Hvad afslører langfredag?
Vi har nu hørt lidelseshistorien. Nogle kender måske også de voldsomme billeder fra filmen ”The Passion”, som beskriver, hvordan Jesus led fysisk.
Man kan reagere forskelligt på Jesu lidelser. Man kan gribes af medlidenhed med Jesus, som måtte lide alt dette, selvom han var uskyldig. Men som vi hørte i søndags, så var det ikke noget, der skete mod Jesu vilje.
Jesus gik frivilligt ind i lidelsen og døden, som vi også hørte det i Gethsemane have, da Jesus bad: ”Min Fader, hvis denne kalk ikke kan gå mig forbi, men jeg skal drikke den, så ske din vilje”. Jesus var ikke et hjælpeløst offer, men himlens og jordens herre, der fornedrede sig frivilligt. Når vi betragter Jesu lidelser skal vi altså ikke først og fremmest gøre det for at få medlidendhed med Jesus.
Andre betragter Jesu lidelser med det formål at identificere sig med Jesus. Man svælger måske i lidelserne selv og vil gøre Jesu lidelser til et forbillede, man skal lære af.
Derimod vender mange sig imod tanken om, at Jesus led og døde for at bære straffen for vores synd og Guds vrede over vores brud på Guds bud.
Men den rette nytte og brug af Jesu lidelse og død ligger ikke i disse ting. Profeten Esajas forklarer, hvorfor Jesus døde:
Esajas’ Bog 53:5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder.
Da Jesus led og døde var det en stedfortrædende lidelse og en stedfortrædende død. Han tog vores overtrædelser af Guds lov på sig og blev knust af Gud på grund af vores synder.
Det må få os til at overveje to ting i mødet med Jesu lidelse og død: For det første må vi overveje vores synder, som er så store, at Jesus må knuses på denne måde. For det andet må vi overveje Guds store nåde mod os, som han har vist ved at sende sin Søn som vores frelser.
1. Om vore synder og Guds vrede
Det første, vi vil overveje, er vores synder størrelse. Jesus var ren og hellig – helt og aldeles uden synd. Han påtog sig frivilligt at bære vores synder og straffen for dem. Når nu han, som i sig selv er ren og hellig, må lide sådan, som vi ser Jesus lide i dag, hvor meget mere sikkert er det så ikke, at Gud også vil straffe den, som forkaster hans nåde.
Han, som er Guds egen Søn, blev på korset forkastet af Gud, da han råbte ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig”. Og der blev mørke over hele jorden, ja selv solen formørkedes, ligesom den vil på dommedag. For her holdt Gud dom over verden. Her holdt han dom ved at dømme og straffe sin egen Søn, så han intet andet følte end Guds vrede, Guds forkastelse og dine synders byrde i samvittigheden.
For det ydre mørke var blot et tegn på et langt større mørke i Jesu sjæl. Her mærkede han Guds anklage, guds vrede for hver enkelt synd, du har begået. Her mærkede han hver enkelt synd, du har begået stikke i samvittigheden, som du engang imellem i glimt kan føle synden i samvittigheden, når loven anklager dig.
Og Gud så på Jesus, ikke som sin kære Søn, men som den forbryder, du er. Da han så på Jesus på Golgatha, så han ikke andet end dine synder, dine brud på de ti bud, din manglende kærlighed til Gud og til din næste. Han så dine skjulte synder, dine gerningssynder, dine undladelsessynder. Han så det og han straffede det. Guds vrede brød ud i lys lue over al uretfærdighed og ondskab. Men det var Guds retfærdige harme. Det var Guds vrede over, at du ikke ville følge hans lov. At du, som er en skabning, ikke vil indrette dig efter skaberens hensigt med dig. Det var Guds retfærdige vrede over din uretfærdighed og din ukærlighed, som ødelægger Guds skaberværk.
Her stod Jesus ansigt til ansigt med Guds lov. Og han stod der som et lam, der bærer på alle dine, ja alle verdens synder
Jesus mærkede byrden af vore synder. Han blev den største synder af alle. Derfor ser vi ham også allerede i Gethsemane have sved blod.
Og Gud overgav ham til syndige menneskers hænder, så han kunne mærke konsekvenserne af andres synder på sin krop og sjæl.
Gud lod ham forråde af sin ven, fordi du har været misundelig på andres venner eller nærmeste og ønsket at lokke dem væk fra din næste.
Gud lod jøderne dømme Jesus uskyldigt på falske vidnes udsagn, fordi du fortjente at blive dømt og på grund af dine onde tanker eller falske vidnesbyrd eller bagtalelse.
Gud lod jøder og romere pine Jesus, fordi du så ofte har ønsket at skade andre, eller ligefrem har skadet dem på legeme eller sjæl.
Gud lod soldaterne trække lod om Jesu kjortel og stjæle den, fordi du har begæret andre ejendom.
Gud lod Jesus trøste og lod soldaterne give ham eddike, fordi du så tit været ubarmhjertig og ikke hjulpet mennesker i deres legemlige nød.
Gud lod med andre ord dine og alle verdens synder ramme Jesus som en boomerang. Gud lod Jesus smage både sin vrede over synden og konsekvenserne af synden.
Når du ser på dit liv i lyset af Jesu lidelser, så må du i sandhed forfærdes over dine synder. Dine synder knuste Guds Søn på korset. Der er altså intet morsomt ved synden, selvom man nogle gange kunne få det indtryk fra verden omkring os. Synden er en forfærdelig virkelighed, som ødelægger vores forhold til hinanden og til Gud. Og synden er en forfærdelig virkelighed, som knuste Guds Søn, fordi han bar vore synder.
Jesu lidelser på korset må om noget drive os til at frygte synden, kæmpe mod synden og afstå fra den. Og den må drive os til hver dag at erkende vores mange synder og overtrædelser af Guds bud. For der findes ikke må synder. Der findes ikke en eneste synd i tanke, ord eller gerning, som er så ubetydelig, at Jesus ikke måtte lide for den.
Og derfor findes der heller ingen synd i tanke, ord eller gerning, som ikke ville dømme dig til død og helvede, hvis ikke Jesus havde taget straffen først. Og der findes ikke den synd, som ikke kan bringe dig til helvede, hvis du foragter Jesu offer på korset.
Jesus har betalt fuldt ud
Men lad os ikke stoppe her. For korset vil ikke blot overbevise os om, at vi er syndere, som fortjener Guds dom og vrede. Korset åbenbarer først og fremmest Guds store nåde og barmhjertighed imod os. Lad os se på nogle af de steder i Biblen, som siger, hvorfor Jesus måtte lide:
I Esajas bog står der om Jesu lidelser: Esajas’ Bog 53:4-7 4 Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. 5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. 6 Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham.
Jesus blev straffet, for at vi kunne få fred. Jesu lidelse og død var en forsoningsdød. Hvis to lande er i krig, fordi den ene part har ødelagt noget hos den anden, så kan de kun forliges, hvis den, der har ødelagt noget, erstatter dette. Det var, hvad Jesus gjorde, da han døde på korset, og derfor blev vi forliget med Gud – derfor fik vi fred med Gud.
I det gamle testamente symboliseredes Jesu lidelse og død ved ofringerne. Her slog man dyr ihjel for at sone folkets synder som billede på den kommende frelser, som skulle slås ihjel for verdens synder.
Og man slagtede til påske et lam og smurte dets blod på dørstolperne til minde om, at Gud havde befalet israelitterne at gøre dette, da Guds straffende engel slog de førstefødte i Egypten ihjel. Blodet beskyttede Israels førstefødte, selvom de også var undfanget i synd og derfor med rette kunne slås ihjel.
Det er ofrene og påskelammet, Johannes Døberen henviser til, når han siger om Jesus: DBI Johannesevangeliet 1,29: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Jesus var et offerlam, som med sit blod sonede dine og alle verdens synder, som offerdyrenes blod symboliserede. Og som påskelammet blod beskyttede Israels førstefødte mod Guds straf, sådan beskytter det også os mod Guds straf, fordi det sonedes vores synder.
Når Jesus selv taler om sin døds betydning siger han: DBI Matthæusevangeliet 20,28 … ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« Jesus gav sit liv som løsesum. Du var i dødens fængsel som en slave, der ventede på at dø. Du kunne kun befries, hvis der blev betalt en løsesum for dit hoved. Og Jesus betalte den ved at gå i dit sted og tage straffen for dig, så du nu er fri af dødens og syndens fængsel. Løsesummen blev leveret til Gud, for det var Gud, der ville straffe dig for din synd. Og fordi løsesummen er leveret, så kan du vide, at du er fri.
Og et andet sted skriver Paulus: Galaterbrevet 3:13 Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld– der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der hænger på et træ«– Jesus løskøbte dig altså ved t blive forbandet af Gud på korset.
Et andet sted skriver Paulus: Kolossenserbrevet 2,13-14: Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset;
Her forklares Jesu død som en udslettelse af et gældsbevis, som havde bestemmelser mod os. Hvis nogen har et gældsbrev med dit navn på, så kan de kræve, at du betaler. Sådan havde Gud et gældsbrev, som sagde, at vi skyldte at lide og dø på grund af vors overtrædelser. Men Jesus udslettedes gældsbrevet ved at nagle det til korset. Og derfor kan Paulus skrive, at Gud tilgav eller eftergav os vores overtrædelser. Du er blevet eftergivet din gæld, fordi Jesus har betalt den. Gud har slået en streg over det skyldige beløb, fordi Jesus har betalt det.
Og når Jesu lidelse og død anskues på denne måde, da er det en trøst at vide, at Jesus har båret synden, skylden, dommen og Guds vrede over alle dine synder. For han har dermed betalt, hvad du skyldte. Da Jesus råbte ”Det er fuldbragt” og udåndede havde han betalt alt, hvad du og hele verden skylder Gud. Hver eneste af dine synder havde han følt i sin samvittighed og båret Guds vrede for. Hver eneste af dine overtrædelser har han stået til ansvar for.
At alt er fuldbragt betyder, at der er betalt for al din synd. Guds straf er opslugt og borte. Verdens synder ligger på lammet og derfor ikke længere på verden. Paulus skriver: Andet Korintherbrev 5:21 21 Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. Jesus blev en synder og til gengæld kan vi få Kristi retfærdighed, hans hellighed og retfærdighed. For Gud straffer ikke to gange.
Afslutning
Så er der altså både grund til at forfærdes og til at glædes på denne dag. Det er en sorgens dag, fordi det var nødvendigt, at Jesus måtte lide og dø. Det er en sorgens dag, hvor vi må bekende vore synder, som førte Jesus til korset og knuste ham.
Men det er også en glædens dag. For med Jesu lidelse og død er vi løskøbt fra lovens forbandelse, Guds dom og vrede. Jesus har opslugt helvede for os taget vore straf én gang for alle. Han blev straffet, for at vi kunne få fred. Og ved hans lidelse og død har vi fred.
Udskriv denne artikel
Email dette indlæg
