Jeg er gået igang med at redigere den menighedsundervisning, jeg har holdt over troslæren og vil udgive det efterhånden som jeg kommer igennem det. Her er første del om den naturlige gudserkendelse. Planen er, at det også vil blive indlæst og lagt ud som mp3-fil, når jeg får tid og overskud.
Naturlig gudskundskab
Spørgsmålet under dette punkt er: Kan mennesker, som ikke kender Biblen, vide noget om Gud?
Naturlig erkendelse af Guds eksistens
Kan vi vide, at der er en Gud?
Ja, se Rom 1,19-20, hvor Paulus skriver om Guds åbenbaring for hedningerne.
Gud er usynlig og har ikke vist sig for hedningerne. Men hans kraft og hans guddommelighed kan erkendes gennem skabningen. Sådan kan man ved at studere naturen nå frem til, at der er en Gud, som er almægtig og har skabt og opretholder alt.
Noget af det, vi tror om Gud, kan vi rent faktisk lære af naturen. Det er man også nået frem til med Intelligent Design-teorien og der findes videnskabsfolk, der mener at argumentere mod evolutionsteorien. Derfor siger Skriften her altså også, at man ud fra fornuften kan nå frem til, at Gud eksisterer – og at det er Guds åbenbaring.
Men vi kan stadig kun vide det med sikkerhed, fordi det også er åbenbaret i Skriften. For disse sandheder er altid blandede med synden. Det er dog nok til, at mennesker er uden undskyldning, når de fornægter sandheden og undertrykker den. Derfor kan vi også bruge den til at forkynde Guds lov.
Gudsbeviser og apologetik (trosforsvar)
I Skriften bruges bl.a. disse beviser for Guds eksistens over for ikke-troende:
- Alt har en årsag, se ApG 14,15-17.
- Verden er skabt med en hensigt og forudsætter en intelligent skaber. Paulus argumenterer i ApG 17,26-28 for Guds eksistens ud fra den orden, der er i verden. Når han her taler om, at vi er af Guds lægt, handler det om, at vi er intelligente væsener, ligesom Gud er det. Og noget uintelligent kan ikke opstå af noget intelligent.
Det er altså legalt at argumentere for Guds eksistens ud fra verden omkring os.
Alt har en årsag
Hvis man går en tur i skoven og finder et ur i skovbunden, vil ens umiddelbare konklusion være, at nogen har lavet det og lagt det dér. Det er ikke blevet til af sig selv.
På samme måde er det med verden. Der er ikke noget, der kommer af ingenting. At verden er til, er i sig selv et bevis på, at der er en skaber. Der er en, der som minimum har sat det hele i gang. Det er den umiddelbare konklusion, når man betragter verden.
Verden er skabt med mål og sammenhæng
Men Gud har ikke blot sat tingene i gang. Hvis man bøjer sig ned og tager uret i skoven op og piller det fra hinanden, vil man se, at hver enkelt del af uret har sit eget formål. Ingen af delene kan dog udrette noget hver for sig. Hvert tandhjul forudsætter de andre. Ingen af tandhjulene kan bruges til noget uden de andre. Derfor giver det ikke mening at hævde, at hvert enkelt tandhjul er udviklet for sig selv. Den, der har lavet uret må have haft det færdige resultat for øje, da han lavede hver enkel del. Han må have haft en plan. Og derfor må han have været intelligent.
Sådan er det også med verden og naturen. Helt ned til DNA-molekylerne er naturen så kompliceret, at der må stå én bag, som har haft en mening med at skabe de enkelte dele.
Hvis man går en tur på en strand og ser bogstaver, der er tegnet i sandet, så vil ens første tanke også være, at der må være nogen, der har skrevet det. Det er ikke kommet der tilfældigt. Man kan se, at der er en mening med det og står en intelligent vilje bag. Sådan også med verden og naturen: det er for godt lavet til at være tilfældigt!
Vi er produkter af et intelligent væsen, for noget intelligent kan ikke opstå af noget uintelligent. Det er denne argumentation, man har kaldt for Intelligent Design. Tidligere kaldte man det for de teleologiske gudsbevis.
Naturlig erkendelse af Guds lov
Vi kan også vide noget om Guds vilje med menneskelivet, se Rom 2,14-16, hvor Paulus skriver, at loven er skrevet også på hedningernes hjerter. På trods af syndefaldet og menneskers vantro, kan de altså vide noget om Guds lov uden at kende Guds åbenbarede vilje i Skriften.
Når vi forkynder loven kan vi stole på, at den giver genlyd i menneskers hjerter.
Gud har også skabt samfundet og dets orden, hvilket også er udtryk for Guds lov i menneskers hjerter, jvf. ApG 17,26 og Rom 13, hvor Paulus nævner Guds styring af samfundet bl.a. gennem øvrigheden.
Det moralske gudsbevis
Den naturlige erkendelse af Guds lov er et yderligere bevis for Guds eksistens.
De fleste vil, når man presser dem, mene, at noget er rigtigt og noget andet forkert – om ikke andet, så hvis de bliver udsat for noget uretfærdigt. De fleste vil nok også, hvis man spørger dem til massemordere eller andre voldsomme forbrydelser fordømme det.
Udover at vise, at de tror på en moralsk sandhed, indrømmer de også, at der er en standard, man skal bedømme det efter. Hvis man vil fastholde, at noget er rigtigt og forkert, må man også tro på, at der er nogen, der står over mennesker og skal bedømme det. Hvis ikke man tror, at der er en Gud, er der heller ikke en, der kan stå bag moralske sandheder – en lovgiver.
Den naturlige gudserkendelses utilstrækkelighed
Men hvor langt kan den viden, vi af naturen kan have om Gud, hjælpe os? Hvor meget kan vi vide og er det nok til at frelse os?
Den får ikke mennesker til rent faktisk at dyrke Gud (Rom 1,21). Den får ikke mennesker til at handle godt, selvom de kender nogle af Guds bud (Rom 3,9-12). Den naturlige lov kan kun fordømme, ikke frelse (Rom 2,12).
Mennesker kan ikke frelses uden åbenbaringen (Joh 1,18; Matt 11,27; 1 Kor 1,21)
Den naturlige gudserkendelses formål
Martin Chemnitz opregner i sin dogmatik tre grunde til, at Gud har åbenbaret sig for hedningerne:
1. For at opretholder ydre orden(Apg 17,26 og Rom 13).
2. For at hedninger skal søge Gud (ApG 17,27), dvs. søge derhen, hvor Guds ord forkyndes, fordi de har erkendt, at de ikke er i stand til at dyrke Gud ret (jf. ApG 17,23, hvor Paulus netop tager udgangspunkt i athenernes delvise erkendelse af, at de ikke kender den sande Gud). Guds kirke har altid været på jorden, så hedningerne kunne lede efter den. Det betyder dog ikke, at hedninger kan søge den sande Gud, åndeligt set. Det siger Paulus i Rom 3,11, at ingen af dem gør.
3. Den tredje grund følger af den anden grund, og det er den grund, Paulus nævner i Rom 1,20, nemlig at hedningerne skal være uden undskyldning, når de ikke dyrker Gud.
(Preus’ oversættelse, CPH 1989 Vol 1 s. 52-53)
Den naturlige gudserkendelse kan altså ikke bruges til at komme nærmere Gud. Paulus bruger den ikke som et tilknytningspunkt for evangeliet.
Både i ApG 14 og 17 og Rom 1 og 2 bruger Paulus den naturlige gudserkendelse til at forkynde loven – og loven alene. Han bruger den til at afsløre vantroen og afgudsdyrkelsen, ikke til at få mennesker til at tro evangeliet.
Den naturlige gudserkendelse kan kun vise én, at man ikke kan kende Gud ret. Den kan kun vise en, at man er under dom. Påvisningen af, at der er en almægtig Gud afslører, at mennesker ikke har æret og takket ham, som de burde.
Hvis man altså forsøger at komme nærmere Gud ved hjælp af Intelligent-Design eller andet end åbenbaringen, gør man sig en afgud. For Guds naturlige åbenbaring kan kun vise en, at man ikke kender Gud.
Men bruger man apologetik og teorien om Intelligent Design til at forkynde dom over afgudsdyrkelsen og vise mennesker, at der er en Gud, de ikke kende, ærer og takker, så bruger man det ret.
Den naturlige gudserkendelse eller Guds almindelige åbenbaring er altså alene et tilknytningspunkt for at forkynde loven – ikke evangeliet.
Men bruger man det til at nærme sig Gud, så vil det føre til afgudsdyrkelse. Sådan er det jo altid, når man forsøger at bruge loven til at nærme sig Gud i stedet for evangeliet.
For at lære Guds nåde i evangeliet at kende, har vi derfor brug for, at Gud åbenbarer den for os.
Da den naturlige gudserkendelse gennemsyres af synden og altid fører os til afgudsdyrkelse har vi også brug for, at Gud åbenbarer, hvad hans vilje og væsen er, så vi må vide det med sikkerhed.
Og selvom vi har en naturlig gudserkendelse, så kender vi kun hans magt og kraft, ikke hans person. For at vide, hvem Gud er og ikke blot, at han er, har vi altså brug for Guds åbenbaring i Skriften.
I det følgende vil vi se nærmere på, hvordan Gud har åbenbaret sig ved profeter og apostle i den hellige Skrift.