En række lutherske frimenigheder i Sverige og det øvrige norden er gået sammen i projektet ELSIN. Nogle af kirkerne (ELBK og LFS) var i sin tid med til at udarbejde enhedsdokumentet, hvori man bekendte, at kirkefællesskab er prædikestols- og nadverfællesskab.
Man adskilte ikke disse ting dengang, og kunne ikke forestille sig, at man f.eks. kunne udveksle prædikanter eller tage hinanden til alters, uden at der var konstaret fuldt kirkefællesskab. Det har tilsyneladende ændret sig siden.
I hvert tilfælde kan man nu “samarbejde” uden at have “fuldt kirkefællesskab” og f.eks. udveksle prædikanter. Til gengæld har man ikke nadverfællesskab endnu, ser det ud som om.
Dette kunstige skel mellem prædikestols- og nadverfællesskab, må vel enten betyde, at man har prædikestolsfællesskab med nogle, som man ikke er fuldt enige med i læren, eller at man nægter nadveren til nogle, som man er enige med i læren.
Hvilken en af mulighederne, ELSIN selv mener, det er, har jeg endnu ikke kunnet få svar på.
Desværre ser det ud som om, at kirker, som tidligere har forsvaret den lutherske lære om kirkefællesskab, nu helt har opgivet denne lære. Det er sørgeligt at se læreopløsningen gribe sådan om sig også blandt tidligere konfessionelle kirker som ELBK og LFS.
Jeg vil anbefale at læse Jyllandssvenskerens lidt mere omfattende omtale af ELSINS grunddokument. Den er på svensk.