Fastelavns søndag Matthæus 3:13-17 13 ¶ Da kommer Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes for at døbes af ham. 14 Men Johannes vilde forhindre ham i det og sagde: “Jeg trænger til at døbes af dig, og du kommer til mig!” 15 Men Jesus svarede og sagde til ham: “Lad det nu ske; for således sømmer det sig for os at fuldkomme al Retfærdighed.” Da lod han ham gøre det. 16 Men da Jesus var blevet døbt, steg han straks op af Vandet, og se, Himlene åbnedes for ham, og han så Guds Ånd dale ned som en Due og komme over ham. 17 Og se, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: “Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag.”
Hvad er dåben? Vi oplevede en barnedåb i sommers, da Markus blev døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. I dag oplever vi, at Jesus bliver døbt af Johannes Døberen.
På fastelavns søndag er der traditionelt blevet prædiket om dåben. Det vil vi også gøre i dag. Vi vil høre, hvad Johannes dåben egentlig var, vi vil høre, hvorfor Jesus blev døbt og vi vil høre, hvad det betyder for vores dåb.
Johannesdåben
Hvad var Johannes’ dåb? Hvordan forholder den sig til vores dåb? Nogen vil hævde, at Johannesdåben blot var en slags forberedelse til den kristne dåb og ikke den samme dåb, som den kristne dåb.
I Markusevangeliet 1,4 hører vi: Mark 1:4 4 Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse. Dén dåb, Johannes døbte med var altså dels en omvendelsesdåb og dels en dåb til syndernes forladelse.
Og sådan er det jo også med den kristen dåb, som Apostlen Peter siger pinsedag: ApG 2:38 Men Peter sagde til dem: “Omvend jer, og hver af jer lade sig døbe på Jesu Kristi Navn til jeres Synders Forladelse; og I skulle få den Helligånds Gave.
Nu står der ingen af stederne, at dåben blot symboliserer omvendelsen, som nogen hævder, at den gør.
Nej, både Johannes’ dåb og den kristne dåb er en virkelig omvendelsesdåb, som giver syndernes forladelse. Den virker omvendelse i mennesker, fordi den skænker syndernes forladelse.
Og ved begge, er forudsætningen, at man erkender sine synder – hvordan skulle man ellers kunne tro, at man får syndernes forladelse. Der er altså ikke nogen forskel på Johannes’ dåb og den kristne dåb, hvad angår, om de virker omvendelse og syndernes forladelse. Det gør de begge.
Men hvad så med genfødelsen? Vi ved jo, at vi bliver Guds børn i den kristen dåb og genfødt ved Helligånden.
Men allerede før Jesus har sendt sine apostle ud for at døbe i den treenige Guds navn, hører vi, at han henviser Nikodemus til genfødslen med vand og Helligånd.
Der står i Johannesvangeliets kapitel 3: 3 Jesus svarede og sagde til ham: “Sandelig, sandelig, siger jeg dig. uden nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds Rige.” 4 Nikodemus siger til ham: “Hvorledes kan et Menneske fødes, når han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv og fødes?” 5 Jesus svarede: “Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født af Vand og Ånd, kan han ikke komme ind i Guds Rige.
Johannesdåben var altså en genfødselsdåb ligesom den dåb, vi døber med idag.
Der er altså med andre ord ikke nogen væsentlig forskel på Johannesdåben og den kristne dåb. Johannes pegede jå på Guds lam, som skulle bære verdens synd, og de, der blev døbt, blev døbt til troen på ham.
De, der derimod ikke ville erkende deres synder og tro på Guds lam, blev vist bort af Johannes, som vi hører, at han gør ved farisæerne og saddukæerne: Matthew 3:7 Men da han så mange af Farisæerne og Saddukæerne komme til hans Dåb, sagde han til dem: “I Øgleunger! hvem har lært jer at fly fra den kommende Vrede?
Fordi Johannes’ dåb var en dåb til syndernes forladelse var det en dåb for syndere, der erkendte, at de var syndere.
Det var ikke en dåb for mennesker der ikke ville erkende, at de var syndere, eller ikke var syndere. Derfor hører vi også lige før søndagens tekst om Johannesdåben: Matthew 3:5-6 5 Da drog Jerusalem ud til ham og hele Judæa og hele Omegnen om Jordan. 6 Og de bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder. At bekende vil sige at man siger det samme som nogen eller giver dem ret.
At bekende sine synder vil sige, at man giver Gud ret i, at det er synd – altså siger det samme om synden, som Gud gør.
Johannesdåben er altså en dåb til omvendelse, syndernes forladelse og genfødelse ved Helligånden – en dåb for syndere, der erkender deres synd og tror på syndernes forladelse i dåben.
Men hvorfor blev Jesus så døbt? Han var jo syndfri og den almægtige Gud selv, som vi særligt hørte det i juletiden og Helligtrekongertiden. Hvilke synder havde han at bekende og omvende sig fra?
Jesu dåb – opfyldelsen af al retfærdighed
Johannes stillede det samme spørgsmål, hører vi i dagens tekst: Da kommer Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes for at døbes af ham. 14 Men Johannes vilde forhindre ham i det og sagde: “Jeg trænger til at døbes af dig, og du kommer til mig!”
Johannes erkendte, at han stod overfor Guds syndfrie Søn, som ikke havde behov for at døbes. Ja, han erkendte, at det var Johannes, som den synder han var, der havde brug for at døbes af Jesus.
Sådan har vi jo også brug for at døbes af Jesus. Jesus derimod er ingen synder. Han har ikke brug for at blive døbt til omvendelse og syndsforladelse. Han har ingen synder at bekende.
Jesus svarer Johannes: “Lad det nu ske; for således sømmer det sig for os at fuldkomme al Retfærdighed.” Jesus blev døbt for at opfylde al retfærdighed.
Jesus blev ikke døbt for sin egen skyld, men for at din skyld. Jesus bekendte ikke sine egne synder, men dine synder. I sin dåb byttede Jesus så at sige plads med dig. Han bekendte din synd, som om det var hans gene, som vi også hører ham sige til dvid i profetien i salme 41: 5 Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!
Jesus påtog sig, at bære din synd for at opfylde al retfærdighed. Derfor udpeger Johannes også Jesus for sine disciple efter dåben og siger: Joh 1:29 Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!
For Jesus havde I dåben offentligt påtaget sig at bære verdens synd, idet han lod sig døbe og bekendte verdens synder. Han påtog sig ansvaret for din skyld og synd, som om det var ham selv, der havde begået den. De synder, du har begået, bliver overført til Jesus gennem dåben.
Men hvordan opfyldte Jesus da al retfærdighed for os?
Vi hører, at Jesus efter dåben blev salvet med Helligånden, som i form af en due steg ned over ham.
Jesus havde naturligvis Helligånden i forvejen, ligesom han også var undfanget ved Helligånden og som den 2. person i treenigheden var og er ét med Helligånden.
Men i dåben blev Jesus offentligt salvet af Helligånden til sin frelsergerning. I det gamle testamente blev både konger, profeter og ypperstepræster salvet med olie som billede på Helligånden.
Og når Jesus kaldes Kristus eller Messias – den salvede, henviser det til, at Jesus både er vores konge, vores profet og vores ypperstepræst.
Jesus er den, som regerer vore hjerter, som vores konge. Han er den, som forkynder Guds ord for os som vores profet.
Og så er Jesus vores ypperstepræst. Og det var som vores ypperstepræst Jesus opfyldte al retfærdighed for os. Ypperstepræsterne i det gamle testamente ofrede dyr til Gud som billeder på, at Jesus skulle lide og dø for at betale straffen for alle menneskers synd og skyld.
Jesus var derimod både Guds lam, som bærer verdens synd og vores ypperstepræst. Han var både den, der bar offeret frem og offeret selv.
Jesus blev salvet med Helligånden til at bære verdens synd som verdens ypperstepræst og verdens offerlam. Sådan skulle han fuldkomme al retfærdighed.
Og derfor er denne tekst også valgt til fastelavn, hvor vi indleder den egentlige fastetid og vores blik vendes frem mod langfredag.
For på langfredag fuldbyrdede Jesus sin offergerning som vores ypperstepræst.
Det hører vi, da Jesus på korset råber: det er fuldbragt! Da forkynder han, at nu er alt betalt med hans lidelse og død. Nu har han smagt Guds dom og vrede for alle verdens synder. Nu har han med sit blod betalt for alle dine overtrædelser af Guds bud.
Så selvom fastetiden er en bodstid, hvor vi tænker på vores synder, så er det også en glædestid, hvor vi ser hen til Jesu offer på Golgatha, hvor han betalte for alle de synder, vi har begået. Det var det, han blev salvet til ved sin dåb.
Og da Jesus er blevet salvet med Helligånden lyder det også fra himmelen: Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag.” Gud erklærede hermed, at han havde velbehag i Jesus.
Jesus var og er Guds søn, som i sig selv er retfærdig overfor Gud. Han er helt og aldeles syndfri, også som vores ypperstepræst.
Og Jesus skulle derfor ikke blot tage din og min skyld og straf. Nej, han ofrede også sin retfærdighed til gud som en betaling for vores synder.
Jesus har ikke blot fjernet dine synder. Han har også levet et liv, der fuldt ud fortjente Guds velbehag. Også dét har han gjort som din stedfortræder – din ypperstepræst.
Jesus har opfyldt de ti bud, som du har brudt. Jesus har elsket Gud af hele sit hjerte, af hele sin sjæl og af hele sin styrke.
Jesus har elsket sin næste som sig selv, ja han har elsket verden højere end sit eget liv, da han gav sig hen for verdens synder. Og også derved har han opfyldt al retfærdighed.
Jesus har ved sit syndfrie liv opfyldt Guds krav til alle mennesker. Og derved har han vundet retfærdighed for alle mennesker.
Jesus har så at sige taget dine synder på sig i dåbens vand og lagt sin egen retfærdighed deri.
Vores dåb
Men hvad så med vores dåb? Hvordan hænger vores dåb sammen med Jesu dåb?
I sommers, da vi havde barnedåb, bad vi Luthers dåbsbøn, før dåben. Heri sagde vi bl.a.: …du som ved din kære søns, vor herres Jesu Kristi dåb har bestemt og helliget Jordan og alt vand til en salig syndflod og en rigelig afvaskning af synden…
Og det er netop, hvad Jesus har gjort ved sin egen dåb. Han har helliget Jordans vand og alt vand til at være en rigelig afvaskning af synden.
Når man kommer til en flod, kan man se sit eget spejlbillede ved at kigge ned i floden. Her kan man se, hvem man selv er. Sådan viser dåben os også vores syndige natur.
Men så forandres spejlbilledet, når vi bliver døbt. Så ser vi i steder Jesu syndfrie natur, når vi ser os selv i dåbens vand. Og det er sådan Gud ser os.
For Jesus var det omvendt. Da han blev døbt, påtog han sig din synd og skyld. Så man kan sige, at dåben er dét sted, hvor du og Jesus bytter plads.
Ligesom han i dåben fik dine synder og din skyld, sådan får du i dåben hans retfærdighed. I Galaterbrevet hører vi Galatians 3:27 27 For I, så mange som blev døbt til Kristus, har iført jer Kristus.
Vi er altså iklædt Kristus, så hans retfærdighed dækker vores synder helt og aldeles. Derfor bruger vi også ved dåben en hvid dåbskjole. Den symboliserer Jesu retfærdighed, som vi bliver iklædt i dåben.
Uanset, hvor mange synder, der er bag kjolen, så er de dækket af Jesu retfærdighed. I vores dåb tager Jesus altså vores synder og bærer dem til Golgatha, hvor han fjerner dem helt og aldeles.
Og i dåben giver han os sin stedfortrædende retfærdighed, så vi må betragtes os som lige så retfærdige, som han er retfærdig.
Og fordi dåben iklæder os Kristi retfærdighed, varer den også ved hele livet.
Uanset hvor mange synder, vi begår, er vi stadig dækket af Jesu retfærdighed. Det er ikke sådan, at vi mister dåbens nåde, hvis vi synder så og så meget.
Nej, dåben er netop som en hvid klædning, der dækker arvesynden, de synder vi har gået og de synder, vi vil begå. Og netop fordi de dækker alle fremtidige synder kan vi leve et liv i frimodighed og i tillid til Guds tilgivelse, og derfor hver dag tjene Gud – ikke for at blive eller forblive i Guds nåde, men fordi vores synder allerede er forladt.
Og fordi dåben giver os Jesu retfærdighed, er det også en frelsende og genfødende dåb, som vi læser i Paulus’ brev til Titus: Titus 3:4-7 4 Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekærlighed åbenbaredes, 5 frelste han os, ikke for de Retfærdigheds Gerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfødelsens Bad og Fornyelsen i den Helligånd, 6 som han rigeligt udøste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser, 7 for at vi, retfærdiggjorte ved hans Nåde, skulde i Håb blive Arvinger til evigt Liv.
Dåben er altså ikke menneskers gerning, men den er Guds gerning. Gud frelste os i dåben, hvor vi fik Kristi retfærdighed og blev Guds børn, dvs. genfødt.
Og fordi dåben frelser, har Jesus også befalet, at alle folkeslag skal døbes. Han udelader ingen, heller ikke børnene, som af naturen er vredens børn, som er født i synd og skyld.
Børnene har lige så meget brug for dåben som vi andre. De har lige så meget brug for en frelser, som borttager deres synd og giver dem Kristi retfærdighed. Og derfor bærer vi dem til dåben.
Men samtidig hører dåb og oplæring sammen. Jesus har jo både befalet, at vi skal døbe og lære og ikke skilt de to ting ad.
Vi må derfor kun døbe dem, vi også har mulighed for at oplære i den kristne tro. Ellers lader vi den tro dø, som Gud giver barnet i dåben.
Afslutning
Vi hører altså om tre slags dåb i dag, som alligevel er en og den samme. Vi hører om Johannesdåben, som var en dåb til syndernes forladelse, til omvendelse og genfødelse. Og vi hører om jesu dåb, hvor han bekender vore synder og påtager sig ansvaret for dem, samtidig med at han opfyldte loven for os. Og vi hører, at Jesus har lagt sin stedfortrædende retfærdighed i dåben, så vi i dåben iklædes hans retfærdighed, ligesom han får vore synder.
Udskriv denne artikel
Email dette indlæg
