Augustanakirken

Luthersk kirke

  • Hjem
  • Kalender
  • Tro
  • Liturgi
  • Blog
  • Menighedsrådet
  • Siteindhold
  • Søg

Høringssvar fra præsten til lovforslag om kønsneutrale ægtskaber

22. februar 2012 af Pastor Magnus Nørgaard Sørensen

Høringssvar til ‘Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning’

Jeg skriver som præst og repræsentant for Den Evangelisk-Lutherske Augustanakirke i Aarhus og som tilknyttet Nordisk Netværk for Ægteskabet.

Processen og høringsfrist

Spørgsmålet om kirkelige vielser eller velsignelser har længe været diskuteret i folkekirken og jeg kan forstå den utålmodighed, der må være, når regeringen reelt har truffet beslutning om at indføre en kønsneutral ægteskabsinstitution. Ikke desto mindre mener jeg, at høringsfristen har været meget kort, når man betænker, at det er den mest grundlæggende institution i vores samfund, man vil til at redefinere.

Der har nok foregået en teologisk debat i folkekirken om emnet, men der har ikke været en bred debat i det danske folk om, hvorvidt man ønsker et helt andet familiebegreb end man hidtil har haft. Man har hørt trossamfund, advokater og dommere. Men hvad med sociologer, filosoffer og historikere? Hvad med retshistorikere og retsfilosoffer?

En høringsfrist på 4 uger er alt for kort til, at man kan nå at sætte sig ordentligt ind i tingene.

Lovens indhold

Lovændringens hovedindhold må siges at være § 1: Loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn.

Af bemærkningerne fremgår formålet med denne lovændring: Det overordnede formål med lovforslaget er at give personer af samme køn mulighed for at indgå ægteskab. (s.4)

Og videre: Der tages med forslaget således et stort skridt i retning af at gøre op med den skelnen, der igennem mange år har været mellem på den ene side ægteskab som et retsligt institut, forbeholdt en mand og en kvinde, og på den anden side registreret partnerskab mellem par af samme køn. (s. 4-5)

På den baggrund er det ubestrideligt, at der er tale om, at selv eægteskabsinstitutionen gøres kønsneutral. Dermed gøres også ethvert ægteskab, som er indbefattet i denne institution, principielt kønsneutral.

Dette er dybt problematisk og krænker flere fundamentale frihedsrettigheder.

Angreb på retten til ægteskab og samtykke til ægteskab

Ægteskabet mellem mand og kvinde er en universel ordning, som kendes fra alle kulturer og kendes i hele menneskehedens historie, Derfor anerkendes ægteskabet også i Menneskerettighedserklæringen som en universel rettighed. Ægteskabet er med andre ord ikke blot en social konstruktion, som kan ændres med et pennestrøg.

Med den påtænkte lovændring sker der en fundamental redefinition af ægteskabet. I Ordbog over det Danske Sprog fra 1700-1950 står der under ægteskab om den grundlæggende definition af ægteskabet: “…den (under visse ceremonier indstiftede) retlig anerkendte, stedsevarende (mod livsvarighed sigtende) forbindelse mellem en kvinde og en mand, der i sin alm. form medfører stiftelse af og samliv i fælles hjem, indbyrdes kønsligt samkvem og omsorg for ægtefællernes børn”

Den traditionelle definition af ægteskabet, er, at det er et forhold mellem en mand og en kvinde, som sigter mod familiestiftelse, dvs. børn, uanset, om dette så lykkes eller ej. Et delformål med ægteskabsinstitutionen er med andre ord forplantning.

Ifølge FN’s børnekonvention artikel 7 stk. 1 har et barn ”så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af sine forældre.” Dette er blot et blandt mange vidnesbyrd om, at børn har det bedst ved at vokse op i den naturlige familie bestående af det mod livsvarighed sigtende ægteskab mellem mand og kvinde. Der er allerede lovgivning i Danmark, der underminerer dette og ofrer børnene på ligestillingens og socialkonstruktivismens alter. Det gælder bl.a. homoseksuelle pars ret til at adoptere og ret til kunstig befrugtning.

Med den påtænkte lovændring sker der en yderligere cementering af disse love.

Men mens ægteskabet mellem mand og kvinde indtil nu har fået lov at eksistere som en særskilt institution, så påtænker regeringen nu at ændre fundamentalt på definitionen af ægteskabet. Der sker med lovændringen ikke en reel gennemgribende ændring af homoseksuelle retsforhold. De får i alt væsentligt de samme forhold, som de havde som registrerede partnere.

Ændringen har i stedet primært virkninger for definitionen af et ægteskab. Det er med ægteskabet, den største forandring sker. Mens det kønspolære og forplantningsformålet var en del af definitionen på ægteskabet mellem mand og kvinde, så kan disse ikke indgå i definitionen på en institution, som også omfatter homoseksuelle forhold.

Det er en almindelig logisk regel, at når et begrebs ekstention (hvem dette begreb omfatter) udvides, så indskrænkes dets intention (hvad der skal til for at omfattes, dvs. definitionen). En populær måde at sige det på, er at det er den laveste fællesnævner, der bliver afgørende.

Mens det er rigtigt, at der ikke er mange ting i det homoseksuelle forhold, der ikke kan genfindes i en eller anden form i det heteroseksuelle forhold(dette er en del af motivationen for at ville ligestille), så gør det modsatte sig ikke gældende. Som ovenfor anført er der afgørende forskelle, som endog er en del af definitionen på et ægteskab.

Når homoseksuelle forhold ikke har mange særlige karakteristika i sin definitionen, hvor det adskille sig fra heteroseksuelle forhold, mens det naturlige og traditionelle ægteskab mellem mand og kvinde har særlige karakteristika, så betyder lovændringen, at det bliver det homoseksuelle forhold, der bliver normgivende for definitionen på et ægteskab fremover.

Det er dybt problematisk, at en minoritetsgruppe skal redefinere en anden institution i ligestillingens navn. Det er diskriminerende mod heteroseksuelle, at den institution, de har haft gennem årtusinder skal redefineres alene med det formål at en minoritet kan omfattes af begrebet.

Når ægteskabet redefineres betyder det i realiteten, at der er tale om en anden institution end dét, man hidtil har kaldt ægteskab, på trods af at navnet bibeholdes. I realiteten er der tale om, at ægteskabet omdannes til dét, registreret partnerskab var før.

Dermed ophører ægteskabsinstitutionen med at eksistere som en offentligt anerkendt ordning, sådan som man forstod den, da man lavede f.eks. menneskerettighedserklæringen i 1948, hvor man forudsatte det eksisterende ægteskab som en universel og naturlig ordning. Også i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention anerkendes retten til at indgå ægteskab.

Sådan som ægteskabet blev forstået i 1948 og 1950, ophører det med at eksistere som en offentligt anerkendt ordning. Disse erklæringer er udtryk for, hvad man anså som naturlige frihedsrettigheder. I Menneskerettighedserklæringen anerkendes ægteskabet som samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe.

Når staten ikke blot mener at skulle regulere de retlige forhold for ægteskaber, men også kan redefinere ægteskabet, er man i strid med menneskerettighedserklæringen og med det faktum, at samfundet består af familier. Det er grundlæggende en totalitær udbredelse af sin magtsfære fra statens side, når man mener at kunne redefinere ægteskab og familie.

Det er dybt kritisabelt, at man med lovændringen vil ophæve det traditionelle ægteskabsbegreb alene for at tilgodese en minoritet, som kunne tilgodeses uden at de behøvede at omfattes af begrebet ægteskab.

Ydermere er det problematisk, at man foretager en omdannelse af alle eksisterende ægteskaber til kønsneutrale ægteskaber, mens registrerede partnere selv kan vælge, om de vil have betegnelsen på deres forhold ændret. Når definitionen på ægteskabet ændres, er der tale om en grundlæggende anden institution.

Som ovenfor anført, ligner det nye kønsneutrale ægteskab snarere et registreret partnerskab end et ægteskab. Omdannelsen af eksisterende kønspolære ægteskaber til kønsneutrale ægteskaber er derfor mere gennemgribende end en omdannelse af registrerede partnerskaber til kønsneutrale ægteskaber ville være.

Det er derfor dybt diskriminerende at kønspolære ægteskaber omdannes til kønsneutrale ægteskaber, mens registrerede partnerskaber har mulighed for at forblive i den institution, de har sagt ja til at indgå i.

Det er ydermere en krænkelse af den personlige frihed, når eksisterende ægteskaber omdannes til kønsneutrale ægteskaber uden parternes frie og fulde samtykke. En grundlæggende ændring af definitionen på ægteskabet og omdannelse af eksisterende ægteskaber til kønsneutrale ægteskaber, svarer fuldt ud til en opløsning af eksisterende ægteskaber og indgåelse af nye ægteskaber under andre forudsætninger. Denne grundlæggende ret til samtykke ved ægteskabsindgåelse er bl.a. bevidnet i menneskerettighedserklæringen, men også i vores kulturhistorie, hvor samtykke har været påkrævet i dansk ægteskabsret i mig bekendt al skreven ægteskabsret. I almindelig aftaleret kan man heller ikke uden videre ændre grundlæggende ved aftalens vilkår og forudsætninger og gå ud fra, at aftalen består. Det er ikke unormalt, at man ved væsentlige lovændringer lader allerede bestående aftaler efter gamle regler bestå.

Hvorfor kønsneutrale ægteskaber er diskriminerende mod andre samlivsformer

Der er legitime grunde til at give ægteskabet mellem mand og kvinde en særstatus og beskytte det. Disse legitime grunde hænger uløseligt sammen med det, der hidtil har været definitionen af et ægteskab, nemlig at det er en i princippet livsvarig forbindelse, der har forplantning og opfostring af børn som sit mål.

En lesbisk kvinde kan få kunstig befrugtning og barnet heraf kan adopteres af hendes partner. Men de kan ikke ved en fælles handling forplante sig. De kan kun ved hjælp af donor sæd få foretaget en kunstig befrugtning. To homoseksuelle mænd har end ikke denne mulighed. Der er naturligvis også heteroseksuelle par, der ikke kan få børn på naturligvis, men dette er resultatet af andre forhold, der forhindrer det ellers naturlige resultat af et heteroseksuelt samliv.

Der er altså en afgørende biologisk forskel på heteroseksuelle og homoseksuelle forhold, som selv et barn kan se. Staten har en særskilt interesse i stabile heteroseksuelle ægteskaber. Al forskning viser, at samfundsøkonomien er afhængig af stabile familier og logikken tilsiger, at samfundet er afhængig af, at der fødes børn – noget som stabile heteroseksuelle familier er den bedste og billigste forudsætning for. Endvidere er det naturlige sted for opfostring af børn, familien med en mor og en far. Det vidner FN’s børnekonvention også om, når den netop søger at beskytte børns ret til at vokse op hos deres biologiske forældre.

Det i princippet livsvarige ægteskab mellem en mand og en kvinde, adskiller sig altså grundlæggende fra homoseksuelle forhold. Det er derimod svært at se, hvor homoseksuelle forhold adskiller sig afgørende fra andre samlivsformer. Når definitionen af et ægteskab ændres, så den kan rumme homoseksuelle forhold, er det udtryk for en usaglig diskrimination af andre samlivsformer, hvad enten de er seksuelle eller ej.

Mens formålet med at beskytte ægteskabet mellem mand og kvinde som en særlig ordning havde legitime formål, så findes der ikke nogen legitime grunde til særligt at beskytte homoseksuelle par frem for andre samlivsformer, som f.eks. polygami, hvor flere kvinder er gift med en mand eller kollektiver med seksuelt samkvem på kryds og tværs.

Der findes heller ikke nogen grund til at definere et ægteskab som noget, der har med seksuelt samkvem at gøre, når dette seksuelle samkvem ikke er af en sådan art, at det typisk vil medføre forplantning og i øvrigt er det naturlige sted for opfostring af børn.

Hvorfor skal et søskendepar, som bor sammen uden seksuelt samkvem ikke have mulighed for den samkvem økonomiske ordning. Og hvorfor skal et munkekloster ikke have lov at gifte sig med hinanden, så de får mulighed for at bruge den legale formueordning for ægtefæller?

Selvom retorikken omkring kønsneutrale ægteskaber er, at det handler om ligestilling, er lovforslaget snarere et udtryk for en usaglig forskelsbehandling og en særbehandling af homoseksuelle par på bekostning af både selve ægteskabsinstitutionen og alle andre samlivsformer.

Uheldige samfundsmæssige konsekvenser af kønsneutrale ægteskaber

Udover at krænke både heteroseksuelle ægtepars rettigheder og andre samlivsformer, vil indførelsen af kønsneutrale ægteskaber også medføre negative samfundskonsekvenser.

Når ægteskabsbegrebet løsrives fra det også biologisk naturlige familiebegreb, sådan som det sker med lovændringen, så vil det have betydning for det generelle syn på ægteskabet. Ægteskabet reduceres til en menneskeskabt kontrakt, som kan ændres efter behov. Opfattelsen af ægteskabet som en i princippet livsvarig forening af mand og kvinde vil derfor også forsvinde.

Det betyder flere brudte familier, hvilket er en samfundsøkonomisk belastning, som vil medføre flere enlige mødre, flere depressioner, mindre arbejdsomhed blandt mænd, som ikke har en familie at forsørge, flere skilsmisse børn og en fødselsrate, der falder yderligere. Der er allerede forskere, der spekulerer over, om den nuværende økonomiske krise hænger sammen med den opløsning af familier, som allerede har fundet sted som følge af den seksuelle revolution, ligesom al forskning mig bekendt peger på, at stærke familier er en forudsætning for økonomisk velstand.

At kønsneutrale ægteskaber medfører en mindre forpligtelse til livsvarigt samliv, kan allerede dokumenteres ved forskning i homoseksuelle ægteskaber i Norge og Sverige (se rapporten ”The Demographics of Same-Sex „Marriages“ in Norway and Sweden af Gunnar Andersson, Turid Noack, Ane Seierstad & Harald Weedon-Fekjær, som kan findes her:https://same-sex.web.ined.fr/WWW/04Doc124Gunnar.pdf )

Sprogbrug har en afsmittende effekt på forståelsen af begreber. Det er naivt at gå ud fra, at det vil være troskaben i heteroseksuelle ægteskaber, der smitter af på de homoseksuelle ægteskaber, når fællesnævneren for de to og dermed definitionen på det nye ”kønsneutrale ægteskab” i øvrigt er det, som hidtil har kendetegnet homoseksuelle par.

Ydermere cementerer lovændringen også homoseksuelles ret til kunstig befrugtning til skade for børnene, som frarøves retten til at vokse op hos sin far og en mor. Med lesbiske pars ret til kunstig befrugtning konstruerer man børn med det formål, at de ikke skal have lov at vokse op hos deres mor og far og end ikke en mor og en far, selvom dette er det naturlige.

Vi kender ikke alle konsekvenserne af denne børnekonstruktion, men allerede nu leder ældre børn efter deres anonyme donorfar. Det er ren ideologi til skade for børnene, når man hævder, at naturlige ophav ikke har nogen betydning, og at man blot kan konstruere børn, uden det får emotionelle konsekvenser for børnene. Det er også ren ideologi, når man forudsætter, at kønsroller blot er traditionelle, og at der ikke er naturlige forskelle på fædre og mødre og at børn ikke har brug for begge dele.

Den eksisterende lovgivning er en krænkelse af børns rettigheder til skade for børnene. Fordi man ikke vidste, hvilke konsekvenser indførelsen af kønsneutrale ægteskaber ville have for børnene, frarådede en fransk rapport i 2006 kønsneutrale ægteskaber som værende i strid med børns rettigheder og til skade for børnene (Se sammendrag her: http://www.bevarekteskapet.no/sfiles/6/53/3/file/franceproposals.pdf )

Underminering af ytringsfriheden

Lovændringen rammer en grundlæggende rettighed i et liberalt demokrati. Med lovændringen får homoseksuelle par ikke blot retten til at kalde sig ægtefolk, men også retten til at blive kaldt ægtefolk af samfundet. Samfundet er os alle sammen. Loven vil på længere sigt få den konsekvens, at hele samfundet skal acceptere homoseksuelle par som ægtefolk.

I bemærkningerne til lovforslaget står der: Der tages med forslaget således et stort skridt i retning af at gøre op med den skelnen, der igennem mange år har været mellem på den ene side ægteskab som et retsligt institut, forbeholdt en mand og en kvinde, og på den anden side registreret partnerskab mellem par af samme køn.

Lovændringen er udtryk for, at staten gennem lovgivning vil ændre ord og begreber. Lovforslaget er et forsøg på styring af sproget og menneskers tanker.

Det kønsneutrale ægteskab er noget ganske andet end dét, mange er gået ind til, da de blev gift. Når flere skal omfattes af samme begreb, ændrer man også definitionen af begrebet, som jeg allerede har skrevet ovenfor.

Det kønsneutrale ægteskab er, uanset hvad man måtte mene om homoseksualitet i øvrigt, noget ganske andet end det kønspolære ægteskab mellem mand og kvinde. Når man med lov vil ændre ord og begreber, så to ting, der i deres natur er forskellige, skal kaldes det samme, så er der tale om sindelagskontrol. Det er et forsøg på ved sproglig genopdragelse at ændre folks holdninger til homoseksualitet.

Staten gør sig til moralsk dommer over menneskers tanker og meninger og vil med lov og magt ændre sproget for at tilgodese en lille gruppe.

Når man begynder at lave lovgivning, som alene har til formål at ændre ord, begreber og tanker, så er der tale om statslig sindelagskontrol og forsøg på genopdragelse af befolkningen.

Naturligvis findes der i Danmark mange, som mener, at ægteskabet blot er en social konstruktion, som man kan ændre efter behov. Hvis man mener dette, kan en ændring dog i og for sig være ligegyldig. Registrerede partnere har de samme rettigheder, som ægtefæller af samme køn får. Man kunne kalde registrerede partnere noget mere romantisk, hvis man synes, sådan som det tidligere har været foreslået med ”livsfæller”.

Men man behøvede ikke at ændre ægteskabsbegrebet. Det gør man kun, hvis man vil kontrollere, hvad andre siger og mener om homoseksuelle forhold.

Vi har allerede paragraffer, der beskytter forskellige grupper mod ”hadefuld tale” – et begreb, som i disse år udvides til at dække megen tale, som ikke per definition er hadefuld. Med lovændringen får homoseksuelle en lovbeskyttet ret til at kalde sig ægtefolk, som meget vel kan få den konsekvens, at en nægtelse heraf kan ses som udtryk for hadefuld tale og dømmes efter f.eks. racismeparagraffen.

Ægteskabsbegrebet har betydning mange steder i vores samfund, som f.eks. når den offentlige administration bruger det i forbindelse med behandling af borgernes sager eller når lærere og pædagoger forklarer børn, hvordan verden hænger sammen.

Når staten vil ændre den almindelige sprogbrug med lov, så vil det få den konsekvens, at ansatte i den offentlige administration fremover skal benævne og betragte homoseksuelle par som gift.

Mens de færreste kom i samvittighedsproblemer ved at betragte homoseksuelle par som registrerede partnere, så vil noget andet gøre sig gældende for begrebet ”ægteskab”. Vil man f.eks. kunne blive fyret som lærer, hvis man overfor skolebørn stiller sig kritisk overfor at kalde homoseksuelle par for ægtefolk?

Der har allerede været eksempler i Europa på, at ægtepar, som var kritiske overfor homoseksualitet blev nægtet f.eks. retten til at adoptere. Lovændringen ændrer ord og begreber og således er udtryk for ideologisk styring af borgernes tanker.

Underminering af religionsfriheden

Nært sammenhængende med ytringsfriheden er religionsfriheden, som også undermineres af den nye lov. Ifølge bemærkningerne i loven bygger lovforslaget delvis på et ønske om vielse af homoseksuelle i folkekirken. En gruppe præster og homoseksuelle i folkekirken ønsker muligheden for vielse af homoseksuelle, men som det fremgik af den tidligere udvalgsrapport herom, er der ikke et bredt krav om, at homoseksuelle par skal kaldes ægtefolk. Det er mig bekendt stadigvæk kun et mindretal i folkekirken, der ønsker dette.

Ægteskabet er traditionelt blevet defineret i alle de store verdensreligioner som et forhold mellem en mand og en kvinde. Ægteskabet er også en sædvane, som oftest er sammenknyttet med religion og teologi i de fleste religioner.

Muligvis med få undtagelse vil de fleste øvrige trossamfund ikke benytte sig af muligheden for at vire par af samme køn som ægtepar. Tværtimod vil det stride mod de fleste øvrige trossamfunds troslære at kalde homoseksuelle par for ægtefolk.

De traditionelle religioner opfatter ægteskabet som en naturlig eller gudgiven ordning, som mennesker ikke kan ændre grundlæggende på, sådan som det også forudsættes i Menneskerettighedserklæringen. Se her til f.eks. Gads Religionsleksikon under indgangen ”ægteskab”.

At mennesker kan ændre grundlæggende på definitionen af ægteskabet, forudsætter derimod oftest, at der ikke eksisterer en eller flere skabere eller at den konkrete virkelighed blot er en illusion. Den ateistiske og sækulære socialkonstruktivisme står her sammen med venstrefløjen i folkekirken om at påtvinge resten af befolkningen dét synspunkt, at ægteskabet blot er en menneskelig konstruktion, når den vil ændre grundlæggende på definitionen af ægteskabet.

Dette synspunkt ville der være plads til at have, selvom man ikke lod homoseksuelle og heteroseksuelle par omfatte af samme begreb og lov. Det ville ikke krænke ateisters, socialkonstruktivisters, kulturradikales, folkekirkeliges eller homoseksuelles ret til at mene, at ægteskabet blot er en social konstruktion, hvis man beholdt den nuværende ordning og evt. ændrede navn på registrerede partnerskaber til livsfæller eller noget andet. For en der betragter ægteskabet mellem mand og kvinde som blot en social konstruktion, må en ændring af begrebet også blot være en social konstruktion og dermed ikke et samvittighedsproblem.

Hvis man mener, at ægteskabet blot er en social konstruktion, må man indrømme, at denne konstruktion i hvert tilfælde delvis hører ind under religionens område, idet den altid har været knyttet til religionsudøvelse og altid og alle steder har været knyttet til religiøse ritualer. At ændre definitionen på ægteskabet er dermed også at gå ind på et område, som delvis er religionens og samvittighedens område.

Det er svært at se andet formål med at ændre på begreberne, end at man med lov vil tvinge alle i samfundet til at betragte ægteskabet som en social konstruktion, når lovændringen i realiteten ikke giver homoseksuelle andre rettigheder end retten til at blive kaldt ægtefolk og dermed retten til at få ægteskabsbegrebet tilpasset de homoseksuelle.

Med lovændringen vil man tvinge en ny definition af ægteskabet ned over allerede indgåede ægteskaber og tvinge alle til i fremtiden at indgå i denne nye ordning, såfremt de vil have deres forhold anerkendt som et ægteskab. Dette vil uundgåeligt skabe samvittighedsproblemer for mennesker, der er af den overbevisning, at ægteskabet er en naturlig ordning eller en skabelsesordning, hvorimod den nuværende tilstand ikke skaber samvittighedsproblemer.

Lovændringen kommer dermed på kanten af grundlovens § 70, fordi den presser et livssyn ned over den del af befolkningen, som er tilhængere af en af de traditionelle religioner, herunder de mange kristne både i og udenfor folkekirken, som betragter ægteskabet som en skabelsesordning: Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Loven fratager endvidere kristne og andre med samme syn på ægteskabet og som allerede har indgået ægteskab, retten til at samtykke til eget ægteskab. Særligt traditionelle kristne og andre med samme ægteskabssyn er gået ind i ægteskabet under den forudsætning, at det var ægteskabet mellem mand og kvinde, de gik ind i. Når selve definitionen på deres allerede indgåede ægteskab ændres, uden deres samtykke, er der i realiteten tale om religionstvang, hvor man påtvinger mennesker en bestemt forståelse af ægteskabet med visheden om, at det vil stride mod, hvad de i forvejen mener.

Lovændringen er svær, for ikke at sige umulig, ikke at se som et kulturradikalt forsøg på at opdrage befolkningen til at tro og mene noget bestemt om ægteskabet, en institution, som man ikke selv mener noget særligt om, men som man ved, at de store verdensreligioner mener noget særligt om. Når man redefinerer noget, man ikke selv har en særlig mening om, men ved at andre har en særlig mening om, så kan det næsten kun være med henblik på at ændre opfattelsen hos dem, der mener noget andet.

Man kan hertil indvende, at de homoseksuelle jo også mener noget om ægteskabet. De homoseksuelle har et ønske om anerkendelse og søger den i ægteskabet. Men ingen kan både mene, at ægteskabet er en grundlæggende og naturlig ordning og at den er kønsneutral, eftersom ægteskabet, som vi kender det, er en kønsspecifik ordning. Når nogle homoseksuelle ønsker sig omfattet af ægteskabsbegrebet for at få anerkendelse, er det med andre ord også et krav om at få denne anerkendelse fra traditionelle kristne og andre tilhængere af en traditionel seksualmoral. Med andre ord er der tale om et krav om, at samfundet med lov presser mennesker til en moralsk anerkendelse af homoseksuelle forhold.

Dette er en indgriben i religionsfriheden og en underminering af grundlovens § 67: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Det strider ikke mod den offentlige orden at mene, at homoseksualitet er i strid med Guds bud, så længe der ikke opfordres til vold mod homoseksuelle. Når samfundet vil opdrage dets borgere i, hvilke moralske domme, de må træffe og ændre ord og begreber for at ændre på borgernes religiøse overbevisning, så er der tale om angreb på religionsfriheden.

Denne indgriben i religionsfriheden viser sig også i de problemer, som er nævnt under punktet om ytringsfriheden ovenfor. Offentligt ansatte vil være tvunget til at anerkende homoseksuelle som ægtefolk i forbindelse med deres arbejde. Har man samvittighedsproblemer hermed, vil man ikke have samme adgang til arbejde indenfor det offentlige som andre. Dernæst vil loven formodentlig med tiden medføre at diverse diskriminationslovgivning kommer i spil overfor både individer, trossamfund og kirkelige eller religiøst prægede organisationer, som ikke betragter homoseksuelle som ægtefolk.

Den evangelisk-lutherske Bekendelse og den naturlige lov

Som præst i en evangelisk-luthersk kirke, ligesom folkekirken fejlagtigt hævdes at være, vil jeg afslutningsvis henvise til den lutherske bekendelse, som aflægger en klar bekendelse om ægteskabet som en gudgiven ordning, selvom denne ordning for så vidt angår den økonomiske regulering, hører under det borgerlige regimente. Det fremgår dog af Martin Luthers Lille katekismus i forklaringen til det sjette bud og til første trosartikel, at ægteskabet er en gudgiven skabelsesordning. Det ofte fremførte argument, at ægteskabet ikke er et sakramente, men en borgerlig ordning, bygger på en række fundamentale misforståelser af evangelisk-lutherske teologi. Om noget er et sakramente eller ej er ikke afgørende for, om det er en guddommelig indstiftet ordning.

Mens alle sakramenter er guddommeligt indstiftede, er ikke alle guddommeligt indstiftede ordninger sakramenter. Den verdslige øvrighed er selv en guddommelig ordning ifølge den lutherske bekendelse, som vi må underordne os.

Jeg nærer ingen illusion om, at den verdslige øvrighed i dette land føler sig bundet af den lutherske bekendelse, selvom grundlovens ordlyd siger noget andet. Jeg nævner det blot for, at man ikke heri vil søge en undskyldning for at indføre kønsneutrale ægteskaber.

Konklusion

Jeg håber på den baggrund, at regeringen vil genoverveje dette lovforslag, som på flere punkter begrænser borgernes rettigheder uden at det i realiteten giver homoseksuelle nye rettigheder.

Jeg skal desuden gøre opmærksom på, at der er en underskriftsindsamling i gang imod lovforslaget, som i skrivende stund har samlet over 1.400 underskrifter fra folk, der mener, at lovforslaget vil krænke fundamentale rettigheder. Det er muligvis ikke mange underskrifter. Men det er mange underskrifter fra personer, der mener deres fundamentale rettigheder krænkede.

Arkiveret i: Skaberordningen, Ægteskab

Livet i ægteskabet ud fra de ti bud

14. marts 2011 af Pastor Magnus Nørgaard Sørensen

Her er lidt noter fra undervisning af kommende ægtepar:

Livet i ægteskabet

Fundament: Evangeliet om syndernes forladelse i Jesus Kristus.

Du er en synder og din ægtefælle er en synder.

Den gifte præst på reformationstiden i Bo Giertz’ bog, Troen alene siger: ægteskabet er et udmærket sted til mortificatio carnis (=kødets dødelse). Det gamle egoistiske, selvretfærdige, selvtilfredse, selvtilfredsstillende menneske kan lokkes ud i lyset og bekæmpes i ægteskabet.

Ægteskabet er et kors, hvor du skal fornægte dig selv, ikke et sted, hvor du primært skal have opfyldt dine behov.

Det er et kors, fordi Gud lægger megen modgang på dig, som skal drive dig tilbage til Kristi kors, hvoraf du skal lære, at dine synder forlades og lære at fornægte dig selv.

Man kan godt forestille sig, at ægteskabet er porten til alt godt, men det er det ikke blot, det er et kald, hvori Gud vil opdrage os til retfærdighed ved at afsløre vores synd og selvretfærdighed og drive os tilbage til Jesu kors og ved gennem troen på Kristus at få os til at fornægte os selv og tage vores kors op.

De ti bud har derfor også betydning for vores forhold til vores ægtefælle. Vi vil gennemgå dem, sådan som de har betydning for vores liv med vores ægtefælle, så vi både må lære at erkende vores synder og lære, hvad Guds vilje er for vores liv i ægteskabet, så vi må fornægte os selv og døde vort syndige kød ved anger og tro på evangeliet og lever efter Guds vilje med vores ægtefælle, som er vores nærmeste næste.

Loven kan lære os at frygte Gud over alle ting, men den kan ikke lære os at elske Gud og stole på ham. Loven afslører vores afgudsdyrkelse og viser, hvem vi i sandhed bør frygte i stedet for vore afguder. Men den gør os blot fortvivlede over vores forhold til Gud og kan ikke lære os at elske ham og hans bud. Det kan alene evangeliet om, at Jesus har opfyldt loven for os og båret vores synder. Dette evangelium kan give os både kærlighed og tillid til Gud og dermed også den rette kærlighed til hans skabninger, så vi elsker vores næste, som vi bør. Derfor må loven dagligt drive os tilbage til evangeliet om, hvad Jesus har gjort for os.

Selvom der udkommer mange – også kristne – bøger om ægteskabet med teknikker og gode råd til at leve sammen, så er det væsentligste dog, at vi lever med lov og evangelium. Teknikker kan ikke forandre hjerterne, men det kan Guds lov og evangelium.

Guds lov er inddelt i de ti bud. Vi vil se på, hvordan de enkelte bud afslører vores synd og på, hvordan evangeliet kan sætte os fri fra vores fortvivlelse og give os kærlighed og tillid til Gud, så vi lever efter hans bud.

1. bud

Det første

Du må ikke have andre guder

Hvad betyder det? Svar: Vi skal frem for alt frygte og elske Gud og stole på ham.

Dette bud er grundlæggende for de andre bud. Vores mistillid til, at Gud giver os, hvad vi har brug for er grunden til, at vi begærer det, som hører vores næste til, hvilket er grunden til, at vi handler mod vores næste. Begæret efter andet end det, Gud har givet os, er afgudsdyrkelse. Vi stoler på og venter os alt godt af noget andet end Gud. Mange ting i livet kan blive vores funktionelle Gud, om vi sætter vores lid til i stedet for Gud. Og det rammer vores liv med hinanden, herunder ægteskabet.

Afgudsdyrkelse er altid selvretfærdig. Vi stiller krav til vores afguder, som vi vil have opfyldt, fordi vi mener at have ret til det. Og ofte er vores afgudsdyrkelse dybest set udtryk for et selvretfærdigt hovmod, hvor vi selv vil være gud.

Når ægtefællen bliver en afgud

Det er ikke din ægtefælle, du skal sætte al din lid til og vente dig alt godt af. Gør du det, vil du med sikkerhed blive skuffet.  For din ægtefælle er ikke gud, men et menneske – og endda et syndigt menneske.

Hvis du gør din ægtefælle og dit ægteskab til din afgud, som du venter dig alt godt af, så vil det medføre skuffelser – og kan netop blive årsag til, at ægteskabet bliver en byrde frem for en velsignelse.

Stol i stedet på den sande Gud.

Når man vil være ægtefællens afgud

Når man vil have den plads, Gud har. Være den, ægtefællen sætter sin lid til og venter sig alt godt af. Det er hovmod.

Disse to typer afgudsdyrkelse – selvdyrkelse og ægtefælledyrkelse kan ødelægge ægteskabet.

Resten af budene handler også dybest set om afgudsdyrkelse.

  • Hvordan kan gode forventninger til ægteskabet og ægtefællen blive afgudsdyrkelse?
  • Hvordan kan man blive skuffet, hvis man har gjort ens ægtefælle til ens afgud?
  • Hvordan kan man blive skuffet, hvis man i sit hjerte vil have ægtefællen til at vente sig alt godt af en?

2. og 3. bud

Disse handler om Guds navn og Guds ord, som er tæt knyttet sammen, så vi behandler dem under et punkt.

Det andet

Du må ikke misbruge din Guds navn

Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke bander, sværger, udøver trolddom, lyver eller bedrager ved hans navn, men i al nød påkalder det, beder, lover og takker.

Det tredje

Du skal holde hviledagen hellig

Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke foragter prædikenen og hans ord, men holder det helligt, gerne hører og lærer det.

Andagt og kirkegang er fundamentet for en kristen familie. Når der er problemer, er der Guds navn, der må påkaldes.

Andagt skal ikke blot være et privatanliggende, men noget, der foregår fælles i familie. Fælles kirkegang skal prioriteres højt mellem ægtefæller. Ægtefæller skal formane hinanden med Guds ord. Det er ikke mindst i det åndelige liv, ægtefæller skal være hinandens hjælpere.

Ægtefæller har et ansvar for hinandens åndelige liv. Manden er hjemmets biskop og har et særligt ansvar, men det er kvindens opgave at formane manden eller om nødvendigt går til præsten, hvis han ikke vil lytte.

Familien skal bygge på Guds ord.

  • Hvilke syndige motiver kan ligge bag dovenskab omkring kirkegang og andagt?
  • Hvordan kan det være afgudsdyrkelse?
  • Hvordan kan det være selvretfærdigt?
  • Hvordan bekæmpe åndelig dovenskab med lov og evangelium?

Det fjerde

Du skal ære din far og din mor

Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke foragter vore forældre og foresatte eller gør dem vrede, men holder dem i ære, tjener, adlyder, elsker og agter dem.

Mand og kvinde – over- og underordning

I forhold til Gud og Kristus – Kristus er mandens hoved, Gud er Kristi hoved (1 Kor 11). Kirken er Kristi ægtefælle, ligesom vi er Guds børn og Gud vor Fader efter hvem ethvert Faderforhold har navn (Ef 3,12-13). Baggrunden for vores underordning under dem, Gud har sat over os, er vores underordning under Gud. Det er dybest set et spørgsmål om vores forhold til Gud. Når vi underordner os Gud, må vi også underordne os dem, Gud har indsat til at være os overordnede. Hvis vi sætter os op mod den, der er os overordnet, sætter vi os op mod Guds ordning. Kvinder skal vise deres mænd respekt.

Ligesom forældre skal sørge for deres børn og Gud sørger for os, sådan skal den, der er overordnet også sørge for dem, vedkommende har ansvaret for. Den, der leder, skal være de andres tjener. Det betyder ikke, at man ikke skal have autoritet, men at målet altid må være ægtefællens og børnenes bedste. Faren er, at man frygter sin ægtefælle og sine børn mere end Gud og derfor ikke tør lede og ikke tør bruge autoritet.

Din rolle afhænger ikke af den andens opfyldelse af sin rolle. Jeg har ofte hørt, at problemet for kvinder, der ikke vil underordne sig, er at mændene ikke leder ordentligt. Men der skal ikke to til opfylde en rolle. Hvis man gør sin rolle afhængig af den andens opfyldelse af sin rolle, har man altid en undskyldning for ikke at opfylde sin egen rolle, da man er gift med en synder. Det er en konfliktoptrapning, når man ikke vil yde det, man er pligtig, fordi den anden ikke opfylder sit.

Hvis man derimod hver især opfylder sin egen rolle og underordner sig Gud uafhængigt af den anden, ikke fordi den anden har tjent en først, men fordi Gud har tjent en først, så kan begge parter tjene hinanden.

Ef 5

  • Skal man kun udfylde sin egen under-/overordningsrolle, hvis den anden udfylder sin?
  • Hvilke former for afgudsdyrkelse og selvretfærdighed kan ligge bag, at man ikke vil underordne sig?
  • Hvilke former for afgudsdyrkelse og selvretfærdighed kan ligge bag, når en overordnet misbruger sin myndighed?
  • Hvilke former for afgudsdyrkelse og selvretfærdighed kan ligge bag, når en overordnet ikke tør tage ledelsen i familien?
  • Hvordan kan lov og evangelium lære en at frygte og elske Gud over alle ting, så man påtager sig den rolle, Gud har givet?

5. bud

Det femte

Du må ikke slå ihjel

Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke påfører vores næste nogen legemlig skade eller lidelse, men hjælper og støtter ham i al legemlig nød.

Vrede og bitterhed – selvretfærdighed. Når den anden ikke lever op til forventningerne

Tilgivelsen og kærligheden til den anden kontra selvretfærdighed, som er grunden til uforsonlighed. Både egen syndserkendelse og erkendelse af, at den anden stadig er en synder, som man ikke stiller større forventninger end nødvendigt.

Hævnlyst, uvilje mod den anden, irritation over de små fejl og dårlige vaner.

Læs Matt 18,23-35 samt Matt 5,22-25

  • Hvilke syndige motiver ligger bag irritation, bitterhed og vrede mellem ægtefolk?
  • Hvordan bekæmpes det?
  • Hvordan skal man reagere, når man ved, at den anden er irriteret eller vred på en?
  • Hvordan skal man reagere, når man mener sig syndet imod og mener, at synden er så stor, at man ikke bare kan glemme den?

6. og 10. bud

Det sjette

Du må ikke bryde ægteskabet

Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi lever kysk og ærbart i ord og gerning, og enhver elsker og ærer sin ægtefælle.

Det tiende

Du må ikke begære din næstes hustru, tjener, pige, kvæg eller noget, der hører din næste til

Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke tager, tvinger eller lokker vores næstes hustru, folk eller kvæg, men får dem til at blive og gøre deres pligt.

Begær efter andre. Seksuelt begær – begær efter andres anerkendelse. Når seksuel tilfredsstillelse bliver et behov/krav frem for et ønske, er der tale om afgudsdyrkelse. Seksualitet er Guds gode gave, men det er ikke et dyrisk behov, vi har. Vi skal dog heller ikke friste hinanden.

Derfor skal vi heller ikke holde denne gave tilbage fra hinanden, da et af formålene med ægteskabet er at forhindre utugt. Ligesom vi ikke ellers må friste til synd, sådan må vi heller ikke her.

Det undskylder naturligvis ikke utugt – enhver er selv ansvarlig for sin synd – og utugt er en gyldig skilsmissegrund i Biblen.

Matt 5,27-32

  • Hvorfor er begærlige tanker efter andre end ens ægtefælle forkerte?
  • Er det kun seksuelt begær, der er forkert?
  • Hvordan kan begær efter andre end ens ægtefælle bunde i selvretfærdighed og mistillid til Gud?
  • Hvilke andre synder kan ligge bag, at man holder sig tilbage fra sin ægtefælle og dermed giver anledning til synd?

Det 7. og 9. bud

Det syvende

Du må ikke stjæle

Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke tager vores næstes penge eller ejendom, eller tilegner os dem med falske varer eller handel, men hjælpe ham med at bevare og forbedre sin ejendom og sine kår.

Det niende

Du må ikke begære din næstes hus

Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke med list stræber efter vores næstes arv eller hus og med skin af ret tilegner os det osv., men er ham til hjælp og tjeneste, så han kan beholde det.

Økonomiske problemer og bekymringer, som bygger på begær efter ting og ejendom. Vi ejer ikke noget, men har det til låns fra Gud.

Begær efter andet og mere end dét, Gud har givet os, bygger på mistillid til Gud. Ansvarsløshed med penge til misbrug af Guds gaver bygger på afgudsdyrkelse af disse. Bekymring bygger på mammondyrkelse.

Matt 6,19-34

  • Hvordan skaber bekymring om timelige ting problemer i ægteskabet?
  • Hvilken afgudsdyrkelse og mistillid til Gud ligger bag bekymringer om timelige ting?
  • Hvordan bekæmper vi disse bekymringer?
  • Hvordan skaber økonomisk uansvarlighed problemer i ægteskabet?
  • Hvilken afgudsdyrkelse ligger bag?
  • Hvordan kan lov og evangelium hjælpe os til ansvarlighed med vores jordiske midler indenfor ægteskabet?

8. bud

Det ottende

Du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd mod din næste

Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke i falskhed lyver om ham, forråder eller bagtaler ham eller spreder onde rygter, men undskylder ham, taler godt om ham og fortolker alt til hans bedste.

Falske beskyldninger mod den anden. At optage alt i bedste mening. At sige undskyld for sårende ord. Jak 3,5ff, Ef. 4,29.

  • Hvordan kan rådne ord skabe problemer i ægteskabet?
  • Hvordan kan det give problemer i ægteskabet, når man ikke optager alt i bedste mening?
  • Hvilken afgudsdyrkelse og selvretfærdighed kan ligge bag begge dele?
  • Hvordan kan lov og evangelium lære os at vare vores mund og optage alt i bedste mening?

Evangeliet i ægteskabet

Den anden artikel – Om genløsningen

Og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet død og begravet, nedfaret til Helvede, på tredjedagen opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Guds Faders, den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Hvad betyder det? Svar: Jeg tror, at Jesus Kristus, sand Gud, født af Faderen i evighed, og tillige sandt menneske, født af jomfru Maria, er min herre, som har forløst mig fortabte og fordømte menneske, erhvervet og vundet mig fra alle synder, fra døden og fra djævelens magt, ikke med guld eller sølv, men med sit hellige, dyre blod og med sin uskyldige lidelse og død, for at jeg skal være hans egen og i hans rige leve under ham og tjene ham i evig retfærdighed, uskyldighed og salighed, ligesom han er opstanden fra døden, lever og regerer i evighed. Det er vist og sandt.

Når vi erkender vores synder i ægteskabet, er der en ting at gøre: at bekende dem. Kristne skal bekende deres synder for hinanden og formane hinanden, når de bliver syndet imod (Matt 18,15; Matt 5,23).

Forhindringer for syndserkendelse og –bekendelse: selvretfærdighed i egne øjne. Man mener ikke at have behov for syndserkendelse. Forsøg på at retfærdiggøre sig i andres øjne. Man ved måske, at der er et problem, men vil ikke miste anseelse i sin ægtefælles øjne – man sætter sin ægtefælles anseelse højere end Gud, hvilket også er hovmod og selvretfærdighed.

Hvad kan give en syndserkendelse og mod til at bekende synden: 1. At frygte Gud mere end mennesker (Matt 10,28). 2. Tro på evangeliet – Gud tilgiver dig for Kristi skyld. Syndsbekendelsen sker i vished om, at den, for hvem synden betyder noget, har tilgivet dig.

Forhindringer for tilgivelse af ens ægtefælle: selvretfærdighed. Læs Matt 18,23-35 igen. Enhver af os er større tilgivne syndere overfor Gud end vi er overfor hinanden.

Hvordan ændre på problemerne i ægteskabet? Ved hjælp af syndserkendelse og tro på evangeliet. Brud på buddene skyldes afgudsdyrkelse og selvretfærdighed. Afgudsdyrkelse bunder i, at vi ikke stoler på den sande Gud, men gør os selv, hinanden, vores lyster osv. til afguder. Når vi er afsløret i vores synd og stoler på evangeliet, kan vi også sætte vores lid til den sande Gud.

Arkiveret i: Lov og evangelium, Læren om Skabelsen, Skaberordningen, Ægteskab

Seneste indlæg

  • Augustanakirken 10 år – historisk rids og eksistensberettigelse
  • Anerkendelse af kirkeligt fællesskab
  • Hvad er kirken? Foredrag om læren om kirken og de praktiske konsekvenser heraf
  • De tre stænder og de tre slags fædre – deres forfald og deres genrejsning
  • Herodes, o hvi skræmmes du – en salme til epifani

RSS Prædikener

  • Gud, vor Fader, stå os bi 6. marts 2021
  • Kingosalme: Den onde Ånd 6. marts 2021
  • Se gudstjeneste eller hør prædiken fra 2. søndag i fasten 28. februar 2021

En luthersk kirke

Kom til gudstjeneste eller lyt til prædikenerne fra Augustanakirken i Århus.

Augustanakirken i Århus er en luthersk kirke, der vil bevare den arv, den danske kirke fik ved den lutherske reformation i 1500-tallet.

Du kan orientere dig om, hvad vi har stået for siden 2007, ved at læse om evangeliet og vores teologi.

Kom eller kontakt os

Du er altid velkommen til gudstjeneste i Augustanakirken. Tidspunkter og sted står i kalenderen, men der er som regel gudstjeneste i Spørring hver søndag kl. 10.

Du er også velkommen til at komme til undervisning i evangelisk-luthersk tro og lære. Du kan kontakte pastor Sørensen via e-mail (se Menighedsrådet – Augustanakirken). Læs mere …

Næste gudstjenester

7. mar. 09.00 ‒ 09.30
Bibelstudie
7. mar. 10.00 ‒ 11.00
Højmesse - OBS tilmeldingskrav
7. mar. 11.45 ‒ 12.15
Mulighed for årlig nadversamtale
14. mar. 09.00 ‒ 09.30
Bibelstudie
14. mar. 10.00 ‒ 11.00
Højmesse - OBS tilmeldingskrav
14. mar. 11.45 ‒ 12.15
Mulighed for årlig nadversamtale
21. mar. 09.00 ‒ 09.30
Bibelstudie
21. mar. 10.00 ‒ 11.00
Højmesse - OBS tilmeldingskrav
21. mar. 11.45 ‒ 12.15
Mulighed for årlig nadversamtale
28. mar. 09.00 ‒ 09.30
Bibelstudie

Copyright © 2021 · Outreach Pro til Genesis Framework · WordPress · Log ind