Gud ser på hjertet. Sådan lyder en lidt for brugt sætning, som i hvert tilfælde kan forstås sådan, at Gud ser på vores kærlighed til ham og frelser os på grundlag af vores relation eller kærlighed til ham.
Og sådan tænker vi mennesker naturligt, at det må være vores kærlighed til gud og Jesus, der er det afgørende i vores kristenliv.
Vi indrømmer nok, at det var af nåde alene, vi blev frelst. Men det er fristende så at tænke, at når først vi er frelst – når først vi er kristne, så er det vores kærlighed til gud, der tæller.
Farisæismen kryber langsomt tilbage i vores hjerter og forsøger at lokke os til at tro, at når vi er kommet til tro, så er det i nogen grad vores kærlighed til Gud, der skaffer os syndernes forladelse.
Sådan kunne farisæerne også tale om, at man blev frelst af nåde. Men når man så var i pagt med Gud, så var det livet, der betød noget.
Det har fået teologer, der selv har en mere eller mindre farisæisk kristendomsforståelse, som, de tror, er evangelisk, til at mene, at forskellen på kristendom og farisæismen ikke lå i synet på nåden, men alene havde med synet på jøders og hedningers rolle at gøre.
Men i dag ser vi tydeligt, hvordan farisæisme og kristendom adskiller sig fra hinanden. Og det er Jesus, der sætter skel mellem dem.
Vi hører, hvordan Jesus spiser hos en farisæer. Imens han sidder dér, kommer en kvinde og vasker hans fødder i sine tårer og salver dem.
Og farisæeren tænker, at Jesus da må vide, hvad det er for en kvinde, når han nu påstås at være en profet. Eller med andre ord: Jesus burde afvise hende. Hun er jo en synderinde, som selvom hun tilhører Israels folk i det ydre, har levet i synd og har gjort oprør mod Gud.
Den, der vil elske først, får ikke tilgivelse
Men Jesus ser ind i farisæerens hjerte og fortæller ham en lignelse om to skyldnere, der begge fik slettet deres gæld. Men den enes gæld var større en den andens. Og han spørger, hvem af dem, der mon elskede mest. Og farisæeren svarer, som rigtigt er, at det vil den, der har fået mest eftergivet.
Og Jesus peger på, at kvinden her jo rent faktisk har vist sin store kærlighed til Jesus og derved vist, at hun har fået meget tilgivet.
Farisæeren i os vil prøve at få denne tekst til at betyde, at Jesus tilgav kvinden, fordi hun elskede meget.
Men Jesu lignelse viser, at det forholder sig lige omvendt. Kvinden elskede meget, fordi hun allerede havde fået meget tilgivet. Og farisæeren elskede lidt, fordi han ikke mente at have behov for ret meget tilgivelse længere – og derfor ikke havde søgt tilgivelse hos Jesus.
Farisæeren inviterede Jesus til at gæste sit hus og satte sig til bords med Jesus som var han en ligemand. Kvinden derimod turde kun vaske hans fødder.
Et andet sted hører vi en romersk soldat, der siger til Jesus, at han ikke er værdig til, at han træder ind i hans hus.
Men farisæeren her mente at være værdig til at få besøg af Jesus. Det var ham, der inviterede Jesus indenfor i sit hus.
Sådan viser farisæismen sig også hos dem, der mener, at de er frelst, fordi de ved egne kræfter har gjort Jesus til deres herre og inviteret ham ind i deres hjerte.
Ligesom farisæeren her mener at være værdig til at få besøg af Jesus, sådan mener den, der tror at kunne invitere Jesus ind i sit hjerte, at han er værdig til at modtage Jesus.
Og hvis man mener at kunne invitere Jesus indenfor i sit hjerte, ja så mener man dybest set, at man ikke behøver få meget forladt. Og så kommer man ikke til at elske Jesus.
Farisæeren elskede i virkeligheden ikke Jesus. Og det gør du heller ikke, hvis du vil frelses ved din egen kærlighed. Vores farisæiske natur vil fortælle os, at det er for nemt at frelses, hvis man ikke skal yde noget. Og derfor forsøger vi at blande vores kærlighed ind i frelsen.
Men ligesom farisæeren her, ender det med, at vi reelt ikke elsker Jesus.
For den, der ikke får meget forladt, elsker ikke meget. Den der kun mener at have brug for syndernes forladelse til at dækker over nogle småsynder, elsker ikke meget.
Den, der mener at kunne retfærdiggøre sig selv, elsker sig selv og ikke Jesus. Den, der praler af sin store kærlighed til Jesus og tror at kunne frelses derved, elsker sin egen kærlighed i stedet for Jesus.
Så hvis du vil frelses ved din egen kærlighed, dine egne gerninger, din egen venlige invitation af Jesus ind i dit hjerte, som farisæeren inviterede ham ind i sit hus som en ligemand, så er det mere et udtryk for kærlighed til dig selv end på kærlighed til Jesus.
Hvis du vil elske Jesus, før du vil vide dig frelst og tilgivet alle dine synder, kommer du hverken til at elske Jesus eller vide dig tilgivet dine synder. For du vil aldrig komme til at elske Jesus nok. Du vil aldrig blive god nok til at vide dig frelst og sikker.
I stedet vil du hade Gud og Jesus mere og mere.
Den der tilgives meget
Synderinden derimod viste ved sin kærlighed til Jesus, at hun havde fået tilgivet meget. Hendes synder havde hobet sig op og den ene synd taget den anden. Skylden havde været som en mørk sky, fordi hun ikke havde levet, som Gud ville.
Og hun havde virkelig syndet.
Dagens tekst forsøger ikke at undskylde hendes synd eller gøre hende til offer for omstændighederne, sådan som vi ofte forsøger at undskylde vores synd med omstændighederne eller skyde skylden på vores forældre, opvækst eller andre menneskers behandling af os.
Nej, selvom det er rigtigt, at vi kan udsættes for andres synd og lider på grund af andres synder imod os, så har vi stadig ansvaret for vores syndige reaktioner på andres synd.
Selvom kvinden her måske var blevet forladt af sin mand og ikke mente at have anden mulighed en prostitution, så var det hendes ansvar – hendes synd.
Når Jesus i bjergprædikenen beder os vende den anden kind til, når vi bliver slået på den ene, så gælder det også andre synder end hævn. Vi har ikke ret til at synde, fordi der er blevet syndet mod os.
Og selvom du synes, du fortjener bedre i livet, end du har fået, så er dit syndige begær efter det, Gud ikke har givet dig, og dine syndige handlinger, dit ansvar. Du er ikke blot et hjælpeløst offer for synden, men en ansvarlig synder.
Jesus levner ikke her plads til den selvmedlidende synders ansvarsfraskrivelse, men lader synd være synd. Derfor taler Jesus netop om tilgivelse og siger, at hun har fået meget forladt – for hun har syndet meget.
Men Jesus siger også, at hun har fået meget tilgivet.
Det er noget, som allerede er sket, før hændelsen i dagens tekst. Jesus har formodentligt mødt hende tidligere på dagen og tilgivet hende hendes synder. Og det er derfor, hun nu kommer til Jesus og viser sin kærlighed.
Selvom du måske ikke har levet i samme grove synder som kvinden her, så er du i samme situation. Du har brug for syndernes forladelse til at dække hele dit liv.
Og det er netop også den syndsforladelse, Jesus tilbyder. Jesus tilbyder ikke en lappeløsning, men fuld og hel tilgivelse – hele livet.
Og derfor gentager Jesus også over for kvinden her: ”Dine synder er dig forladt!” Selvom kvinden nu elsker Jesus og tjener ham, har hun brug for syndernes forladelse – og får den. Sådan også med dig.
Selvom du er kristen og måske har været det i mange år, så har du brug for syndernes forladelse hver dag – og får den. Derfor har Jesus befalet dig at bede ”forlad os vores synder” i fadervor.
Du må dagligt bede om syndernes forladelse, i erkendelse af, at du har brug for den og i tillid til, at du får den, fordi Jesus har betalt for alle dine synder.
Og det er netop derfor, han har myndighed til at tilgive synder. Farisæerne ved bordet, Jesus sad ved, undrede sig over, at Jesus mente at kunne tilgive synder.
Men det kan han af to grunde.
Den ene er, at Jesus er din dommer. Jesus er Gud selv, og den, du står til ansvar overfor. Jesus er den, der skal dømme dig, når du dør og skal stå til regnskab for Gud.
Jesus er den, der har givet sin fuldkomne lov, som du skal stå til ansvar for. Og derfor er han også dén eneste, der kan benåde dig. og derfor kan du vide, at når han har benådet dig, så gælder det for Gud i himlen og sikrer dig evigt liv, når du dør.
For det andet kan Jesus tilgive synder, fordi han har betalt for dem. Jesu tilgivelse af skylden er ikke som de former for moderne psykologi, som vil forsøge at bilde dig ind, at du skal lade være med at erkende din skyld.
Jesu tilgivelse af dine synder bygger i stedet på, at han har betalt for hver eneste synd, der nogensinde er begået og nogensinde vil blive begået. Jesus gik ind i døden bærende på alle dine synder.
Og ligesom han kunne se ind i farisæerens hjerte, sådan kan han se ind i dit og kender dine synder, bedre end du selv gør. Ja, Jesus har betalt for både de synder, du kender og dem, du ikke kender.
Jesus har taget dem på sig og betalt sin fader for dem ved at bære Guds vrede og dom på korset. Og han har opfyldt Guds krav om retfærdighed ved at leve et syndfrit liv som mennesker under loven – også som din stedfortræder.
Og Jesus har mødt din største fjende – døden – og overvundet den med sin uskyldige lidelse og død, så vejen er banet til evigt liv for dig.
Jesus kan derfor forlade synder og give dig evigt liv. Men hvad så nu, når han ikke går rundt på jorden og forlader synder? Hvordan kan vi som kvinden vide os sikre på, at al vores synd er forladt hos Gud?
Den farisæiske natur i os tænker, at så må vi ved troen stiger op til himlen og hente Kristus ned.
Og vi fokuserer på vores tro som om den frelste på grund af sine kvaliteter. Og vi gør troen til en gerning, som vi tror, skal frelse os.
Sådan fanges vi igen nemt af farisæismen, der vil præstere noget, før den tror på Guds velbehag – og dermed benægter, at Jesus har præsteret alt, hvad der skulle til.
Men troen er ikke en sådan stige, hvor du ved egne kræfter skal hæve dig op til himlen for at vinde Kristus. For da kunne du aldrig vide dig sikker på, om du havde nok tro. Da ville du ende ligesom hvis du gjorde kærligheden til forudsætning for frelsen.
Nej, troen er alene et modtageinstrument for frelsen. Her kommer Paulus os til hjælp i epistelteksten: 6 Men retfærdigheden af tro taler således: »Sig ikke i dit hjerte: ›Hvem vil stige op til Himmelen (nemlig for at hente Kristus ned)?‹ 7 eller: ›Hvem vil stige ned i afgrunden (nemlig for at hente Kristus op fra de døde)?‹ « 8 Hvad siger den da? »Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte (nemlig det troens ord, som vi prædiker).«
Med andre ord: Det forkyndte ord, bringer Kristus til dig. Når Kristi ord forkyndes, kommer Kristus og hans retfærdighed nær. Selvom Jesus ikke går synligt på jorden, er han ikke blevet fraværende.
Han er dig nær i din mund og i dit hjerte ved Guds ord, når det læses, høres og prædikes. Troen er altså blot en tom hånd, der modtager syndernes forladelse for Kristi skyld.
Elsk meget – fordi du fortsat tilgives meget
Når du som synderinden ser, at du har brug for tilgivelse for hele dit liv, og stoler på syndernes forladelse, som Jesus har vundet på korset, så vil du elske
Jesus. Så vil du flytte fokus fra dig selv og dine egne gerninger til Jesus og hans gerning. Den, der elsker Jesus ser ikke på sig selv og sine gene gerninger, men på Jesus og hans frelsergerning. Og netop derfor begynder du at elske Jesus mere og mere.
Men det må være evangeliet, der skal lære dig det. Det er fra evangeliet om syndernes forladelse, du dagligt må hente kærlighed til Jesus.
Vi elsker, fordi han elskede os først, skriver apostlen Johannes.
Og det betyder ikke blot, at fordi Jesus elskede os dengang vi blev kristne, skal vi elske ham nu. Nej, det betyder også, at vores kærlighed til Jesus igennem hele livet er en frugt af vores erkendelse af hans kærlighed til os.
Hele livet igennem er det sådan, at du kun kan elske Jesus mere ved at blive afsløret i dine synder og igen og igen komme tilbage til syndernes forladelse.
Kristen helliggørelse kan beskrives som at blive vant til retfærdiggørelsen. Derfor kan kristen helliggørelse heller ikke opnås ved moralisering eller populærpsykologiske metoder.
Mennesket er ikke et dyr, der kan dresseres til at gøre godt. Måske i det ydre, men hjertet forandres alene gennem erkendelsen af Guds store nåde og barmhjertighed i Jesus Kristus, og ikke ved lovens trusler.
Men fordi du også stadig har den syndige natur i dig, har du brug for at høre loven, så den dagligt kan overbevise dig om synd og vise dig, hvordan du skal elske Jesus. Og så må du dagligt erkende, at du har meget at få forladt og dagligt erkende, at det er forladt for Kristi skyld.
Det kristne liv er altså at begynde forfra hver dag.
Der kommer ikke et tidspunkt i kristenlivet, hvor du kan lægge nåden og syndernes forladelse bag dig og bare koncentrere dig om at leve et kristent liv. At være kristen er til stadighed at vende tilbage til syndernes forladelse i Jesus Kristus og sætte sin lid til den.
Og så må du dagligt i glæde over evangeliet tjene Jesus, som kvinden tjente Jesus af kærlighed til sin frelser.
Men da han ikke går synligt rundt iblandt os, kan du jo ikke salve hans fødder.
I stedet må du takke ham med dit liv. Det må du gøre i kirken, hvor du må prise og bekende hans frelsergerning.
Og det må du gøre overfor dine brødre og søstre i menigheden, når du trøster dem med evangeliet og taler om det.
Og du må takke Jesus ved at fortælle mennesker, der ikke kender hans store kærlighed og nåde, om den.
Fortæl, hvordan Jesus har betalt for dine og alle menneskers synder. Fortæl, hvordan han i dåben har genfødt dig og gjort dig til sit barn. Fortæl, hvordan Jesus i nadveren forsikrer dig om syndernes forladelse og evigt liv, når du dør. Fortæl hvordan du ved syndsforladelsen i skriftemålet forsikres om, at dine synder er forladt hos Gud.
Og så må du også elske andre mennesker, som Jesus er død for og hjælpe dem i al deres nød.
Vis barmhjertighed, ligesom du selv er blevet vist barmhjertighed. Giv trøst, hvor det behøves; hjælp i legemlig nød, hvor det behøves; bed for mennesker, der behøver det.
Og gør det af glæde over dine frelse, ikke af frygt for straf eller dårlig samvittighed.
Og når du så fejler, som du gør, så vi, at Jesus Kristus har betalt for hver eneste synd, du vil begå og at han netop kendte denne synd, da han gik til Golgatha og døde for dig.
Og vid, at netop denne synd blev benådet, da Gud oprejste Jesus fra de døde. Og vid, at netop denne synd forlades i skriftemål og altergang, ja i ordet, som lyder nu: ”Dine synder er forladt dig for Kristi skyld! Amen.”
Udskriv denne artikel
Email dette indlæg
