Epifani (Helligtrekonger) 2008
Mange mennesker spørger efter åndelig og menneskelig vejledning for at give livet retning og mening. Både børn og voksne skal coaches, så de kan finde vej i livets jungel.
Nogle mennesker konverterer til Islam for at få faste rammer, der kan gøre deres liv overskueligt. Andre flygter fra hverdagens forvirring og larm på retræter og pilgrimsvandringer.
Og som kristne spørger vi uvilkårligt efter Guds vej og vilje i hverdagens valg. Skal vi se efter skjulte fingerpeg på Guds vilje med os? Skal vi bede om tegn på, hvilken vej vi skal vælge? Eller skal vi søge vished om Gud vej for os i bønnen?
Helligtrekongerstiden bliver også kaldt epifani, som betyder “at blive synlig”,”at vise sig”. I denne tid ser vi på, hvordan Kristus har vist sig for mennesker.
I dag følger vi de vise mænd fra Østerland, som Gud ledte til barnet i Betlehem og hjem igen. Vi vil i lyset af dette betragte, hvordan Gud viser os vej.
Vi vil høre om, hvordan Gud viser vej:
Gud viser vej:
- Ved ordet og tegnet
- til Jesus
- i troens tjeneste og bekendelse i i hverdagen
Gud viser vej ved ordet og tegnet
a) Gud viser os sin vilje ved sit ord
De vise mænd fulgte et tegn, Gud havde givet for at finde kongen i Betlehem. Måske kendte de Bileams profeti: “En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel”. Måske kendte de Daniels profetier om frelseren og troede på dem.
Uanset hvad, så kom de i hvert tilfælde til Jerusalem for at lede efter barnet. Men han var ikke i Jerusalem. De kunne ikke ved deres egen visdom eller søgen efter tegn finde frelseren.
De måtte spørge kongen, som spurgte de skriftkloge, hvor han var født. De svarede: “I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.” Det var altså Guds ord ved profeten Mika, der måtte vise dem vej.
Sådan skal vi heller ikke søge noget andet end Guds ord, som det, der viser os og andre vej til Jesus. Ligesom Guds ord, viste disse hedningefolk vej til Jesus, sådan er det også Guds ord, der i dag må frelse mennesker.
b) Gud viser vej ved ydre tegn – sakramenterne
Men sammen med sit ord, havde Gud givet et ydre tegn – stjernen. Da de først var på vej, viste stjernen sig over stedet, hvor barnet er født. Sådan giver Gud ydre tegn, som vise hen til frelseren. Gud skabte en stjerne, som viste vej for de vise mænd til kongen i Betlehem.
Ligesom stjernen, er dåben og nadveren nemlig tegn på Guds nåde mod os. I dåben gør Gud os til sine børn og afvasker vore synder, så vi kan vide, at vi er hans børn. Og i nadveren giver Gud os sin søns sande legeme og blod, hvormed Jesus vandt syndernes forladelse til os. Her har vi et sikkert tegn og en kvittering på, at vores synder er forladt hos Gud.
c) Gud viser vej gennem de tegn, han har indstiftet
Men det er alene Gud, der kan give tegn på Guds nåde. Derfor skal vi ikke til at opfinde nye tegn, som skal vise os Guds vilje med os, men holde os til de tegn, Gud har indstiftet.
Vi skal ikke lede efter tegn i naturen eller i vores indre på Guds nåde mod os. Og vi skal ikke opfinde nye sakramenter, hvormed vi forsøger at vinde eller forsikre os om Guds nåde.
Nej, vi må holde os til de sakramenter, Gud har indstiftet. For det er kun gennem disse tegn, Gud vil vise os sin nåde. Dem skal vi holde os til.
Gud viser vej til troen på Jesus Kristus
a) Gud viser vej til Jesus, som blev født for at frelse os
Dér, hvor de vise mænd blev ledt hen, var til Jesus i Betlehem. Og det er også her, ordet og tegnene vil lede os hen. Ordet og sakramenterne bringer os hen til Jesus, når de fortæller om hans frelse.
For i ordet hører vi om frelseren i Betlehem, som blev menneske for at frelse os fra vores synd og skyld. Ordet viser os vores synder og vores skyld og så viser det os vor frelser, Jesus Kristus, som har betalt for det alt sammen. Han bar vores synd og betalte straffen for den, så vi nu går fri.
b) Gud giver os troen derpå
De vise mænd tilbad Jesusbarnet, fordi de ved ordet var blevet overbeviste om, at han var deres frelser. Og sådan giver Gud også os troen på Jesus. Det gør han gennem sit ord og tegnene.
For når han leder os hen til Jesusbarnet, så giver han os også tillid til at dette barn frelser os fra vores synd og død.
Det er altså ikke os, der vælger troen, men Gud, der udvælger os og ved ordet og sakramenterne giver os troen, så vi også tør stole på, at han er vores frelser.
c) Troen viser sig i bøn, taksigelse og bekendelse
Der stod om de vise mænd, at de “faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra”. Fordi de troede tilbad de barnet og gav det gaver. Sådan må vi også bede og lovprise barnet i Betlehem for frelsen.
Og ligesom vismændene gave barnet gaver, sådan må vi give Gud gaver af taknemmelighed for frelsen. Det gør vi ved at tjene Gud og bekende hans frelse for mennesker, så flere mennesker må høre evangeliet.
Vi bekender Guds frelse, når vi går i kirke og når vi bekender den tro, kirken forkynder i trosbekendelsen.
Og når vi støtter evangeliets forkyndelse og udbredelse med vore jordiske midler, så giver vi Gud gaver, som andre mennesker og vi selv får evigt gavn af.
Gud viser vej i hverdagens tjeneste
a) Gud viser vej i hverdagens tjeneste ved sit ord
Ligesom Gud viser vej til Jesus ved sit ord og de tegn, han har indstiftet, sådan viser han os også vej i hverdagen.
Vi må ikke ved vore valg i livet blåstemple afgudsdyrkelse eller misbrug af Herrens navn til vranglære, men må vise, at vi holder Guds ord i ære og gerne hører det.
Vi må vælge sådan, at vi ikke ringeagter forældre eller foresatte, men tjener og lyder dem, når de ikke befaler os at handle i strid med Guds ord. Og vi må stille os tilfreds med dét, Gud har givet os og vil give os, så vi ikke begærer vor næstes ejendom.
Og dér, hvor vi ikke kan finde konkrete påbud i biblen, må vi træffe vore valg i tro. Derfor kan vi ikke træffe dem ud fra holdningen: hvordan realisere jeg bedst mig selv med de begrænsninger, Guds ord giver? I stedet må vi spørge: hvordan tjener jeg Gud og min næste bedst? Vi må leve vort hverdagsliv og træffe vore valg med Guds ære og vores næstes gavn som mål.
b) Gud viser vej i hverdagen ved fornuften og ydre omstændigheder
Det betyder, at vi i mange af livets forhold er overladt til vores sunde fornuft og omstændighederne. For det er Gud, der både har skabt os med vore evner, så vi kan tjene ham og lægger tingene til rette, så vi kan tjene ham, hvor han kalder os hen.
Vi skal altså ikke se efter skjulte fingerpeg eller afvente åbenbaringer, men bruge vores fornuft og stole på, at Gud lægger tingene til rette for os, som der står i Efeserbrevet 2,10: For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.
I sidste ende, handler det altså ikke om vores valg, men om Guds kald. Gud kalder dig gennem din fornuft, andre mennesker og ydre omstændigheder.
Er du i tvivl om, hvor Gud vil have dig, da brug dine evner, din fornuft og stol på, at Gud nok skal lægge tingene til rette, for Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. (Rom 8,28).
c) Gud viser vej i hverdagen, til at tjene vor vor næste ved gode gerninger og bekendelsen af Guds frelse
Hvad enten du er sygeplejerske, studerende, familefar, hustru eller barn, så må du tjene Gud dér, hvor du er sat. Igennem familie, arbejde, samfund og kirke opretholder Gud verden. Og igennem dine kald får du en rolle i dette. Den må du udøve i kærlighed til din næste.
Uanset hvor dit kald er, så må du udøve det Gud til ære og din næste til gavn. Dine gode gerninger viser, at du tager Guds ord alvorligt. Selvom de gode gerninger ikke er sakramenter, der kan vise Guds nåde mod andre mennesker, så viser de Guds lov og bud og er dermed en bekendelse af de ti bud.
Og når du så bekender den tro, du er kaldet til, så bringer du evangeliet videre, så andre må følge ordets ledestjerne og komme til tro på evangeliet. For det er jo gennem ordet, at vi bliver ledt til Jesus.
Uanset i hvilket kald du er sat til at tjene Gud, så er du også sat til at bekende hans bud og hans løfte om frelse. Deter din forkyndergerning som kristen.
Hvor en menighedspræst er kaldet til at forkynde ordet i kirken, så er enhver kristen kaldet til at bekende ordet i hverdagen: på arbejdspladsen ved spisebordet, på cafeen, på studiet og så videre.
Her giver Gud anledninger til at bekende frelsen. Og det, du skal bekende er enkelt nok – det er det ord, hvormed du selv er frelst.
Du må derfor ruste dig ved at høre ordet forkyndt, læse det og fordybe dig i den kristne tro, så du kan aflægge regnskab for din tro, dér hvor Gud har sat dig. Repetér for eksempel Luthers lille katekismus, som giver et overblik over troen, så du lettere kan udtrykke den, når du bliver spurgt.
Afslutning:
Hvordan viser Gud vej og hvad skal vi vælge, spurgte vi? Vi har nu hørt, at Gud viser vej ved sit ord og sine sakramenter til Jesus Kristus og troen på ham, ligesom han viste de vise mænd vej. Det er først og fremmest dér, Gud vil have os og alle andre mennesker hen.
Og når Gud har bragt os til Jesus Kristus, så viser han os vej ud i hverdagen, hvor vi skal leve Gud til ære og vor næste til gav dér, hvor Gud har sat os.
For det er i sidste ende ikke os, der vælger vores liv, men Gud, der kalder os og lægger gode gerninger til rette, som vi skal vandre i. Det må vi stole på, og så må vi lade os vejlede af Guds ord og den kristne samvittighed, når vi tjener vores næste gennem gode gerninger og bekendelsen af vores tro. For Gud vil, at vi skal bekende vores tro, så andre må høre ordet og blive bragt til Jesus.
Amen
Udskriv denne artikel
Email dette indlæg
