Som jævnlige læsere af denne blog nok vil vide, er jeg jævnligt efter den folkekirkelige højrefløj for deres manglende trosskab mod den lutherske bekendelse og deres afhængighed af ikke-luthersk og evangelikal teologi. Men når de engang imellem gør noget, der ikke er helt forkert, skal det selvfølgelig også nævnes.
I strømmen af reformert og pietistisk litteratur, der udgives fra vækkelsesbevægelsernes forlag i disse år, kan man ind imellem også finde en nyere luthersk bog oversat. LMH’s elevforening udgav for nogle år siden Harold Senkbeils “At dø for at leve“.
Og nu har Credo/Lohses forlag så også udgivet en nyere luthersk bog, nemlig Gene Veiths “The spirituality of the cross” med den danske titel “Evangeliet genopdaget“.
Det er nogle år siden, jeg læste den engelske original, men jeg husker den som en god bog, som gav en god indføring i nogle grundlæggende ting i luthersk kristentro. Det er dog ikke en decideret troslære, men en lægmands bekendelse af sin tro og fortælling om, hvordan han fandt evangeliet i den lutherske kirke. Bogen sætter fokus på vigtige emner som nådemidlerne, lov og evangelium, kald og stand, og gudstjenesten.
Desværre kan man frygte, at de fleste læsere blot vil tage nogle enkelte godbidder og tolke dem ind i deres evangelikale-pietistiske verdensbillede, men man kan da håbe, at der er nogle, der kan inspireres til et mere grundlæggende opgør med evangelikalismen og pietismen og måske vende tilbage til den klassiske lutherske lære.
Derudover kan man heldigvis stadig finde oversættelser af ældre luthersk litteratur på nogle af disse forlag, f.eks. flere af Luthers egen værker. Man kunne ønske, at man også ville overveje at hente inspiration til at drive mission fra luthersk hold i stedet for at tro, at man skal gå over åen efter vand og hente hjælp hos reformerte, som ikke forstår at dele lov og evangelium ret eller forstår, hvordan nådemidlerne virker. Og at drive mission er netop at bruge Guds nådemidler, ordet og sakramenterne i lov og evangelium.