Johannesevangeliet 14:22-31 22 Judas (ikke Iskariot) siger til ham: “Herre! hvor kommer det, at du vil åbenbare dig for os og ikke for verden?” 23 Jesus svarede og sagde til ham: “Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham. 24 Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I hører, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig. 25 ¶ Dette har jeg talt til jer, medens jeg blev hos jer. 26 Men Talsmanden, den Helligånd, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære jer alle Ting og minde jer om alle Ting, som jeg har sagt jer. 27 Fred efterlader jeg jer, min Fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som Verden giver. Lad ikke jeres Hjerte forfærdes og frygt ikke! 28 I har hørt, at jeg sagde til jer: Jeg går bort og kommer til jer igen. Dersom I elskede mig, da glædede I jer over, at jeg går til Faderen; thi Faderen er større end jeg. 29 Og nu har jeg sagt jer det, før det sker, for at I skal tro, når det er sket. 30 Jeg skal herefter ikke tale meget med jer; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig; 31 men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør således, som Faderen har befalet mig: så står nu op, lader os gå herfra!”
I disse dag kan man se invitationer på busserne til et helbredelsesmøde i Århus Musikhus. Og går man på internettet kan man se, hvordan disse events med påståede helbredelser foregår. Her er ekstatisk lovsang og en tilsyneladende åndsfyldt prædikant og adskillige vidnesbyrd om helbredelser. Men er det bevis på, at Helligånden er der. Jesus advarer mod falske profeter, som gør tegn og undere i hans navn, så tegn og undere i sig selv er ikke beviser på Helligåndens nærvær.
Andre kristen går måske ikke til helbredelsesmøder, men vil alligevel have en åndelighed, der ikke er centreret om Guds ord. Tænk på de mange tilbud om pilgrimsvandringer, meditationsgudstjenester og kristen spiritualitet. Østkirkelig og romersk-katolsk mystik og igen kommet i høj kurs. Og man kan måske fristes til at glæde sig ved, at folk i det mindste forsøger at finde tilbage til noget mere traditionelt i stedet for moderne poppet kristendom. Men er det i pilgrimsvandringer og mystik, man skal søge Helligånden?
Mange kristne vil væk fra en “ord-kristendom” og i stedet have en ånds-kristendom.
I den forbindelse kan man høre nogen sige, at luthersk kristendom er en ord-kristendom til forskel fra en ånds-kristendom. Man vil have åndelighed i stedet for dogmer og ord. Man vil have meditation og oplevelser i stedet for ord og sakramenter. Og Nogle hævder ligefrem, at kristne i dag skal tale i tunger og profetere.
Og man konkluderer, at den lutherske kirke lægger for lidt vægt på Helligånden og for meget vægt på ydre ting som ordet og sakramenterne. Men her må vi stoppe op og spørge Guds ord, hvem Helligånden er, og hvordan vi møder ham.
For måske forholder det sig i virkeligheden omvendt. Måske forholder det sig sådan, at det er dem, der lægger vægt på Guds ord og sakramenter, som lægger vægt på Helligånden.
Vi hører både i læsningen fra Apostlenes Gerninger og fra Johannesevangeliet om Helligåndens komme. I Johannesevangeliet hører vi løftet om Helligåndens komme og i Apostlenes gerninger hører vi, hvordan han kommer over apostlene.
1. Hvem er Helligånden: Guds ånd eller menneskers ånd
Hvem er Helligånden? Vi hører om ham allerede på Biblens første side ” Guds Ånd svævede over vandene” Helligånden er Gud selv. Han er den tredje person i treenigheden og ét med Faderen og Sønnen. I apostlenes gerninger hører vi, hvordan Helligånden kaldes Gud i historien om Ananias, som løj for Helligånden:
Apostlenes Gerninger 5:1-5 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom 2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder. 3 Men Peter sagde: “Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket? 4 Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.” 5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
Helligånden er altså ikke ufarlig, men den hellige og almægtige Gud selv, som straffer synden og kommer, når han vil.
Derfor bekender vi også i den nikænske trosbekendelse, at Helligånden “tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen”. Helligånden er altså Gud selv. Derfor finder vi ham ikke i vores indre. Helligånden er ikke en mystisk åndskraft i menneskers indre. Helligånden er ikke lig menneskers åndelige stræben eller åndelige øvelser.
Selv ikke apostlene fik Helligånden ved deres egen forberedelser, men måtte afvente, at Jesus udgød Helligånden over dem pinsedag. Og de måtte vente med at vidne om Jesu frelsergerning, til de havde fået kraft fra Helligånden.
Helligånden måtte udsendes af Faderen og Sønnen, ligesom Sønnen blev sendt af Faderen. For Helligånden er Treenighedens talsmand. Og vi må ære og tilbede ham som den treenige Gud.
Når mennesker leder efter Helligånden i deres indre gennem moderne spiritualitet, er det kun deres egen ånd, de finder. Og Guds og menneskers ånd er helt forskellig, ligesom Gud og menneske er helt forskellige.
For Helligånden er den Hellige Ånd. Han er i sin natur adskilt fra verden og ophøjet over verden. Helligånden er, som Jesus siger: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den.
Netop derfor ser vi også tunger af ild, når Helligånden åbenbarer sig på pinsedag. Ligesom Guds hellighed er en flammende ild, sådan er Helligåndeens hellighed en flammende ild, der truer med at brænde og fortære syndige mennesker. Helligånden er ophøjet og hellig, ligesom Gud er det.
Overfor ham må al din egen åndelighed og spiritualitet vige. For Helligånden står i modsætning til din ånd. Og også hos kristne ligger Helligånden i strid med det gamle menneskes ånd, som vil pukke på sin egen åndelighed og spiritualitet.
Vi er af naturen syndere; og vores åndelighed står Gud imod. Ja, din åndelighed og spiritualitet er gennemsyret af arvesynden og er et farisæisk forsøg på at ophøje dig selv. Din egen ånd pukker på din fromhed og dine åndelige øvelser. Men din egen spiritualitet og åndelige søgen giver dig ikke Helligånden. Din selvlavede åndelighed bringer dig kun længere væk Helligånden.
For Helligånden er den Hellige Gud. Helligånden er den Gud, der hader og straffer synden. Og din naturlige åndelighed er synd og oprør mod Gud. Derfor kan Helligånden kun bo i dig, hvis din synd er tilgivet og slettet ud. Derfor må Helligånden uddele tilgivelsen, som Jesus vandt på korset til dig.
Helligånden må skabe troen i dig for at han kan bo i dig. For det er gennem troen på Guds nåde i Jesus Kristus, du modtager syndernes forladelse, som Jesus vandt på korset.
2. Hvad gør Helligånden – kalder og samler den kristne kirke
Men Helligånden er også talsmanden, som Jesus kalder ham. Helligånden skal være hos apostlene og hos os. Helligåndens gerning på jorden er nemlig at gøre mennesker til kristne.
Jesus har bedt Faderen om at sende Helligånden, så kirken kan udbredes og vokse. Derfor lærer vi også i katekismens forklaring af Helligånden: Jeg tror, at jeg ikke af egen fornuft eller kraft kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham, men Helligånden har kaldet mig ved evangeliet, oplyst mig med sine gaver, helliget og opholdt mig i den rette tro, ligesom han kalder, forsamler, oplyser og helliger hele kristenheden på jorden og opholder den hos Jesus Kristus i den rette ene tro.
At vi tror på Helligånden vil netop sige, at vi tror, at vi ikke selv kan tro på Jesus eller komme til ham. Det betyder, at det er Helligånden alene uden vores medvirken, der skaber troen i os.
Det er altså ikke din beslutning, der gør dig til en kristen. Det er alene Helligånden.
Det er ikke din bøn eller dine forberedelser, der giver dig troen og syndernes forladelse. Det er Helligånden. For du kan ikke af egen magt og kraft tro på Jesus eller komme til ham.
Du er af naturen en synder. Du er åndeligt død og må opvækkes af Helligånden, som der står i Konkordieformlen: Ja, lige så lidt, som et dødt legeme kan gøre sig selv levende til et legemligt jordisk liv, lige så lidt kan mennesket, som ved synden er åndeligt dødt, oprejse sig selv til åndeligt liv… ( Konkordieformlen Epitome artikel 2).
Her henvises til Efeserbrevet kapitel 2, hvor Paulus skriver: D31 Efeserbrevet 2,1 ¶ Også jer, da I vare døde ved jeres Overtrædelser og Synder… – Paulus sammenligner altså Efeserne før deres omvendelse med døde, som har brug for en dødeopvækkelse. Og lige så lidt som Lazarus kunne oprejse sig selv fra sin fysiske død, lige så lidt kan du oprejse dig selv af din åndelige død.
Du må fødes på ny, som Jesus siger til Nikodemus: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Ja, at du af naturen er kød, betyder ikke blot, at du er som en sten, der må gøres levende.
Det betyder, at du af naturen er langt værre end en sten. Du er af naturen en fjende af Gud, som aktivt modarbejder Guds vilje. Derfor må Helligånden kalde dig ved evangeliet og oplyse dig. Og det er netop Helligåndens gerning.
Han kalder og oplyser syndige mennesker og skaber troen i dem. Og sådan samler han Guds kirke på jorden. Sådan har han forsamlet os.
Det er ikke vores egen beslutning, at være kristne og tro på evangeliet om syndernes forladelse. Det er Helligåndens gerning i dit liv. Og det er Helligånden, der bevarer kirken hos Jesus Kristus i den rette ene tro.
3. Hvordan gør Helligånden det
Men hvordan skal Helligånden lære os Jesus at kende. Hvordan skal han kalde og forsamle sin kristne kirke udover jorden? Som vi lærte af katekismen, er det netop ved “evangeliet”. Helligåndens værktøj, som han bruger til at give dig troen, er Guds ord og sakramenter.
Nogen vil måske være enige i, at det er Helligånden alene, der giver og bevarer troen. Men de vil så søge Helligåndens virke og troen i deres eget indre gennem åndelige øvelser og oplevelser. Sådan mente Calvin at Helligånden ikke behøvede ydre midler eller værktøj for at virke.
Men Jesus siger i dagens evangelietekst: Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham og tage Bolig hos ham. Gud kommer til den, som holder Jesu ord. At holde sig til Jesu ord er tegnet på, at du er genfødt af Helligånden.
I Konkordieformlen står der: Men Gud Helligånden virker ikke omvendelsen uden midler, men bruger prædikenen og det at høre Guds ord, som der står skrevet “Evangeliet er Guds kraft til frelse” (Rom 1,16) og “Troen kommer af det, der høres” (Rom 10,17). Og det er Guds vilje, at man hører hans ord og ikke stopper ørene til. Ved dette ord er Helligånden nærværende og åbner hjerterne, så de, ligesom Lydia i Apostlenes Gerninger kap. 16, giver agt på det og således omvendes, alene gennem Helligåndens nåde og kraft, som ene og alene virker menneskers omvendelse(Epitome artikel 2).
Det er gennem evangeliets ydre ord og ikke gennem åndelige oplevelser, vi møder Helligånden. Forkyndelsen af Guds ord, som vi finder det i Biblen, er det værktøj, Helligånden bruger til at gøre mennesker til kristne.
Og i Den Augsburgske Bekendelse står der: “For gennem ordet og sakramenterne som midler skænkes Helligånden, der virker tro, hvor og når det behager Gud, hos dem, som hører evangeliet…” Det er altså ved Guds ord i Skriften og de sakramenter, Jesus har indstiftet, Helligånden giver og bevarer troen hos mennesker.
Men hvordan ved vi så, hvad Guds ord er? Hvor skal vi søge efter Guds ord?
I Evangelieteksten læser vi, at Jesus siger til apostlene: Men Talsmanden, den Helligånd, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære jer alle Ting og minde jer om alle Ting, som jeg har sagt jer.
Da Helligånden blev udgydt pinsedag var det i første omgang over apostlene alene. Når der står: Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. – henviser “de” til apostlene i verset før.
Apostlene havde allerede Helligånden i den forstand, at han boede i dem ved troen. De var genfødt ved vand og Ånd og troede på evangeliet. Jesus havde også givet dem Helligånden sammen med nøglemagten, så de havde fuldmagt til ved Helligånden at tilgive synder på Guds vegne.
Jesus havde befalet apostlene at være vidner om hans opstandelse til jordens ende.
Det var for at de skulle kunne udføre dén opgave, Jesus gav dem Helligånden. Og Helligånden gav dem de ord, de skulle sige. Pinsedag viser Helligånden netop, at det er ham, der taler gennem apostlene. Han falder som ild på dem for synligt at vise verden, at apostlene er hans redskaber, hvorigennem han taler. Og for at man ikke skal tvivle på, at det er Helligåndens ord, der lyder, begynder de at tale på fremmede sprog, som de ikke har lært på naturlig vis. Det er altså Helligånden der giver dem de ord, de skal sige.
Og som vi hørte Kristi Himmelfartsdag arbejdede Gud også med og gjorde tegn og undere ved apostlene for at vise, at de var Guds apostle.
De tolv apostle talte nu i fremmede tungemål som et tegn på, at deres ord og vidnesbyrd skulle nå til jordens ende og til alle folkeslag.
Dem, der ellers fik disse gaver, fik dem gennem apostlene. Derfor ophørte disse gaver også efter aposteltiden, da apostlenes vidnesbyrd var skrevet ned af dem selv eller dem, de havde anerkendt og udrustet med Helligånden til det.
Og vi har apostlenes vidnesbyrd i det nye testamentes skrifter, ligesom vi har profeternes skrifter i det gamle testamentes bøger.
Apostlenes ord er altså Helligåndens ord. Og derfor kan vi vide, at det er gennem apostlenes vidnesbyrd, Helligånden virker og giver og bevarer troen i os. Helligåndens åbenbaring på pinsedag er et tegn for os på, at apostlenes ord er velsignet med Helligånden, så det kan opvække åndeligt døde mennesker og give dem troen.
Hvis vi vil finde Helligånden, skal vi altså ikke søge i vores eget hjerte eller i mystik eller pilgrimsrejser. Vi skal heller ikke søge Helligånden hos helbredelsesprædikanter eller i ekstatisk lovsang. Helligånden finder vi i apostlenes ord, som vi har i Biblen.
Vi skal altså ikke forsøge at gentage dét, der skete pinsedag. I stedet skal vi søge Helligånden i apostlenes vidnesbyrd i Skriften og i den forkyndelse, der stemmer overens med Skriften.
For det er alene gennem Guds ord i Biblen og sakramenterne, vi møder Helligånden. Og det er igennem Guds ord og sakramenterne, Helligånden giver dig troen og bevarer dig i troen til evigt liv.
Helligånds-kristendom er altså ord-kristendom. Helligåndens ord er Guds ord, ligesom Helligånden er Gud. Og Helligånden arbejder igennem sit ord på menneskers frelse. Han vil bevare os i troen gennem sit ord til evigt liv og salighed.
For vi formår ikke selv at gøre det. Vores kød ligger nemlig i strid med ånden.
Derfor kan vi glæde os over, at Helligånden kommer os til hjælp gennem sit ydre ord. Dét kan vi støtte os til, når vi igen og igen oplever, at vores egen fromhed og åndelighed spiller fallit. Helligånden spiller ikke fallit, men bevarer os fra vores egen åndelighed gennem sit ord til evigt liv og salighed. Amen .
Udskriv denne artikel
Email dette indlæg
