Jeg har engang set en Steen og Stoffer-tegneseriestribe, hvor Steen beder til Gud og siger noget i retningen af: ”Tak for ingenting. Vi skaffede det hele selv.”
Det skulle tilsyneladende være sjovt. Hvis man var ateist og troede, at man selv skaffede alt, hvad man behøvede, ville man sikkert synes, at det var morsomt, fordi man mente, at det var sandt. Men i virkeligheden er det et tragisk eksempel på menneskers vantro.
På den anden side kan man møde mennesker, for hvem Guds hjælp i legemlig nød og i de behov, de selv synes, de føler, er det eneste, Gud kan bruges til. Eller i hvert tilfælde det vigtigste. Da gør man Gud til en automat, som man vil have til at opfylde sine behov når og hvor man vil.
