Jesus Kristus er opstået!
I Fredags hørte vi, hvordan Jesus led og døde under Guds vrede og sonede vore synder. Vi hørte, hvordan Jesus bar byrden af alle menneskers synder. På korset lå alle verdens synder på Jesus. Han var sort af vores synder. Og sådan blev han lagt i graven.
Tilsyneladende var synden og døden også herre over Jesus. Sådanne kunne disciplene nemt tænke. I mødet med døden står vi magtesløse. Og det kunne for disciplene se ud som om, at Jesus også var det. I hvert tilfælde gik kvinderne ikke ud for at se, om Jesus var opstået, ser det ud som om. Nej de gik ud for at salve liget.
Havde soldaterne og jøderne virkelig ret, som spottede Jesus på korset og bad ham om at redde sig selv, hvis han kunne? Var Jesus virkelig Guds Søn.
Eller var han ikke i stand til at overvinde synden og døden? Var han blevet knust under vores synder og Guds vrede? Var han alligevel ikke i stand til at sone synden og opsluge dommen og døden?
Sådanne tanker er muligvis faret gennem kvindernes og de øvrige disciples hoved. Og i mødet med døden kan vi fristes til at fortvivle. Døden er Guds straf for synden og kom ind i verden ved Adams og Evas synd. At du skal dø, skyldes, at du er en synder.
Men nu kommer kvinderne derud og ser, at stenen er væltet fra og ved siden af stenen sidder en engel, som fortæller dem, at Jesus er opstået fra de døde, som han også havde sagt, at han ville.
Jesus havde altså alligevel ret i, at han skulle opstå. Jesus var den, han sagde, at han var – frelseren.
Jesus havde magt over døden. Og Jesus har sonet Guds vrede over synden helt og fuldt og Gud har accepteret offeret og oprejst ham fra graven igen. Og Jesus har besejret døden og djævelen, som havde magt over os i kraft af synden og Guds dom.
Da Jesus udåndede langfredag havde han båret hele straffen for menneskers synder, som han selv sagde, da han råbte: dt er fuldbragt. Da var Jesu fornedrelse fuldført. Derfor sagde han også til røveren på korset: ”i dag skal du være med mig i paradis”. Både røveren og Jesus var i paradis den dag, mens deres legemer lå i graven.
Men på tredjedagen skete der noget.
Vi læser i Første Petersbrev 3:18 – 22 18 Thi også Kristus led én Gang for Synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunde føre os hen til Gud, han, som led Døden i Kødet, men blev levendegjort i Ånden, 19 i hvilken han også gik hen og prædikede for Ånderne, som vare i Fængsel, 20 som fordum var genstridige, dengang Guds Langmodighed ventede i Noas Dage …
Det første, der skete med Jesus påskemorgen var altså, at han blev levendegjort, mens han var i graven.
Og efter at være blevet levendegjort, men før han synligt opstod, for han altså ned til helvede, de dødes fængsel.
Her ligger de, der har været genstridige og ikke villet høre Guds ord. 1. Petersbrev nævner særligt dem, der ikke ville høre Noahs prædiken om synden og om den kommende frelser.
Nu proklamerer Jesus for dem, at Noah havde ret, da han stolede på frelseren fra dommen og døden. Men det er for sent for dem.
Jesus proklamerede, at han var Guds Søn, at synden blev sonet og at dødens og djævelens magt var brudt. Men for den, som har afvist budskabet, som disse fortabte sjæle i helvede, betyder dette budskab dom.
Jesu nedfart til helvede hører altså til sammen med opstandelsen. For det var den første del af opstandelsen – levendegørelsen af Jesus Kristus.
Efter at være blevet levendegjort og have proklameret sin sejr i helvede, forlod Jesus graven. Og da kvinderne kommer, er han væk. Han er opstået fra de døde!
Og det kan vi stole på. Adskillige vidner så ham. Skulle man holde en retssag om, hvorvidt Jesus opstod fra de døde, ville der ikke være nogen tvivl om udfaldet. Alt for mange mennesker havde set det.
Paulus remser dem op i Første Korintherbrev 15:4-8 … og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne; 5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv; 6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på én Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede; 7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene; 8 men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster …
Vi skal altså ikke tvivle på, om Jesus virkelig er opstået. Men det vigtige ved Jesu opstandelse er, hvad den viser os.
Den viser os, at han virkelig er Guds Søn, at vores synder er borte og at døden, djævlen og helvede er besejret.
Kristi opstandelse beviser, at Jesus er Guds Søn og at hans lære er sand
Vi vil først se på, hvordan Jesu opstandelse beviser, at Jesus er Guds Søn.
Jesus havde før sin lidelse og død sagt om sig selv: Johannesevangeliet 10:17-18: 17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen. 18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader.”
Jesu opstandelse viste, at det var rigtigt, at Jesus havde magt til at tage sit liv tilbage. Denne magt har ingen skabning.
En skabning, der er underlagt døden, er underlagt døden af Gud selv. Derfor kan kun Gud selv tage livet igen. Jesus havde denne magt. At Jesus opstod fra de døde viser, at han var og er Gud selv. Han er den almægtige, som han sagde, at han var.
Jesus er Guds Søn. Opstandelsen er et sikkert bevis på det. Paulus supplerer og siger: om Jesus D31 Romerbrevet 1,4 ”… kraftelig bevist som Guds Søn efter Helligheds Ånd ved Opstandelse fra de døde, Jesus Kristus, vor Herre …”
Jesus er Guds Søn, som har al magt i himlen og på jorden. Jesus var ikke magtesløs, da han blev knust for vore overtrædelser.
Jesus var hele tiden ved magten. For han var Gud selv. Vi skal altså ikke forestille os Jesu død og opstandelse som en magtkamp mellem Jesus og døden på en sådan måde, at Jesu magt på noget tidspunkt var usikker.
Jesus snød ikke døden, men havde, som han siger magt til at sætte sit liv til og til at tage det tilbage. Jesus var hele tiden Guds Søn.
Opstandelsen var altså ikke det, der gav Jesus magten eller gjorde ham til Guds Søn. Opstandelsen var og er i stedet beviset på, at Jesus er Guds Søn.
Efter at have begrænset sin brug af sine guddommelige egenskaber i sin menneskelige natur, da han var fornedret, bruger han igen disse egenskaber fuldt ud.
Jesus kunne have forhindret sin lidelse og død med sin almagt, men han valgte ikke at gøre det.
Og fordi Jesus er Guds Søn, er han også den, som skal dømme verden. Paulus siger i sin tale til grækerne på Areopagos: i Apostlenes Gerninger 17:31: Thi han har fastsat en Dag, på hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde.
Og fordi opstandelsen beviser, at Jesus er Guds Søn, så beviser den også, at hans lære er sand.
Vil du have et bevis på, at kristendommen er sandheden, så har du det her. At Jesus er opstået beviser, at hans ord om, at han er Guds Søn er sande. Og derfor beviser den, at hele Jesu lære er sandhed.
Kristi opstandelse beviser, at Gud har accepteret Kristi sonoffer og er Guds absolution af verden
Kristi opstandelse viser os også, at gud har accepteret Kristi sonoffer og erklæret, at alt er fuldbragt. Som Jesus langfredag råbte, at alt var fuldbragt og betalt for vores synder, sådan erklærede Gud påskedag, at han også accepterede betalingen.
Ved opstandelsen erklærede Gud fra himlen, at alt er fuldbragt og verdens synder slettet ud.
For at forstå dette, må vi først vende os til langfredag og se, hvordan Jesu dom og død var vores dom og død. Paulus siger i 1. Korintherbrev 5,14: vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde.
Da Kristus døde, døde han som vores stedfortræder. Derfor kan han sige, at vi alle døde. Gud straffede hele verden på Kristus. Derfor er hans lidelse og død vores lidelse og død. Gud regnede ham virkelig som repræsentant for hele verden og straffede ham som sådan.
Alle verdens synder lå på Jesus, så han blev behandlet som om han havde begået dem alle. Og han bar byrden af al vores skyld og Guds vrede i sin samvittighed.
Kristus er på langfredag altså et offerlam, som er belæsset med al verdens synd og skyld. Alt lå på ham som en umenneskelig stor byrde, der tvang ham ind under Guds dom og vrede til kors og død.
Men nu, påskedag, hører vi englens ord: “Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt.” Kristus er ikke i graven mere. Han er opstået.
Derfor skal vi ikke frygte. Jesu opstandelse er grunden til, at vi ikke længere skal frygte Guds vrede og dom. For da Gud oprejste Jesus fra de døde, blev Jesus benådet af Gud. Gud tilgav og benådede Jesus som vores stedfortræder, ligesom Gud Langfredag dømte og straffede Jesus som vores stedfortræder.
Ligesom Jesus led og døde for dig, sådan opstod han også for dig – som din stedfortræder. Derfor kalder Paulus ham, også for ham, der døde og opstod for dem.(2. Kor 5,15)
Når han, som led og døde under byrden af vores synd og skyld, nu lever, frikendt fra vores synd og skyld, hvordan kan vi da tro andet, end at vores synd og skyld er væk. Derfor synger vi påskemorgen: Krist stod op af døde / afsonet er vor brøde.
Derfor forkynder Guds sendebud for kvinderne og os: Frygt ikke. Frygt ikke, Jesus er opstået – og du er opstået med ham. Jesus er tilgivet og frikendt for synden og du er frikendt og tilgivet.
Gud har benådet Jesus og dig i ham. Når skylden er betalt, er den væk. Når Jesu skyld er væk, er han altså igen uskyldig. Gud har altså erklæret ham uskyldig igen ved at oprejse ham fra de døde.
Gud har efter at have dømt ham for alle verdens synder, afsagt en ny dom: ikke-skyldig.
Men når de synder, han er nu er blevet erklæret ikke-skyldig for, er dine synder, så betyder Jesu opstandelse jo, at du er erklæret ikke-skyldig. Du er med andre ord blevet erklæret retfærdig ved Jesu opstandelse.
Når Kristus er retfærdiggjort, dvs. erklæret ikke-skyldig, som vores stedfortræder, så har han vundet og købt retfærdighed og liv for alle mennesker til alle tider.
På Langfredag dømte Gud Jesus skyldig, men nu er straffen afsonet, og Gud dømmer Jesus ren og retfærdig ved at oprejse ham fra de døde.
På langfredag blev din skyld – dit og alle menneskers minus på kontoen overført til Jesus, som betalte det hele. Og påskedag er dét minus igen væk fra Jesu konto.
Jesus er ikke længere belæsset med verdens synder, men fuld af retfærdighed og liv. Jesus har købt og betalt en retfærdighed, som rækker for al verdens synd og skyld. På hans konto er retfærdighed, som rækker for alle mennesker.
Som du så ham hænge på korset langfredag belæsset med din synd og straf, sådan står han nu uden skyld og synd men med retfærdighed og liv for alle mennesker.
Jesus opslugte altså al Guds vrede og dom over din synd og skyld. Dine synder er begravet med Kristus og ligger nu i den tomme grav. Når han., som bar dine synder ikke længere er under Guds forbandelse, så er du det heller ikke. Når han, som blev gjort til verdens største synder pga, din synd, ikke længere står som dødsdømt en synder, men er opstået og har Guds velbehag, så betyder det, at dine synder er væk fra dig, ligesom de er væk fra Jesus.
Kristus besejrede ved sin lidelser og sin død Guds vrede og dom og opstod sejrrigt påskemorgen. Luther skriver i påskesalmen, vi skal synge om lidt: Det var fuldstort et kæmpeværk / den død at overvinde; / for syndens skyld ej før så stærk / var mand på jord at finde.
Vores frelse står og falder altså med, at Gud har oprejst Kristus fra de døde. Derfor siger Paulus om opstandelsen: v16 For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; v17 men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, v18 og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt.
Er Kristus ikke opstået, så er vi stadig i vores synder. Men fordi Kristus er opstået, så har Gud tilgivet os vores synder. Det gjorde Gud offentligt, da han oprejste Jesus fra de døde.
Jesu opstandelse er med andre ord Guds kvittering på, at alt er betalt. Når du anfægtes over dine synder og tvivler på, om Gud virkelig kan tilgive dem, så tænk på opstandelsen. Her har du Guds kvittering på, at der er betalt for hver enkelt af dem. Her har Gud eftergivet dig din gæld i fuld offentlighed og erklæret, at den er betalt og borte.
Kristi opstandelse viser, at Kristus derved har sejret over følgerne af dommen: dødens og djævelens magt
Og så er opstandelsen også beviset på, at dødens, helvedes og djævelens magt er brudt.
Men Jesus behøvede ikke at besejre døden og djævelen i en rå magtkamp.
Jesus var jo allerede den almægtige Gud og havde al magt i himlen og på jorden.
Ja, han er selv den dommer, som dømmer syndere til død og helvede. Djævelens og dødens magt består derfor alene i at friste os til synd og derefter at anklage os for vore synder med Guds lov. Og Jesu sejr over Satan og døden består i at afværge og opsluge Guds vrede og dom, døden og helvede.
Det var altså ikke en magtkamp, men snarere en retssag, Jesus vandt; hvor Gud vandt over Gud – og derved gjorde dødens og djævelens krav ugyldige.
Sådan skriver Luther også i sin påskesalme: Som en af os vor synd han bar / men han var selv uskyldig; / dermed han døden fældet har, / gjort al dens krav ugyldig. Jesus har opslugt døden, helvede og Guds vrede og er opstået.
Og fordi Jesus er opstået fra de døde, så ved vi, at vi også skal opstå til evigt liv.
Paulus skriver: Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. (1. Kor 15,20) Som han opstod, skal vi opstå – synger vi i en salme.
Resultatet af, at vores synder er tilgivet og vi har Jesu retfærdighed er, at vi også skal opstå til evigt liv. For døden var syndens straf. Og når synden er tilgivet og borte, så er døden også besejret. Når Guds dom og vrede er besejret, så har djævelen, døden og helvede ingen magt.
Paulus skriver om Jesu proklamation af sin sejr: Kolossenserbrevet 2:13-15 13 Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. 14 Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; 15 han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.
Her står først, at Gud tilgav vores overtrædelse og slettede vores gældsbrev ved at nagle det til korset – og derefter, at Jesus afvæbnede magterne og myndigheder og førte dem i triumftog.
Magterne og myndighederne, synden, døden og djævelens våben er netop synden. Og nu, da den er væk, er de afvæbnet.
Jesus har knust Satans og helvedes magt ved at fjerne skylden og synden. For Satans magt var at anklage dig for Guds trone og de anklager.
Er skylden betalt hos Gud og gælden slettet ud, så er djævlens og helvedes magt altså knust. Og derfor fór Jesus også ned til helvede og proklamerede sin sejr dér.
Alle mennesker skal opstå, men kun de, der ved troen har modtaget retfærdigheden i Kristi opstandelse, skal opstå til evigt liv.
Selvom Jesus har erhvervet retfærdighed for alle mennesker og denne retfærdighed tilbydes alle i evangeliet, er det kun dem, der stoler på den, der har modtaget den. Guds dom og vrede bliver over dem, der forkaster evangeliet.
Men for dig, der tror på Kristi opstandelse, virker den evigt liv og salighed. For hvor syndernes forladelse er, dér er også evigt liv og salighed, som der står i katekismen.
Har du Kristi retfærdighed ved hans opstandelse, så har du også del i Jesu sejr over døden og helvede. Så kan du sige med Paulus (1. Kor 15,55-57): Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
Når Jesus har overvundet synden og dommen, så er dødens brod væk. Så er døden ikke længere en straf for synden. Så kan du frimodigt gå døden i møde i tillid til, at du skal opstå til evigt liv hos din Fader i himlen.
Opsummering
Jesu opstandelse er altså beviset på, at Jesus er Guds Søn og Gud selv. Og fordi han er Gud selv, kan vi også vide, at hans lære er sand. Opstandelsen viser også, at Gud har accepteret Jesu offer langfredag. Opstandelsen er Guds kvittering på, at dine synder er tilgivet og borte. Og så er Jesu opstandelse beviset på, at Jesus ved at sone Guds vrede også har besejret døden, djævlen og helvede for os.
Udskriv denne artikel
Email dette indlæg
