-De profetiske gavers ophør efter apostlene
Åbenbaring i biblen
- Hvad er biblen -åbenbaring i GT
Åbenbaringen begynder lige efter faldet i lov og evangelium: 1. Mos 3,8-15. Mundtlig åbenbaring i første omgang. Mundtlig åbenbaring indtil Moses. Ingen måtte føje noget til elelr trække noget fra det skrevne ord (Josua 23,6, 5 Mos 4,2). Gud åbenbarer sig personligt for profeter og taler igennem dem (f.eks. Esajas 6). Gt kaldes Guds ord i NT, f.eks. Mat 1,22-23. End ikke et eneste ord i GT kan rokkes: Joh 10,35.
- Åbenbaring i NT -Apostlene
Apostlenes ord er Guds ord: 1 Pet 1,10-12. Biblen er indblæst af Gud: 2 Tim 3,16; 2 Pet 1,21. Det er altså hele skriften, som er givet af Gud. Men også hvert ord i skriften: 1 kor 2,12-13. Baseret på Kristi tilsagn om Helligånden Joh 16,13. Opfyldt på pinsedag, Apg. 2,1-4
- De stadfæstende tegn på åbenbaring
Tegn og undere er både i GT og NT stadfæstende tegn på åbenbaring, som følger profeter og apostle. Moses 2 Mos 4,1-9. Elias 1 Kong 18,36-40. Tegn og profet hænger sammen Sl 74,9. Peter Apg 2,22. Kristus lover selv medfølgende tegn som stadfæstelse af apostlene Markus 16,17-20, hvor det også nævnes at dette løfte er blevet opfyldt. Paulus ser underne som tegnene på at han er apostel.
- Om Skriftsynet og Retfærdiggørelsen
Formålet med skriften er at frelse os gennem forkyndelse og undervisning, lov og evangelium: 2 Tim 3,15-16. Skriftens centrum er Kristus og hans frelserværk på korset 1 kor 1,23 og 2,2. Formålet med Guds ord er altså at frelse os og trøste os ved evangeliet. Men kun hvis vi kan være sikre på, at det virkelig er Guds ord, kan vi være sikre på frelsen. Hvis biblen kan tage fejl ét eneste sted, kan den tage fejl også når det gælder retfærdiggørelsen af nåde, for Kristi skyld ved tro.
Åbenbaring i dag
- Apostlenes godkendelse af de profetiske gaver
13 teser om profeti og tungetale ud fra spørgsmålet om apostolsk godkendelse: 1. tungetale og profeti er ord givet af Gud, Apg. 2,4. 2. Ord givet af Gud kræver fuld lydighed (2. Tess 2,15). 3. Ikke alle ord, som giver sig ud for at være Guds ord, er det (Jer 14,13-15). 4. Ord, som giver sig ud for at være Guds, men ikke er det, skal afvises (2. tess 2,2-3). 5. Det er derfor vigtigt at prøve alt, som giver sig ud for at være Guds ord (2. tess 5,20-21). 6. Hvis et ord er godkendt af en apostel som Guds ord, er det Guds ord. a) Apostlene -ufejlbare Matt. 10,19-20, b) apostlene er profeter Matt. 10,41. c) apostlene bruger retten til at bedømme, 1. Kor 14,38. 7. Der findes ingen anden test. Falske profeter kan tale godt om Kristus matt. 8,29. 8. Apostolsk autorisation nødvendig. 9. Ingen efterapostolsk ytring kan modtage apostlenes godkendelse. 10. Ingen som er godkendt af apostlene har godkendt andre efter apostlenes dø, så vidt vides. 11. Derfor kan vi ikke konkludere at noget efterapostolisk ord er givet af Gud. 12. Ethvert ord, som gør krav derpå må afvises. 13. Enhver moderne tungetale eller profeti må afvises.
(Refereret fra: Judisch, Douglas: An Evaluation of Claims to the Charismatic Gifts, Concordia Seminary Press 1985)
- Apostlenes uddeling af de profetiske gaver
Hvordan fik mennesker profetiske gaver på NT-lig tid. Igennem Apostlenes gerninger ser vi det kun ske, hvor apostlene når frem. Apg. 8 Filip forkynder evangeliet og mennesker kommer til tro, men Helligånden falder først på dem, da apostlene kommer op til Samaria. Kan ikke være Ånden som trosskabende, men som åbenbaringsbærende. Parallel til Apg. 2,4, hvor Apostlene får Ånden direkte, skønt de havde fået den som trosskabende(Joh. 20,22). Ordene falde og Modtage i forbindelse med Helligånden bruges også i Apg. 10, 44 og 47. Apg. 19. Paulus videregiver Helligånden som profetisk gave se vers 2 og 6.
Apg. 2,1-4. Hvem er “De” i vers 1. “De” må være de sidst forekommende i kap. 1. Se vers 26. Altså falder Helligånden kun direkte på apostlene. Paulus ønsker at give Korintherne en eller anden nådegave. Rom 1,11. Se også Heb 2,3-4.
Konklusion: Helligåndens profetiske gaver blev på NT-lig tid ifølge skriften kun givet direkte til apostlene og kun indirekte gennem apostlene til andre.
- Formålet med profetiske gaver
Formålet med de profetiske gaver er delvis det same som formålet med undere, tegn og helbredelser. Formålet er at stadfæste apostlenes autoritet som Kristi ufejlbare udsendinge og vidner. Heb 2,3-4 nævnes Helligåndens uddeling som et tegn på lige fod med mirakler. I 1. Kor 1,6-7 nævner Paulus uddelingen af åndens gaver hos dem, han har forkyndt for. Dette formål eksisterer ikke længere.
Specielle formål: Profeti: Apostle og profeter -gaven til at være ufejlbare vidner om at Messias er kommet Joh 14,25-26. Apg. 10,40-42. Samme som GT-profeter. Verbalinspiration. Åb 22,18 advarer os mod at lægge noget til profetien. Dette formål eksisterer ikke længere.
Tungetale: 1. Kor 14,21-22. Tungetale tegn for de vantro ud fra Esajas 28,11. Tegn på dommen over det frafaldne jødiske folk, som skulle lede dem til at frygte Guds kommende vrede og dermed lede til omvendelse. Dommen over den jødiske nation blev eksekveret i år 70, hvorved dette formål er ophørt.
Konklusion: Formålene med de profetiske gaver eksisterer ikke længere.
- Paulus’ vidnesbyrd i 1. Kor 13,8-13
8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. v9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. v11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. V 12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
Når det fuldkomne/komplette kommer skal det stykkevise, herunder profeti, tungetale, kundskab etc. Forgå. Spørgsmålet er derfor, hvad det fuldkomne/komplette er. To forslag: Kristus/Gud, Saligheden/genkomsten. Kan ikke være Kristus, da det så ville have været hankøn, “den fuldkomne”. Kan ikke være saligheden/genkomsten: 1. fremmede for konteksten. 2. ødelægger kontrasten mellem “det stykkevise” og “det fuldkomne”. 3. I vers 13 modstilles det med bl.a. tro og håb, som vil vare ved, hvilket er umuligt efter genkomsten iflg. Rom 8,24-25 og 2. Kor 5,7.
Hvad er det fuldkomne/komplette så. Ikke nødvendigvis kvalitativ fuldkommenhed. Snarere kvantitativ, jvf. Modsætning: stykkevis-komplet, et stykke kage-en komplet kage. Hvem er tekstens vi. Alle kristne eller apostlene. Paulus bruger det om apostolatet i 1. Kor ((bl.a. 1. kor 9,1-4; 2, 1-13, hvor det netop bruges om åbenbaring gennem apostlene). Ikke alle kristne profeterede eller talte i tunger. Det komplette er altså den fuldkomne åbenbaring gennem Kristi tretten apostle og de af dem beskikkede profeter. Åbenbaringen er først fuldkommen når apostlene og profeterne har fuldført deres opgave, dvs. Ved den sidste apostels død ca. År 100. Det man ser i et spejl er en selv. Når opgaven er fuldført vil apostlene se deres apostolat ligesom Gud ser det allerede, nemlig som komplet. Konklusion: profeti, tungetale og profetisk kundskab forgik, da apostlene havde fuldført deres opgave og den komplette åbenbaring forelå.
- Daniels Vidnesbyrd i Dan 9,24
v24 Halvfjerds uger er fastsat
for dit folk og for din hellige by,
før overtrædelserne bliver tøjlet,
synden forseglet
og skylden sonet,
før den evige retfærdighed kommer,
før profeternes syner bliver forseglet,
og den højhellige bliver salvet.
Ordet “at sætte et segl på” bruges kun billedligt i Gt i betydningen stoppe, lukke, bringe til ophør, jvf. brugen andetsteds i verset. Altså skal profeter og syner ophører i den periode, Dan 9,24 taler om her. Selve verset taler alene om ting, som skal ske i forbindelse med Kristi første komme og i konteksten tales der også om ødelæggelsen af Jerusalem i år 70.
Konklusion: Daniel profeterede altså at profeti og syner ophørte i samme periode som Messias kom første gang og Jerusalem blev ødelagt.
- De falske profeter
Kristus forudsiger i Matt 7,15-23 at der skal fremstå mange falske profeter, som skal profetere, uddrive dæmoner og gøre undere i Jesu navn. Alligevel er de falske profeter. Man kan altså godt være en falsk profet, selvom man handler i Jesu navn og kalder ham Herre. Igen i Matt 24,24 nævnes de falske profeter og det siges at de vil gøre tegn og udnere for at føre de udvalgte, dvs. de kristne vild. Efter apostlenes tid er de, som gør krav på tegn og undere, falske profeter. Djævelen kan godt efterligne Guds tegn og undere i et forsøg på at få mennesker til at lytte til falsk forkyndelse. Disse falske profeter nævnes også i 1. Johannesbrev 2,18-19. De kaldes antikrister og er udgået af den kristne menighed. Men der vil også komme en “stor” antikrist. Han skal gøre tegn og undere ligesom de mange andre falske profeter 2. Thess 2,9-10. Han skal sidde i Guds tempel, dvs. den kristne kirke og gøre sig selv til Gud men forfølge de hellige. Den lutherske kirke ser dette opfyldt i paveembedet, som har fordømt enhver sand kristen, nemlig enhver, som tror han retfærdiggøres ved Kristi tilregnede retfærdighed alene, og som hævder at tale ufejlbarligt på Kristi vegne.
Konklusion: Vi skal altså ikke lade os skræmme af de falske profeter, selvom de opviser tegn og undere.
- Betydningen for Retfærdiggørelsen
Gud har ikke villet lade os leve i uvished om, hvad der er hans ord, hvad vi kan stole på. Han har givet os sit klare og ufejlbare ord én gang for alle ved de a Kristus bemyndigede og udsendte apostle. Derfor kan vi stole på Biblen, og skal ikke forvente andre åbenbaringer. Det kan give os tryghed og frimodighed til at afvise de falske profeter, som også ofte angriber eller underminerer den sande lære om frelsen. De kirker som opviser tegn og undere og gør krav på profeti og tungetale er jo kirker som forvirrer evangeliet om frelsen ved at lære fri vilje, benægte virkningen af Guds nådemidler til fordel for egne følelser eller som direkte fordømmer den kristne lære om retfærdiggørelseslæren(Romerkirken). Gennem Guds ord får vi frimodighed til at hævde at vi er retfærdige ved Kristi tilregnede retfærdighed alene, den som gives gennem nådens midler og modtages ved den af Guds virkede tro. Og det kan vi have frimodighed til at gøre, selv når folk hævder at være profeter eller have fået nye budskaber fra Gud.
Sammenfatning:
Gud har åbenbaret sig gennem sit ord fra syndefaldet til Kristi komme og derefter gennem hans apostle og profeter, som lagde den sidste sten på åbenbaringen. Guds åbenbaring er fuldkommen og der vil ikke komme flere før Kristi genkomst. Derfor kan vi trygt stole på at Biblens ord er Guds sidste og endelige ord, som er nok til alt, vi behøver vide til vores salighed. Ved det ord kan vi have frimodighed, fordi det lærer os, at vores synder er slettet ud. Så behøver vi ikke se i os selv efter åbenbaringer, men kan sætte vores lid til Guds ord i Den Hellige Skrift.
(I anden del har jeg især benyttet mig af Judisch, Douglas: An Evaluation of Claims to the Charismatic Gifts, Concordia Seminary Press 1985)