne i himmel og på jord, lad os så også gå ind til krybben i Betlehem og betragte, hvad der rent faktisk skete dét.
Hvad var det for et barn? Det ligner et almindelig menneskebarn og er da også fuldt og helt menneske, fuldt og helt kød og blod. Men hør, hvad Englen siger om barnet: er den Herre Kristus. Det er Herren selv.
b. den evige Gud er blevet Menneske
Hér skete det største under julenat. Gud blev menneske. At han blev født af en jomfru var beviset på, at han ikke havde en jordisk far.
Men det langt større er, at hans far, var himlens og jordens skaber. Ja, at han selv var og er Guds søn og Gud selv.
Englen siger: For jer er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus. Her er Gud og menneske forenet i én gudmenneskelig person, Jesus Kristus.
Den almægtige forener sig med det afmægtige støv; den evige kærlighed forener sig med dem, der hader ham; det allerhelligste forener sig med synderne; skaberen af alle ting forbinder sig med skabningen og bliver den lig.
Han, som bærer verden i sin hånd, som har sat stjernerne på himlen, bliver svag med de svage, hjælpeløs med de hjælpeløse og lader sig bære som et barn af menneskehænder.
Han, der er sin himmelske Faders billede og herligheds afglans, som er ét med ham i guddommelig majstæt, Guds sande enbårne Søn, Evigheds Fader, bliver et menneskebarn, synderes broder, en efterkommer af de faldne stamfædre, Adam og Eva.
Han, som er det evige lys, kommer til vores formørkede verden, til os, som sidder i mørket og dødens skygger.
Hemmeligheden er blevet åbenbaret: Gud er blevet kød. Paulus skriver om Jesus Kristus: (Kol. 2:9) “Thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig “.
Jesus er altså fuldt og helt Gud – og hele Gud bor I mennesket Jesus Kristus. Det er ikke kun en del af Gud, der bor I Kristus, men hele guddomsfylden.
Alligevel var det ikke Faderen eller Helligånden, der blev født julenat, men kun Sønnen.
Dette mysterium, at hele Guddommen bor I mennesket Jesus Kristus I kød og blod og at det samtidig kun er Sønnen – og ikke Faderen og Helligånden – kan vor menneskelige forstand ikke fatte; men vi må tro det, fordi Guds ord siger det.
Vi må heller ikke forstå det sådan, at Guds søn blot påtog sig en menneskelig krop, som en slags hylster. Nej, for der står jo, at guddomsfylden bor legemligt i ham – og i Johannesevangeliet hører vi, at ordet blev kød.
Jesus er altså én udelelig gudmenneskelig person, som er helt igennem Gud.
Det lille barn af kød og blod var himlenes Herre i kød og blod. Dét blod, der flød på korset var Guds blod.
Vi må heller ikke forstå det sådan, at Gud forvandlede sig til menneske, så han ikke længere var Gud, helt og fuldt.
Der står jo, at det var guddomsfylden, der boede legemlig i Jesus Kristus – og Englen kalder ham Herren.
Det lille barn i krybben er altså samtidig kongernes konge, som regerer og styrer himmel og jord.
Dette mysterium er så stort, at Paulus med rette kalder det en hemmelighed og selv englene undrer sig over det.
I den Athanasianske Trosbekendelse, hører vi, hvad kirkens fædre ud fra Guds ord bekendte om jesus kristus – Gud og menneske:
“Det er altså den rette tro, at vi tror og bekender, at vor Herre Jesus Kristus, Guds Søn, er Gud og menneske, Gud, født af Faderens væsen før tiderne, og menneske, født af moderens væsen i tiden, fuldkommen Gud, fuldkomment menneske, bestående af en fornuftig sjæl og menneskeligt kød, Faderen lig efter sin guddommelige natur, ringere end Faderen efter sin menneskelige.
Endskønt han er Gud og menneske, er han dog ikke to, men een Kristus, een, ikke ved den guddommelige naturs forvandling til kød, men ved den menneskelige naturs indoptagelse i Gud, i det hele een, ikke ved væsenets sammenblanding, men ved personens enhed, for ligesom den fornuftige sjæl og kødet er eet menneske, således er Gud og menneske een Kristus, som led for vor frelse, nedfor til helvede, opstod på tredje dag fra de døde, opfor til himlene, sidder ved Gud Faders den almægtiges højre hånd, derfra han skal komme for at dømme levende og døde.”
3. Om målet med Jesu fødsel i Betlehem
a. inkarnationens store under har et formål:
Men hvad var formålet med dette fantastiske under – denne dybe hemmelighed, som selv englene undrer sig over. Jo, englene siger det selv: “Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! Til Mennesker Velbehag!”
b. Guds ære
Det første er, altså, at målet var Guds ære. Englen siger til hyrderne: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.”
Her viser Gud sin ære og herlighed: i barnet i krybben i Betlehem, Davids stad. Det så ikke ud af meget. Lignede umiddelbart et almindeligt barn. Og det er da også et menneskebarn helt og fuldt. Det er netop miraklet. For han er Kristus, Herren.
Det er godt at ære Gud for hans skabelse og opretholdelse. Og det skal vi gøre. Men der er noget, der større end det. Og det er, at Gud er blevet menneske. Gud er ikke blevet menneske for at underholde og give os oplevelser af sin synlige ære.
c. fred på jorden og menneskers velbehag
Men underet består ikke blot i, at Gud blev menneske. Nej, det fantastiske udtrykker englene med ordene: “I dag er der født jer en frelser”. For det er, hvad vi har brug for.
Derfor fortsætter englesangen: “…og fred på jorden, til mennesker Guds velbehag!“. Frelseren er født for at skaffe fred på jorden.
Men hvad for en fred? Det forklares med ordene “til mennesker Guds velbehag”.
Den fred, frelseren vil skaffe, er fred med Gud. Han gør det ved at give os Guds velbehag. For uden frelseren ligger vi i krig med Gud.
Uden frelseren, er Gud vores fjende. Og det er i virkeligheden et langt større problem, end spørgsmålet om, hvordan vi oplever Gud og hans magt.
Uden frelseren er vi under Guds dom og vrede. Men frelseren vil give os fred med Gud og vende hans dom til velbehag.
Derfor er han blevet født. Og derfor priser engelen ham. Frelsen skyldes Gud alene og derfor skal han have æren alene for den.
For Kristus, frelseren har vendt Guds dom til velbehag ved at blive menneske og opfylde Guds krav i vores sted. Og han har lidt straffen for al vores synd mod Gud.
Derfor er der nu fred på jorden og vi har Guds velbehag. Jesus tog Guds dom og vrede, så vi fik Guds velbehag mod Jesus.
Gud havde fuldt ud velbehag i sin søn, da han var blevet menneske. Og fordi han byttede plads med dig, har Gud nu fuldt ud velbehag med dig.
Han blev nemlig menneske for at han kunne opfylde lovens krav for os, som Paulus skriver i Galaterbrevet (kap 4,4-5)): “Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår.”
Gud blev menneske, for at løskøbe mennesker fra Guds lov. For kun som menneske, kunne han repræsentere alle mennesker og dermed løskøbe dem alle.
Men kun Gud kunne betale en løsesum, der var stor nok. Derfor måtte Gud betale som menneske. Og han gjorde det på korset.
Dér stiftede han fred og købte os Guds velbehag ved sin lidelse og død. Og derfor blev Gud født som menneske julenat.
d. en stor glæde – for hele folket – også dig og mig
Og denne glæde er ikke blot til hyrderne dengang. Nej den gælder også dig og mig, for englen siger: Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket.
Jesus opfyldte Guds lov og bar synden for alle mennesker til alle tider.
Da Jesus blev menneske, blev han alle menneskers broder, for at han kunne bære alle mennesker synd og opfylde Guds bud for os alle.
Nu kan du og ethvert menneske sige: Nu er Gud blevet min broder; så må han også være blevet mig venlig stemt; så må han også have afvendt al sin vrede fra mig; så må han også være blevet nådig imod mig; så må Gud også ville, at han er min kære Fader og jeg hans kære barn.
Som solen hver dag står op for alle – retfærdige og uretfærdige, sådan er frelsens sol nu gået op for alle – rige og fattige, små og store syndere.
Der er ingen forskel – glæden er for hele folket. Hvor stor og dyb din synd end er, så er Gud blevet din broder, og han giver dig sin retfærdighed og tager selv din synd og skyld fra dig.
Så kære medforløste, spørg ikke længer: hvordan skal jeg komme til Gud med min synd? For Gud er selv kommet til dig. Han blev din broder julenat. Stol på det, så har du det.
Og spørg ikke: hvordan skal jeg blive fri af min synd og skyld – de er allerede taget væk af barnet i krybben i Betlehem.
Spørg ikke: hvordan stiller Gud sig til mig? Gud har svaret dig i krybben i Betlehem; her har han bevist, at han elsker dig, for her gav han det bedste og kæreste , han havde, sin egen kære Søn for dig.
Afslutning: Jordens største under: Gud med os!
I krybben i Betlehem er altså så stort et under, at både teologiprofessorer og engle må bøje sig for Guds visdom, som han har åbenbaret.
Så lad os med englene bøje os for dette under og ikke som teologiprofessoren foragte Guds visdom. For jomfrufødslen er tegnet på et langt større under: Gud blev menneske – ikke for sin egen skyld – men for vores skyld. Gud blev menneske for at frelse os.
Og enhver, som stoler på Guds frelsergerning i Jesus Kristus, har del i Guds nåde og velbehag. Enhver som stoler herpå, er dækket af Kristi retfærdighed, som skjuler alle synder.
Udskriv denne artikel
Email dette indlæg
