Augustanakirken

Luthersk kirke

  • Hjem
  • Kalender
  • Tro
  • Liturgi
  • Blog
  • Menighedsrådet
  • Siteindhold
  • Søg

Herodes, o hvi skræmmes du – en salme til epifani

3. januar 2013 by Pastor Magnus Nørgaard Sørensen

På epifani, eller helligtrekonger, som det kaldes i Danmark, selvom vi hverken ved, at der var tre vise mænd eller at de var konger, mente man førhen, at både de vise mænds besøg i Betlehem, Jesu dåb og Jesu første under i Kana var sket på samme dag. På forskellig måde viste disse begivenheder Jesu guddommelighed. Julefesten, som først begyndte den 24. om aftenen, varede lige til epifani, og epifanitiden efterfølgende frem til Mariæ renselsesdag/kyndelmisse 2. februar betragtedes som en fortsættelse af julen, hvor man stadig sang julesalmer.

Således handler teksterne i denne periode om konsekvenserne af inkarnationen. Det er en god periode at prædike særligt om Kristi person, og måske støve konkordieformlens tale om den menneskelige naturs delagtighed i guddommelige egenskaber i Kristi person, som bl.a. gør, at han virker undergerninger i og gennem sit menneskelige kød og blod og kan være til stede i nadverens brød og vin med sit menneskelige kød og blod.

Til epifani har Luther gendigtet den oldkirkelige hymne “Herodes, hostis impie”, som igen er gendigtet i Hans Rasmussens “Dr. Martin Luther: Psalmer og aandelige Sange” fra 1890, en udmærket lille bog med Luthersalmer, som jeg varmt kan anbefale. Salmen gengiver kort og enkelt de tre begivenheder, som ofte knyttes til epifani:

Herodes, o hvi skræmmes du?
Er Jesus Kristus dig en gru?
Ej jordens konger søger han,
men fører os til himlens land.

De vises stjerne peger frem
mod lysets lys i Betlehem;
af deres offer se vi kan,
at Gud og mand og drot er han.

I Jordanflodens rene vand
Johannes-dåben antog han;
derved har han, Guds rene lam,
aftvættet os fra syndens skam.

Sin magt han dernæst skue lod:
Seks stenkar foran huset stod;
brat vandet skifted sin natur
og blev til vin så rød og pur.

Lov, ære, tak vor frelser kær,
o Jesus, Jomfrusønnen skær!
Ja, Faderen og Ånden med
fra nu og i al evighed.
Amen

Filed Under: Salmer Tagged With: Hans Asmussen, Martin Luther

Et barn er født – revideret

19. december 2011 by Pastor Magnus Nørgaard Sørensen

Forrige år sendte jeg et forsøg på en syngbar tilbageføring af “Et barn er født” ud på min blog på eftertanke.dk,  i en form, der lå så tæt på Kingos version som muligt. Jeg har fået en del gode forslag, så her er en revideret version. Enhver er fri til at bruge den, ændre i den eller bruge sine egne forslag (dem, jeg ikke har valgt i min version). Jeg har tilføjet et “tekstkritisk apparat” nedenunder teksten med alternative læsninger.

1. Et barn er født i Betlehem,
så glæd dig da Jerusalem!
Halleluja, halleluja!
2. Han lagdes i et krybberum,
ej ende har hans herredom.
Halleluja, halleluja
3. Men okse dér og æsel stod
og så den Gud og Herre god.
Halleluja, halleluja
4. Og Østens vise ofred’ dér
guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja, halleluja!
5. Den rene jomfru barnet bar,
for uden mand hans fødsel var.
Halleluja, halleluja
6. Vort kød og blod han på sig tog,
men Djævelen ham ej bedrog.
Halleluja, halleluja
7. Lig er han os i kød og blod,
ulig i synden derimod.
Halleluja, halleluja
8. Dermed gør han os med sig lig
og fører os til himmerig.
Halleluja, halleluja
9. For denne tid så nåderig
ske Herren lov evindelig.
Halleluja, halleluja
10. Lov, tak og pris i evighed
den hellige treenighed
Halleluja, halleluja

Latin 15. årh., Kingo 17. årh, Magnus Sørensen 2009, revideret 2011 med forslag fra flere faceboook-venner.

v. 5 kunne også lyde: undfanget uden mand, han er, men der irriteres jeg nok lidt over metrikken, så det har jeg udeladt, selvom det er sprogligt mere præcist i forhold til den latinske original. Kingo er i øvrigt enig med mig 🙂
v. 10 kunne lyde: Den hellige treenighed / ske lov og pris i evighed el. ske tak og pris i evighed. Det første klinger bedre end det sidste efter min mening, selvom forskellen på lov og pris er til at få øje på, mens tak indholdsmæssigt tilfører noget, som lov og pris ikke gør.

Filed Under: Salmer

Luthers børnesang om reformationen

25. oktober 2011 by Pastor Magnus Nørgaard Sørensen

På søndag er det, så vidt jeg kan regne ud 475-årsdagen for reformationens indførelse i Danmark. Gud lod atter evangeliets klare lys skinne i Danmark og knuse antikristens magt over sjælene gennem Romerkirkens vranglære. På mandag d. 31. oktober er det den internationale reformationsdag – årsdagen for Luthers opslag af de 95 teser.

I Hans Rasmusens udmærkede lille bog med oversættelser af “Psalmer og aandelige sange” af dr. Martin Luther fra 1890 gengiver han “En Sang for Børnene, med hvilken de ved Midfaste kunne uddrive Paven”. egentlig en udmærket lille sang om reformationen. Jeg gengiver de 6 første vers:

Nu drive paven ud vi glad
fra Kristi kirke og Guds stad,
hvori han hersket har med vold
og skændet sjæle mangefold.

Fordømte søn, forføj dig ud
du Babylons brandrøde brud,
du kirkens gru, du Antikrist,
opfyldt af løgn og argelist.

Din bulle, lov og afladsbrev
på møddingen udkastet blev;
ved dem du stopped nådens flod
og skænded derved Kristi blod.

For Romas afgud er vi fri,
den rette pave vælger vi:
Det er vor klippe, Jesus Krist;
hans kirke står på ham forvist.

Vi ingen anden midler har
end ham, som korset for os bar;
thi med sit blod han dengang skrev
for os det rette afladsbrev.

Gud Fader under ham har lagt
alt, hvad man nævne kan af magt;
som hoved for sin kristenhed
han æres skal i evighed.

Filed Under: Salmer

Hvad Jesus mig har givet, det gør for Gud mig kær – spørgsmål fra HvadErKristendom.dk

12. juni 2010 by Pastor Magnus Nørgaard Sørensen

Vi synger med Paul Gerhardt i nr. 500 i den gamle salmebog: “Den grund, hvorpå jeg bygger, er Kristus og hans død; i Jesu korses skygger er sjælens hvile sød; der har jeg fundet livet, selv er jeg intet værd; hvad Jesus mig har givet, det gør for Gud mig kær.” Elsker Gud mig kun pga. det, Jesus har givet mig, eller kan man sige, at Gud elsker alle mennesker som hans skabninger? Eller sagt på en anden måde: Kan man tale om Guds kærlighed uden at tale om korset?

Der ligger for mig at se to spørgsmål, i det, du skriver. Det ene er, om Guds kærlighed er et resultat af eller en forudsætning for Jesu frelsergerning? Heri ligger der vel også et spørgsmål om, hvordan man skal forstå det ugenfødte menneske: er det stadig en Guds skabning?

Det andet spørgsmål, jeg kan se, er spørgsmålet om, vi kan erkende Guds kærlighed uden at tale om korset?

Man kan forstå spørgsmålet i Paul Gerhards salme sådan, at Gud først blev kærlig med Jesu død. Jeg tror dog ikke, at det er dét, Paul Gerhard har ment.

Guds kærlighed

I Joh 3,16 of i Rom 5,8 ses Jesu frelsergerning som dét, der viser Guds kærlighed. Hvis man viser noget, eksisterer det allerede. I en forstand eksisterede Guds kærlighed til mennesker allerede før Jesu lidelse og død for os. Jesu frelsergerning var Guds kærlighedsgerning, hvor han forbarmede sig over os mennesker.

Det er også sandt, at Gud ikke har overladt verden til sig selv. Gud lader solen stå op over både retfærdige og uretfærdige (Matt 5,45). Gud er god mod alle (Sl 145,9). Gud opretholder orden i samfundet, fordi verden stadig er hans skabning – og for at skabe mulighed for at evangeliet kan forkyndes (bl.a. Rom 13).

Selvom alle mennesker er gennemsyret af synd, er mennesker stadig Guds skabninger. Vi har mistet gudbilledligheden ved syndefaldet, dvs. den oprindelige retfærdighed (bl.a. Rom 3,23). Nu er vi i stedet af naturen vredens børn (Ef 2,3). Men vi er stadig Guds skabninger (Sl 139). Mens synden gennemsyrer vores væsen, så er den ikke blevet vores væsen. Ellers ville Jesus ikke kunne adskille synde og den menneskelige natur, da han tog vor natur på sig uden synd.

Det er altså sandt, at Gud elskede verden før Jesu frelsergerning og at Gud også elsker de gudløse, som stadig er Guds skabninger, selvom de er gennemsyret af synd.

Det er den ene side af sagen.

Guds vrede over synden og synderen

En anden side af sagen er, at Jesu frelsergerning også var dét, der sonede Guds vrede mod os arme syndere.

Det passer ikke, når nogen siger, at Gud blot hader synden og ikke synderen.

Gud er vred på syndere (Sl 5,6). Gud er hellig og accepterer ikke overtrædelser af sin hellige lov. Og Gud straffer syndere. Gud kunne, uden at blive ukærlig eller uretfærdig, have kastet alle mennesker i helvede.

Og selvom mennesker er Guds skabninger og Guds eksistens kan erkendes gennem hans gerninger (Rom 1,20-21), så betyder det ikke, at der er nogen, der i sandhed tror og stoler på den sande Gud uden evangeliet. Ingen kommer til Faderen uden ved Sønnen (Joh 14,6) og ingen søger Gud (Rom 3,11).

Forsøger vi at nå Gud udenom korset, så ender det altid i lovtrældom og derfor i afgudsdyrkelse.

Så den anden side af medaljen er, at Gud efter sin hellighed og retfærdighed ikke har mennesker kær, ikke ser nådigt og mildt på mennesker, men vredes over vores synd og truer med at straffe os i evighed.

To sider af Gud

Der er altså så at sige to sider af Gud: den barmhjertighed, hvormed han elsker alle mennesker og den hellighed og retfærdighed, hvormed han straffer synderen. Det første har man kaldt Guds egentlige vilje og det sidste Guds fremmede vilje. Disse to kan alene forenes på korset.

På korset viste Gud sin kærlighed til mennesker. I den forstand går Guds kærlighed forud for og er en årsag til Jesu frelsergerning, men altså også noget, som vi først kan erkende i og med korset.

Gud sonede samtidig sin egen vrede og vandt en retfærdighed til mennesker, som gælder for Gud, så Gud ser nådigt på mennesker på grund af korset. Kun i kraft af korset har jeg Guds venskab, fred med Gud. Så i den forstand er Guds blevet mig kærligt stillet i kraft af kors og som et resultat af korset.

Derfor kan man med rette sige, at ”hvad Jesus mig har givet, det gør for Gud mig kær” – uden dermed at fornægte, at Gud også elskede verden og netop derfor sendte sin Søn for at frelse den.

De ortodokse lutherske teologer skelnede mellem den kærlighed, hvormed Gud elsker alle skabninger, den kærlighed, hvormed han særligt elsker mennesker og den kærlighed, hvormed han særligt elsker de troende, som ved troen tilregnes Kristi retfærdighed. Den kærlighed, hvormed Gud elsker de troende, som er tilregnet Kristi retfærdighed, kaldtes Guds amicitia, dvs. venskab. Så mens Guds kærlighed til mennesker var en årsag til korset, så er Guds venskab med syndere et resultat af korset.

Hvis vi forstår salmen af Paul Gerhard i det lys, kan man sige, at det er dét, Jesus har givet mig, der gør mig kær for Gud i den forstand, at jeg har Guds venskab.

Det at Gud sendte sin Søn for at frelse os, er altså også beviset på, at Gud rent faktisk elskede mig, før han sendte sin Søn og havde besluttet at frelse mig.

Samtidig må det også siges, at selvom Gud også elsker verden og opretholder den, så kan man ikke i sandhed erkende Guds kærlighed uden at høre om korset. Man kan delvist erkende Guds lov uden evangeliet, men i sidste ende fører den kun til fordømmelse og til erkendelse af Guds vrede. Så selvom Guds kærlighed til mennesker logisk er til forud for korset, kan vi ikke erkende den uden evangeliet.

(Se bl.a. Hoenecke, Adolf: Ev.-Luth. Dogmatik, Band II, § 17 – Die Transitive Liebe Gottes, s. 136-141)

Filed Under: Forkyndelse, Forsoningen, Salmer

“lad komme børnene til mig” – salme til 1. søndag efter Helligtrekonger efter 2. tekstrække

9. januar 2010 by Pastor Magnus Nørgaard Sørensen

Lad komme børnene til mig.
Således viser Jesus vej.
Lad os så bringe vore små
til ham, når vi til kirke gå.

Bliv som de små, der på mig tror,
i sådanne min Ånd jo bor.
Lad os til Jesus vende om,
som børnene til Kristus kom.

Magnus Nørgaard Sørensen 2010
Melodi: Her kommer Jesus dine små

Filed Under: Salmer

  • 1
  • 2
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • Augustanakirken 10 år – historisk rids og eksistensberettigelse
  • Anerkendelse af kirkeligt fællesskab
  • Hvad er kirken? Foredrag om læren om kirken og de praktiske konsekvenser heraf
  • De tre stænder og de tre slags fædre – deres forfald og deres genrejsning
  • Herodes, o hvi skræmmes du – en salme til epifani

RSS Prædikener

  • ANDREAS SLOT HENRIKSENS FALSKE RETFÆRDIGGØRELSESLÆRE 2 6. november 2022
  • Andreas Slot Henriksens falske retfærdiggørelseslære 4. november 2022
  • Esajas 38-66 – Prædiken 18.s.e. 2022 16. oktober 2022

En luthersk kirke

Kom til gudstjeneste eller lyt til prædikenerne fra Augustanakirken i Århus.

Augustanakirken i Århus er en luthersk kirke, der vil bevare den arv, den danske kirke fik ved den lutherske reformation i 1500-tallet.

Du kan orientere dig om, hvad vi har stået for siden 2007, ved at læse om evangeliet og vores teologi.

Kom eller kontakt os

Du er altid velkommen til gudstjeneste i Augustanakirken. Tidspunkter og sted står i kalenderen, men der er som regel gudstjeneste i Spørring hver søndag kl. 10.

Du er også velkommen til at komme til undervisning i evangelisk-luthersk tro og lære. Du kan kontakte pastor Sørensen via e-mail (se Menighedsrådet – Augustanakirken). Læs mere …

Næste gudstjenester

25. dec. 08.00 ‒ 09.00
English Matins
25. dec. 10.00 ‒ 11.00
Højmesse
1. jan. 08.00 ‒ 09.00
English Matins
1. jan. 10.00 ‒ 11.00
Højmesse
8. jan. 08.00 ‒ 09.00
English Matins
8. jan. 10.00 ‒ 11.00
Højmesse

Copyright © 2022 · Outreach Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in