Der er mange mennesker, som vil erkende at der er ondskab i verden og som ønsker denne ondskab overvundet. Der er selvfølgelig forskelle i, hvad man bedømmer som godt og ondt. Men den store forskel mellem kristendom og andre religioner ligger ikke i, om der er ondskab eller hvad man umiddelbart vil karakterisere som godt og ondt.

Nej, forskellen på forskellige holdninger til ondskaben ligger i, hvor dybt man mener den ligger i mennesker, om der står nogen bag og hvordan ondskaben overvindes.

Bibelteksterne i dag handler om at blive fristet. Den første tekst handlede om hvordan vore forfædre, Adam og Eva blev fristet af slangen og den sidste handler om, hvordan Jesus blev fristet af djævelen. De handler også om noget andet. De handler om kamp og sejr.

I beretningen om syndefaldet høre vi Gud love at der skal være krig mellem kvindens afkom og slangens og at kvindens afkom skal knuse slangens hoved, mens slangen skal hugge ham i hælen.

I den sidste bibeltekst hører vi hvordan Jesus kæmper mod fristelserne og til forskel fra Adam og Eva overvinder dem.

Teksterne handler om, hvordan djævlene fik magt over mennesker og hvordan hans magt blev brudt.

1. Fristelse

Lad os kaste et blik på de fristelser, der møder Jesus i dag og spejle os selv i dem. Den første fristelse, der møder Jesus lyder: “Er du Guds Søn, da sig, at disse Sten skal blive Brød.”

Jesus var sikkert sulten efter fyrre dages faste, så hvorfor skulle han ikke forvandle sten til brød? Han var jo trods alt Guds søn og havde vel både ret og magt til det.

I stedet handler han her som en sand lydig Guds tjener ville handle. Han stoler ikke på verdslige goder som tegn på Guds velbehag og kræver dem heller ikke som sin ret.

Nej, han stoler fuldt og fast på Gud og svarer: “Der står skrevet: ‘Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.’ ”

Guds ord og lov er centrum for hans liv og han erkender at det er det han lever af. Hvor ofte tænker du og jeg ikke anderledes om dette.

Hvor ofte tænker du ikke at det du skal leve af er brød og penge, mens Gud og hans ord kan få lov at være en fritidsaktivitet, men ikke dét, du stoler på og sætter al din lid til.

Og hvor tit lader du ikke verdslige goder eller blot lykke i denne verden være et tegn på din stilling overfor Gud i stedet for at lade Guds ord og sakramenter være det eneste troværdige tegn på dit forhold til Gud.

Ja, du og jeg har mange gange bukket under for den fristelse, der møder Jesus her. Og da viser vi, at vi er Adams og Evas afkom, som bærer deres syndige natur og deres syndefald med os.

2. Fristelse

Djævelen frister Jesus igen og siger: “Er du Guds Søn, da kast dig herned; for der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skal bære dig på Hænder, for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten.”

Dette ville ikke være umuligt ved vi. Da djævelen var forsvundet igen, kom der engle og hjalp ham. Han er herskeren over englene fordi han er den almægtige Gud selv.

Men Jesus gav afkald på at gøre brug af sin almagt her og svarede: “Du må ikke udæske Herren din Gud.” Jesus handlede igen som Guds lydige og tro tjener. Han handlede som en, der stod under loven i stedet for som den, der havde lavet loven.

Han stolede fuldt og fast på Guds hjælp i stedet for at tage den selv. Han stolede på Guds hjælp uden at bygge den på Guds synlige hjælp i form af tegn eller undere.

Ja, Jesus opfyldte det første bud, så han over alle ting frygtede og elskede Gud og stolede på ham uden at kræve tegn eller bevis fra Gud. Det ville nemlig være at udæske, at friste Gud, det ville være at mistro Gud.

Når vi ser Jesus handle på denne måde, må vi skamme os over vores egen handlemåde.

Hvor ofte kræver vi ikke beviser for Gud godhed og stoler hellere på de beviser end på Guds åbenbarede ord og hans sakramenter, hvor han tilsiger os syndernes forladelse. Hvor ofte kræver vi ikke beviser på Guds godhed i form af tegn og undere, logisk argumentation, gode følelser eller et harmonisk liv.

Ja, hvor ofte kommer vi ikke bevidst eller ubevidst til at stole mere på det vi føler eller ser end på det, Gud har lovet. Denne vantro er et brud på det første bud, som fordømmer os sammen med Adam og Eva og viser at vi ikke er bedre end dem.

3. Fristelse

Den sidste fristelse, vi hører om er, at djævelen viser Jesus alle verdens riger og tilbyder dem i bytte for at Jesus tilbeder ham.

Alle verdens riger tilhørte faktisk Jesus, som er Gud selv, og det er alene med hans tilladelse at djævelen får lov at herske i dem.

Jesus kunne have kastet djævelen i helvede med det samme den dag, for han var og er den almægtige Gud og havde ikke brug for at besejre djævelen for at blive det.

Men igen viste Jesus sig som Guds ydmyge tjener som helt og fuldt underkastede sig Guds lov som et menneske, der stod under den.

I stedet for at tage imod djævelens tilbud om magt eller lade sig provokere til at udslette ham, ydmygede Jesus sig og gik til korset for at lide og dø for verdens synder.

Men hvor ofte tager vi ikke imod djævelens tilbud om magt og succes i stedte for at gå kærlighedens vej, som Jesus gjorde det. Eller hvor tit lader vi os ikke provokere til at bruge den magt vi har til egen fordel uden at tænke på vores næstes behov. For dette og for alle vore synder fortjener vi Guds straf.

Og igen viser vores synder, at vi bærer Adams og Evas syndige natur i os og er skyldige ligesom de. Ja, vi er en del af Djævelæens rige.

Djævelens magt

Men, hvilken magt er det da, djævelen har i verden, hvad vil det sige at tilhøre hans rige?

Djævelens magt består i at friste mennesker til synd og så anklage dem med Guds lov for at få dem med sig i helvede, hvor han selv skal straffes i evighed.

Djævelen er menneskehedens frister og anklager. Han fristede Adam og Eva til synd, han frister os. Og så anklager han os både overfor Guds trone og i vores samvittighed med Guds lov. Han eneste magt består i at lokke folk med ind under Guds vrede over synden.

Jesu sejr over djævelen

Det var denne magt, Jesus brød, da han overvandt fristelserne i ørkenen. Gud havde lovet Adam og Eva, at ham, som alene ville være kvindens afkom, skulle komme og knuse slangens hoved. Han skulle overvinde djævelen. Og det var dét, jesus kom for at gøre: lægge Satans rige i grus og knuse hans magt.

Han lod sig ikke friste for sin egen skyld. Han lod djævelen friste sig som Adams, Evas og vores stedfortræder. Han er dét afkom som skulle knuse slangens hoved og igen sætte fjendskab mellem mennesker og slangen, fordi mennesker igen skulle blive venner med Gud.

Jesus ydmygede sig og underkastede sig helt og fuldt under Guds vilje som din og min stedfortræder trods det, at han er den almægtige Gud selv og ikke behøvede det. De fristelser, Adam og Eva, du og jeg bukkede under for og bukker under for igen og igen, overvandt Jesus som vores stedfortræder, vores vikar. Paulus skriver i Romerbrevet 5,18-19: 1⁸ ¶ Altså, ligesom det ved éns Fald blev for alle Mennesker til Fordømmelse, således også ved éns Retfærdighed for alle Mennesker til Retfærdiggørelse til Liv. ¹⁹ For ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til Syndere, så skulle også ved den enes Lydighed de mange blive til retfærdige.

Jesus har ved at modstå Satans fristelser og hele sit liv opfylde Guds bud, vundet en retfærdighed, som gælder for alle mennesker. Han har opfyldt Guds krav om retfærdighed, som gud kræver af alle mennesker, selvom han som Guds Søn ikke var underkastet loven. Og på grund af Jesu lydighed erklærede Gud alle mennesker retfærdig i ham.

Dermed overvandt han Guds vrede over synderne og tog dermed djævelens magt fra ham og han fortsætter med at gøre det i dag.

Retssagen

Den kamp, Jesus har vundet mod Satan var altså ikke en magtkamp. Jesus var jo allerede himlens og jordens herre. Der var dog tale om en kamp, hvor han brød Satans magt. Men det var den magt, Satan havde i kraft af Guds, dvs. Jesu egen lov, nemlig magten til at føre mennesker med sig i helvede, fordi de havde brudt Guds lov.

Jesu kamp mod djævelen var en retssag foran Guds trone. Her har djævelen fra han lokkede Adam og Eva i synd anklaget menneskeheden og sagt: “Jeg ved at du skal dømme mig, Gud og at jeg vil blive straffet i helvede til evig tid. Men se nu disse mennesker, som du har skabt. De har brudt din lov ligesom mig og fortjent din vrede ligesom jeg fortjener dem. Du må dømme dem, ligesom du dømmer mig.”

Men nu er en forsvarer så trådt frem, som også er dommeren selv. Han siger: “Ja, vel er det sandt at de har syndet mod Guds lov ligesom djævelen og fortjent den samme straf. Men se, jeg har jo overholdt loven i stedet for dem. Da de ikke stolede på Gud, gjorde jeg det. Da de krævede beviser for Guds godhed, gjorde jeg det ikke. Da de stolede på deres egen succes i stedet for på Gud, gjorde jeg det ikke, men ydmygede mig under Guds vilje. Hver gang de svigtede, gjorde jeg det ikke.

Og som Gud behøvede jeg jo ikke at underlægge mig loven. Alt hvad jeg har gjort skal derfor tilregnes dem som om det var dem, der havde gjort det. Og den straf jeg led, den skal tilregnes dem, som om de selv havde lidt den. Jeg har med mit guddommelige blod betalt mere end nok for alle mennesker. Loven er altså blevet opfyldt og straffen er udstået.”

- Sådan er Jesus trådt til som din forsvarer. Han har præsteret den retfærdighed, du ikke præsterede. Han har opfyldt alle Guds bud som din stedfortræder og dermed vundet retfærdighed for alle mennesker. Og som 1. søndag i fasten begynder med, at vi hører, hvordan Jesus opfyldte lovens krav, så slutter fasten langfredag med at forkynde, hvordan jesus også helt og fuldt bar straffen for vores synder til sidste bloddråbe og råbte: “Det er fuldbragt”. Dermed præsterede Jesus både ved sin stedfortrædende lydighed mod Guds bud og sin stedfortrædende lidelse og død en retfærdighed, som gælder for Guds domstol.

Udfaldet

Og påskesøndag erklærede Gud erklæret retssagen for vundet. Her frikendte Gud igen Jesus for alle verdens synder. Han oprejste nemlig Jesus fra de døde, da han havde båret alle verdens synder. Og er han opstået, så er straffen jo udstået, verden erklæret ikke-skyldig. Og fordi retssagen for Guds trone er vundet, er dødens og djævelens magt brudt. For deres magt lå alene i Guds lovs dom over os. Er Jesus igen benådet og frikendt fra alle de synder, han påtog sig, så er du frikendt og benådet fra alle dine synder og Satans magt over dig er væk. Så har forsvareren vundet sagen og anklageren må forlade retssalen med bøjet hoved. Hans magt er knust. Hans sikre beviser på din skyld er tilintegjort af Jesu uskyldighed og Jesu lidelse og død.

Kampen i samvittigheden

Men djævelen kan stadig have magten i din samvittighed. Han lokker dig stadig til synden, og du har stadig synden i dig. Satan anklager dig stadig med Guds lov i din samvittighed og prøver at bilde dig ind at Guds nåde ikke gælder dig.

Guds lovs formål nu er at afsløre at vi er syndere som har behov for tilgivelse. Men djævelen bruger i stedet Guds lov til at lokke os i synd og til at frarøve os troen på at Jesus har betalt helt og fuldt for alle vores synder.

Først gør djævelen loven mindre end den er for at lokke dig til synd og ligegyldighed med Guds bud, så du ikke længere bekymrer dig om Guds tilgivelse. Men rammes du af Guds lovs dom, da vil djævelen i stedte gøre loven større end evangeliet for at jage dig ud i fortvivlelsen, så du ikke tør stole på, at dine synder er forladt. Og sådan vil Satan forsøge at bevare sin magt over dig, så du ikke stoler på evangeliet, men går fortabt.

Jesu sejr i samvittigheden

Men Jesus kommer også til dig i dag for at overvinder djævelens magt i din samvittighed.

Jesus kommer til dig og viser dig, at han har opfyldt lovens krav, da han blev fristet af djævelen uden at synde. Jesus kommer til dig med den tilgivelse han vandt ved at foragte djævelens tilbud om magt over verdens riger og i stedet gå til korset, hvor han led og døde som vores repræsentant og stedfortræder.

Jesus kommer gennem i sit ord, i skriftemålet og nadveren og giver dig den tilgivelse han har vundet en gang for alle ved sin sejr over djævelens anklager og sin egen dom. Her forkynder han ikke blot, at han har vundet en retfærdighed, der gælder overfor gud, Nej, han giver dig sin egen retfærdighed og iklæder dig den, så du ved, at du har den.

Jesus iklæder dig i dåben sin egen retfærdighed. Og i nadveren giver han dig den betaling, han gav Gud, for dine synders forladelse – det legeme og blod, som blev pint på korset og led dødens straf. Og i ordet og skriftemålet skal du høre syndernes forladelse lige så sikkert, som hvis du hørte Guds røst fra himlen. Her er dommerens sendebud med budskabet om, at retssagen er vundet. Og det budskab har magt til at benåde dig her og nu.

Og Jesus kommer med sin Helligånd og skaber og bevarer troen i dig, så du tør stole på at han virkelig har vundet retssagen og frataget djævelen, døden og helvede sin magt.

Vor sejr over fristelserne

Og fordi vi nu tør stole på at Jesus har vundet retssagen som vores forsvarsadvokat, tør vi også stole på Gud i alle ting. Fordi vi ved at Gud nu er os nådig og tilgiver os alle vore synder, tør vi lægge vort liv i hans hænder.

Ved troen på Guds nåde i Jesus Kristus kan vi tage kampen op mod djævelens fristelser til at stole på os selv og vores succes her i livet. Vi kan tage kampen det, fordi himlen nu er åben over os og vi er blevet Guds børn.

Fordi vi ikke længere behøver frygte Guds dom og straf er der grund til at stole på Gud i alle ting.

Så behøver vi ikke længere at stole på vores materielle goder for at få vished om Guds kærlighed til os. Og så behøver vi ikke at søge efter tegn i vores følelser, forstand eller oplevelser for at vide at Gud ser i nåde til os.

Og så ønsker vi at tjene vores næste i stedet for at tilrane os magt og bruge den til egen fordel, fordi Jesus heller ikke brugte sin magt til egen fordel, men gav afkald og blev en tjener for os.

Så er der grund til at tjene sin næste og så tør vi gøre det i tillid til at hvad der end sker, så er Gud med os, han som har overvundet lovens og djævelens anklager og som stadig kommer til os og overvinder dem i vores samvittighed.

Vi vil stadig opleve at bukke under for djævelens fristelser, men hans magt i vores samvittighed er brudt og bliver brudt ved evangeliet. Så tør vi nu frimodigt kæmpe mod fristelserne, fordi Jesus bor i os ved sin Helligånd og kæmper sammen med os og fordi han igen og igen bringer tilgivelsen til os når vi fejler og forsikrer os om, at djævelen, døden og Guds vrede er overvundet.

 Udskriv denne artikel  Email dette indlæg