Prædiken på Kristi omskærelsesdag
Lukas 2:21 Og da otte Dage var gået, så han skulle omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfanget i Moders Liv.
Lige før jul diskuterede man i medierne, om omskærelse af drengebørn skulle forbydes. Nogle politikere var tilhængere af, at denne religiøse skik skulle forbydes. Et forbud ville ramme både muslimer og jøder, som omskærer deres drengebørn. Diskussionen af omskærelsen kan være en anledning til at se på, hvad omskærelsen egentlig betyder – og hvorfor vi ikke omskærer i kristendommen, når nu troens fader, Abraham gjorde det.
Og i dagens tekst hører vi, at også Jesus blev omskåret. Senere hører vi at apostlen Paulus på ét tidspunkt lader en af sine medarbejdere omskære – og på et andet tidspunkt fordømmer han galatermenigheden, som vil have omskærelsen genindført som et krav. Så hvad er det med den omskærelse. Hvad betyder den, og hvad betyder det, at også Jesus blev omskåret.
Vi vil først se på omskærelsen i det gamle testamente hos Abraham og hos Israels folk. Dernæst vil vi se på, hvilken betydning, jesu omskærelse havde. Og til sidst vil vi se på omskærelsen efter Jesu komme som vores frelser.
Omskærelsen hos Abraham og Israel – et segl på retfærdigheden ved
Hvad er og betyder omskærelsen?
Omskærelsen var ligesom dåben et sakramente. Den blev befalet Abraham af herren, da han havde lovet Abraham, at han skulle være Fader til en mængde folk, dvs. til kirken.
Gud sagde til Abraham: 1 Mosebog 17:11-12 1 I skal omskæres på jeres Forhud, det skal være et Pagtstegn mellem mig og jer; 12 otte Dage gamle skal alle af Mandkøn omskæres hos jer i alle kommende Slægter,
Omskærelsen fortalte Abraham og hans efterkommere to ting. Den fortalte, at Gud kræver og at Gud giver. Omskærelsen indebar både et krav og en gave.
Omskærelsen kræver
Omskærelsen viste Abraham og hans efterkommere, at de skyldig at holde hele Guds lov, som Paulus også skriver det til Galaterne, som ville have en omskærelse uden gaven: Galatians 5:3: Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven.
Vil man ikke have gaven, men kun tager omskærelsen som Guds befaling, så er man skyldlig at holde hele Guds lov.
Guds lov stiller sig ikke tilfreds med, at du forsøger at opfylde den ved blot at holde nogle enkelte bud, såsom omskærelsen. Taget som en befaling fra Gud, kræver omskærelsen alt – 100% overholdelse af Guds lov.
Og på den måde viser omskærelsen også, at Abraham, Israel – og du – er en synder.
Ved omskærelsen blev der kun skåret en lille smule i drengebørnene – ikke nok til at skade dem. Men den viste, at de var syndere, som fortjente straf. Blodet, som flød var symbol på den straf, enhver synder fortjener.
Og at forhuden blev skåret væk, var et symbol på synden i hjerte, som er det virkelige problem.
Det er den, som i sidste ende skulle skæres væk, som også profeten Jeremias skriver (4:4): Omskær jer for HERREN og fjern jeres Hjertes Forhud, Judas Mænd og Jerusalems Borgere, at min Vrede ikke slår ud som Ild og brænder uslukket for eders onde Gerningers Skyld.
Omskærelsen viste altså det langt dybere behov, Israels folk – og vi har.
Vi har brug for at komme af med synden – at få ondskaben i vore hjerter fjernet. Vi har brug for at blive frelst fra Guds vrede over synden.
Omskærelsen viste også, at synden gik i arv til børn, der undfanges af en mand og en kvinde.
For det var netop den legemsdel, hvorigennem undfangelsen sker, som skulle omskæres.
Martin luther skriver i en prædiken til denne dag: Sådan har Gud ved omskærelsen tillige lært enhver, at ingen kan blive from ved gerninger eller loven, og at alle gerninger og alt arbejde for at blive from og salig er forgæves, så længe naturen og personen ikke bliver fornyet.
Se, havde han nu befalet, at hånden eller tungen skulle omskæres, så havde det været et tegn på, at mangelen skyldtes ordene eller gerningerne, som måtte forandres, og at han var gunstigt stemt mod naturen og personen og kun hadede ordene og gerningerne.
Men nu, når han tager det lem, som ikke har nogen anden gerning, end at naturen og det personlige væsen bliver frembragt ved det, så giver han klart til kende, at fejlen ligger i hele vor naturs væsen, at dens fødsel og hele dens oprindelse er fordærvet og synd. Den rette hovedsynd er derfor arvesynden eller natursynden eller personsynden. (http://www.lutherdansk.dk/KP%20-%20enkeltpr%C3%A6dikener/KP%20-%20Luk%202,21%20-%20Nyt%C3%A5rsdag/index.htm)
Synden videreføres gennem forplantningen fra fædre til børn. Enhver, som er barn af en mand, er en synder. Sådan siger David i salme 51, 7 Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
Omskærelsen viser os altså ikke blot den konkrete synd, vi begår, når vi overtræder loven. Nej, omskærelsen viser, at synden sidder i og gennemsyrer hele vor natur – at vi er syndere fra undfangelsen af.
Men omskærelsen havde ikke kun som mål at åbenbare synden i Abraham og Israel. Den var også en gave, som skulle pege fremad på frelseren
Omskærelsen giver
Paulus forklarer det egentlige og dybere mål med omskærelsen i Romerbrevet:
Romans 4:11-12 1 Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet, 12 og Fader til omskårne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskåren.
Omskærelsen var et segl på retfærdigheden ved tro. Omskærelsen var ikke blot Abrahams gerning, som han tjente Gud med.
Omskærelsen var først og fremmest Guds gerning, hvormed han stadfæstede, at Abraham havde Guds nåde og Guds velbehag. Den bekræftede for Abraham den retfærdighed, han havde, fordi han stolede på, at Gud ville sende en frelser, som skulle være Abrahams afkom.
Ligesom du i dåben har Guds løfte om syndernes forladelse, fordi du der er begravet og oprejst med Kristus, sådan havde Abraham i omskærelsen Guds løfte om syndernes forladelse på grund af afkommet, som omskærelsen pegede frem mod.
Frelseren, Abrahams afkom skulle opfylde omskærelsens løfte og i ham skulle alle folkeslag velsignes.
Men hvordan pegede den frem på Jesus Kristus, kan man måske spørge? Jo, Omskærelsen pegede på Kristus, fordi den kun gjaldt mænd og derfor ikke var nødvendig for afkommet. Martin Luther fortsætter i sin prædiken:
Se, fordi der nu kunne komme en ren, uskyldig fødsel, natur og person af en kvinde, mens der af en mand ikke kan komme andet end en syndig fødsel, natur og person, derfor er omskærelsen alene forordnet på mandspersoner. Dermed kan den symbolisere, hvordan al fødsel af manden gør syndig og fordømmer, trænger til at omskæres og forandres, men hvad der alene kommer af en kvinde uden mand er uskyldigt og ikke fordømmeligt, trænger ikke til nogen omskærelse og forandhttp://www.lutherdansk.dk/KP%20-%20enkeltpr%C3%A6dikener/KP%20-%20Luk%202,21%20-%20Nyt%C3%A5rsdag/index.htmring. ()
Fordi omskærelsen kun symboliserede dommen over dem, der er undfanget på naturlig vis, pegede den frem mod Jesus Kristus, som alene skule være kvindens – og ikke mandens – afkom.
Omskærelsen pegede på dét kvindens afkom, som var blevet lovet til Adam og Eva lige efter syndefaldet. Den pegede på ham, hvis undfangelse ved Helligånden var ren og uden synd. Den pegede på ham, som alligevel ville underkaste sig omskærelsen og dommen, selvom han var uden synd. Omskærelsen pegede på ham, som med sin rene og uskyldige undfangelse, sit rene og uskyldige liv og sin uskyldige lidelse og død ville udslette Abrahams, Israels og din synd.
omskærelsen virkede hjertets omskærelse
Og ligesom dåben også genføder os, sådan skulle omskærelsen også virke hjertets omskærelse hos israelitterne. Den skulle både vise dem deres synd og føre dem til sand gudsfrygt, så de levede i daglig omvendelse og tro på frelseren. Vi læser i 5. Mosebog (10:14-16): 14 Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er på den, tilhører HERREN din Gud; 15 men kun til dine Fædre fattede han Velbehag, så han elskede dem, og jer, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu er kendeligt. 16 Så omskær nu jeres Hjerters Forhud og gør ikke mer jeres Nakker stive!
Betydningen af Kristi omskærelse
Hvad var så Jesu omskærelses betydning?
For det første forbandt den Abraham og Israels folk med Kristus, som opfyldte omskærelsens tegn. Ligesom dåben forbinder os med Kristus, der blev døbt i i Jordan, sådan forbandt dåben Israels folk med Kristus. Den forbandt synderne med den syndfrie Jesus Kristus. Den forbandt de skyldige med den uskyldigt dømte. Jesus påtog sig dommen over det syndige kød, som omskærelsen forkyndte, selvom han var uden synd. Og derfor kunne omskærelsen give og bekræfte Jesu retfærdighed hos israelitterne. I omskærelsen fik de Jesu retfærdighed og han fik deres synd, fordi han påtog sig omskærelsens krav og dom.
Som Paulus siger i Galaterbrevet (4:4-5): 4 Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven, 5 for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.
Kristus påtog sig at opfylde hele loven, selvom han ikke var underkastet loven. Guds søn gik ind under omskærelsens krav for at erhverve dens gave.
Kristus var ikke forpligtet på omskærelsen, som udover at være et nådemiddel også var et bud fra Herren. Da Jesus underkastede sig omskærelsen var det altså ikke fordi han selv havde brug for den. Det var ikke som et nådemiddel, Jesus lod sig omskære.
Han som var hævet over befalingerne og loven, underkastede sig frivilligt loven. Han, som var over omskærelsens krav, underkastede sig omskærelsens krav og gjorde sig skyldig at overholde hele loven. Han, som er lovens giver, blev loven gører. Som det eneste menneske nogensinde, opfyldte Jesus hele loven, som omskærelsen pegede på. Han var den eneste, hvis hjerte ikke behøvede omskærelse. Han opfyldte alle Guds bud fuldt ud.
Og Jesus underkastede sig omskærelsens dom, selvom han var uden arvesynden. Omskærelsens tegn pegede jo på arvesynden, som videregives gennem den naturlige undfangelse.
Men Jesus var undfanget ved Helligånden og var uden synd. Alligevel underkastede han sig omskærelsen, som fordømte ham som en synder. Og her flød den første dråbe af Kristi blod, som skulle udgydes for alle verdens synder. Her underkastede han sig dommen over synden, selvom han var uden synd. Her påtog han sig ansvaret for arvesynden, selvom han var uden arvesynden.
Omskærelsen forkyndte jo netop dommen over arvesynden, som videreføres ved den naturlige undfangelse. Kristus påtog sig at lide – og udgød allerede ved omskærelsen det første blod.
Og fordi han påtog sig dommen over synden og skylden, selvom han var uskyldig, måtte han til sidst lide og dø på korset.
Fra undfangelse til død, opfyldte Jesus Guds bud som din stedfortræder. Og fra undfangelse til død, betalte Jesus din straf.
Kristus var ikke undfanget ved en mand og behøvede derfor ikke omskærelsen. Han, hvis undfangelse var ren, underkastede sig alligevel dommen over kødet, for at han med sin rene undfangelse, måtte udslette din syndige undfangelse.
Så når du mærker synden i hjertet og ser dens gerninger i dit liv, så se på Jesu omskærelse. Her har han byttet plads med dig. Han tager din dom, din straf, din blodskyld, din død, din urene undfangelse, din arvesynd og betaler det alt sammen. Han, som er Guds enbårne søn, påtager sig at betale som Adams barn.
Og du får Guds Søns rene og hellige undfangelse, hans barnekår hos Gud, hans hellige og retfærdige liv, hans gode gerninger, hans fuldkomne efterlevelse af Guds lov. Jesus har betalt prisen og løskøbt dig, som var under loven.
Jesus blev altså omskåret for at frelse Abraham, Israels folk og dig og mig. Og derfor fik han også navnet Jesus ved sin omskærelse. Det betyder nemlig “Gud frelser”.
Jesus skulle frelse os fra vore synder. Og derfor måtte han tidligt lære, at det var et smertesnavn, som vi synger i en salme.
Glæd dig over Kristi omskærelse, hvor han fik sit frelsernavn og byttede plads med dig, så han fik din dom og du kan få hans retfærdighed.
Hjertets omskærelse i dåben
Men hvad så med omskærelsen efter Jesu komme. Når den nu forbandt Israelitterne med Kristus, skal vi så ikke også omskæres?
Nej! Omskærelsen som sakramente er borte. Den var et tegn på løftet om den kommende frelser. Det løfte er nu opfyldt.
Vil man fastholde et krav om omskærelse, da fjerner man Kristus fra omskærelsen og har kun omskærelsens krav og dom tilbage. Da er man, som galaterne skyldige at holde hele loven.
Vil man omskæres for at tjene Gud, da gør man omskærelsen til en lovgerning og fornægter Kristi omskærelse og opfyldelsen af løftet. For omskærelsen var en skygge, som pegede frem på Kristus, der opfyldte løftet.
Men Gud har også indstiftet et sakramente for os, hvormed han omskærer vore hjerter, nemlig dåben. Paulus skriver i Kolossenserbrevet om Kristus (2:11-14) 11 …i hvem I også ere blevne omskårne med en Omskærelse, som ikke er gjort med Hænder, ved Afførelsen af Kødets Legeme, ved Kristi Omskærelse, 12 idet I bleve begravet med ham i Dåben, i hvilken I også blev medoprejste ved Troen på Guds Virkekraft, som oprejste ham fra de døde. 13 Også jer, som vare døde i jeres Overtrædelser og jeres Køds Forhud*, jer gjorde han levende tillige med ham, idet han tilgav os alle vore Overtrædelser 14 og udslettede det imod os rettede Gældsbrev med dets Befalinger, hvilket gik os imod, og han har taget det bort ved at nagle det til Korset;
I dåben afføres vi kødets legeme, ligesom israelitterne gjorde ved omskærelsen.
Her blev vi afklædt synden og iklædt Kristi retfærdighed i stedet. Og Paulus fortsætter og siger, at det skete det I bleve begravne med ham i Dåben. Dåben dømmer vores syndige kød og begraver os med Kristus, som blev givet hen for vore overtrædelser.
Dåben knytter os til Jesu død, som omskærelsen knyttede Abraham til Jesu blod og død. Dåben begraver gamle Adam med Kristus. Den drukner ham og slår ham ihjel, som han fortjener, ligesom omskærelsen symboliserede, hvordan han skal skæres ud af vore hjerter. Sådan peger dåben på synden i os, ligesom omskærelsen gjorde. Det er dåbens krav.
Dåbens krav kan dog ikke stå alene. Vil man have dåbens krav uden dåbens gave, som dem, der benægter, at dåben frelser og genføder, da gør dåben blot dommens større. Da gør man som Galaterne, der ville have omskærelsen uden Kristus.
Og dåben uden Kristus, dåben som en ren lovgerning, slår kun ihjel. Den oprejser ikke. Vil du gøre Gud en tjeneste med din dåb, da gør du dåben til en lovgerning, og bliver skyldig at holde hele loven.
Dåben ér mere end en lovgerning.
Ligesom omskærelsen er den en gave. Den frelser også fra den dom over synden, den forkynder.
Som Paulus siger i det næste vers i Kolossenserbrevet: i hvilken I også bleve medoprejste ved Troen på Guds Virkekraft, som oprejste ham fra de døde. Da Gud oprejste Kristus fra de døde erklærede han ham, som bar verdens synder, retfærdig igen. Alt var nu betalt og Jesus blev som din og min stedfortræder erklæret fri fra synden igen.
Og ved dåben og troen har vi del i hans opstandelse. Dermed er vi også erklæret retfærdige og vores synder er tilgivet, som Paulus fortsætter: Også jer, som vare døde i jeres Overtrædelser og jeres Køds Forhud*, jer gjorde han levende tillige med ham, idet han tilgav os alle vore Overtrædelser 14 og udslettede det imod os rettede Gældsbrev med dets Befalinger, hvilket gik os imod, og han har taget det bort ved at nagle det til Korset;
Gud har gjort os levende ved at tilgive os vores synder i dåben. Han har fjernet vores køds forhud ved at tilgive den og dække den med Kristi retfærdighed. Vores syndige undfangelse er renset ved Jesu rene undfangelse.
Vores hjerters ondskab er tilgivet ved Jesu retfærdige liv i tanker, ord og gerning. Vores skyld er tilgivet ved ham, som i omskærelsen gik ind under dommen over kødet og betalte vores gældsbrev til Gud ved at nagle det til korset.
Afslutning
Omskærelsen er altså vigtig. Den var Guds besegling af sin nåde mod Abraham. Den viste ham hans synd, som var arvelig gennem den naturlige undfangelse.
Og så pegede omskærelsen frem mod ham, som blev undfanget uden mands medvirken, ham som er kvindens afkom, Jesus Kristus. Den pegede frem mod hans rene undfangelse, som opvejer vores syndige undfangelse. Og den peger frem mod ham, som trods sine rene undfangelse, gik ind under dommen over kødet, som omskærelsen forkyndte og betalte dommen fuldt ud på korset.
Og fordi Jesus Kristus betalte fuldt ud, har han også givet os dåben, som er hjertets omskærelse. Her særes vore overtrædelse, vores køds forhud bort ved synderes forladelse, som Jesus vandt ved at nagle vores synder til korset.
{ 1 trackback }