Augustanakirken

Luthersk kirke

  • Hjem
  • Kalender
  • Tro
  • Liturgi
  • Blog
  • Menighedsrådet
  • Siteindhold
  • Søg

Augustanakirkens nadverpraksis

22. februar 2008 by Pastor Magnus Nørgaard Sørensen

Hermed en kort forklaring af vores nadverpraksis i Augustanakirken.

I nadverens brød og vin giver Jesus os sit legeme og blod usynligt, men sandt og virkeligt. Hér forlader han os vores synder og giver os det legeme og blod, som betalte straffen for vores synder. Sådan styrker han vores tro på, at vores skyld er tilgivet.

I Augustanakirken kan kun nadverberettigede  medlemmer af menigheden eller søstermenigheder gå til alters og først efter forudgående tilmelding ved præsten.

For at deltage i nadveren skal du bekende dine synder og troen!

Præsten er sat til at forvalte Guds hemmeligheder og har derfor ansvar for, hvem han tager til alters (1. Kor 4,1). Derfor må han vide, om dem han tager til alters, bekender deres synder og troen på Jesus Kristus som deres frelser.

Præsten skal også høre, hvad de bekender om nadveren, nemlig, at det er Jesu sande legeme og blod. For hvis man ikke spiser og drikker i troen, og ikke agter på Herrens legeme og blod i nadveren, spiser og drikker man sig en dom til (1. Kor 11,27-29).

Præsten underviser og overhører derfor børn og nye medlemmer, før de kan gå til alters.

For at deltage i nadveren, skal du tilhøre en retlærende kirke!

Nadveren er et menigheds- og fællesskabsmåltid (1. kor 10,17). I nadveren har vi fællesskab med hinanden i den kristne menighed. Men fællesskab om nadveren hører sammen med fællesskabet om apostlenes lære og gudstjenesten (ApG 2,42). Gud har befalet, at kristne for deres frelses skyld skal forlade dem, der lærer i strid med Guds ord (Rom 16,17) og holde sammen i enighed (Rom 12,16).

Når du tilhører en kirke, bekender du dig til din kirkes lære. I Augustanakirken ønsker vi ikke at fradømme alle medlemmer af andre kirker kristennavnet. Men det er vores – og alle kristnes – pligt at bedømme kirkernes lære, for Gud har åbenbaret den sande lære klart og tydeligt i sit ord, Biblen. Og det er vores pligt at advare mod vranglærens gift, som kan frarøve mennesker det evige liv.

Kirkeligt fællesskab, herunder fællesskab om nadveren, forudsætter derfor, at vi er medlemmer af kirker, der er enige om læren.

Filed Under: Kirkefællesskab, Nadver Tagged With: luthersk blog

Seneste indlæg

  • Augustanakirken 10 år – historisk rids og eksistensberettigelse
  • Anerkendelse af kirkeligt fællesskab
  • Hvad er kirken? Foredrag om læren om kirken og de praktiske konsekvenser heraf
  • De tre stænder og de tre slags fædre – deres forfald og deres genrejsning
  • Herodes, o hvi skræmmes du – en salme til epifani

RSS Prædikener

  • ANDREAS SLOT HENRIKSENS FALSKE RETFÆRDIGGØRELSESLÆRE 2 6. november 2022
  • Andreas Slot Henriksens falske retfærdiggørelseslære 4. november 2022
  • Esajas 38-66 – Prædiken 18.s.e. 2022 16. oktober 2022

En luthersk kirke

Kom til gudstjeneste eller lyt til prædikenerne fra Augustanakirken i Århus.

Augustanakirken i Århus er en luthersk kirke, der vil bevare den arv, den danske kirke fik ved den lutherske reformation i 1500-tallet.

Du kan orientere dig om, hvad vi har stået for siden 2007, ved at læse om evangeliet og vores teologi.

Kom eller kontakt os

Du er altid velkommen til gudstjeneste i Augustanakirken. Tidspunkter og sted står i kalenderen, men der er som regel gudstjeneste i Spørring hver søndag kl. 10.

Du er også velkommen til at komme til undervisning i evangelisk-luthersk tro og lære. Du kan kontakte pastor Sørensen via e-mail (se Menighedsrådet – Augustanakirken). Læs mere …

Næste gudstjenester

25. dec. 08.00 ‒ 09.00
English Matins
25. dec. 10.00 ‒ 11.00
Højmesse
1. jan. 08.00 ‒ 09.00
English Matins
1. jan. 10.00 ‒ 11.00
Højmesse
8. jan. 08.00 ‒ 09.00
English Matins
8. jan. 10.00 ‒ 11.00
Højmesse

Copyright © 2022 · Outreach Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in