Evangelikale vender sig ofte mod den lutherske vægtlægning på nådemidlerne, særligt dåben og nadveren. De benægter, at dåben frelser og genføder, og at nadveren giver syndernes forladelse. Og som en konsekvens må de også benægte, at evangeliets ord giver syndernes forladelse. De kan kun være information om, hvordan man selv skaffer sig syndernes forladelse.
Man kan sammenline den evangelisk-lutherske og evangelikale måde at tænkepå med at få en pakke tilsendt. Jesus har én gang for alle købt pakken -syndernes forladelse. Spørgsmålet er nu, hvordan den kommer til modtageren.
Når man sender en pakke med posten vil postbudet normalt bringe den til adressen. Men posten kan også lægge en seddel i postkassen om, at pakken kan hentes på posthuset. Og det seneste nye er, at man kan vælge at få pakken lagt i Døgnposten, hvor man kan hente den døgnet rundt. Så får man en besked med sms eller email, når pakken er der, så man kan hente den.
Den evangelisk-luthersk måde at tænke på, er at syndernes forladelse bringes til døren af postbudet. Både evangeliets ord, dåben og nadveren er midler, som bringer syndernes forladelse til mennesker. Evangeliet, dåben og nadveren er ikke bare informationer om, hvordan man kan hente pakken på posthuset eller i Døgnposten. Evangeliet er ikke blot en information om, hvordan man kan frelse sig selv. Nej, evangeliet bringer frelsen til mennesker, og troen modtager pakken.
Den evangelikale måde at se tingene på, er, at evangeliet blot informerer om, hvordan man kan blive frelst. Evangeliet er som den seddel eller besked man får om, at nu kan man hente pakken. Troen er da ikke mere blot en tom hånd, der modtager. Troen må hente pakkken hjem fra posthuset. Man skal selv hente Kristus ned (modsat Rom 10,6-7).
Fordi man ikke tror, at evangeliet bringer frelsen ud, må man ovebevise sig selv om, at man nu også har fået frelsen. Sådan bruger man bønnen, angeren eller beslutningen om at følge Jesus som midler til at forsøge at sikre sig, at man nu også har fået frelsen.
Evangeliet er ifølge de evangelikale ikke en Guds kraft til frelse (modsat Rom 1,16), ordets tjenere har ikke myndighed til at tilgive synder på Kristi vegne (modsat Joh 20,21), dåben frelser og genføder ikke (modsat Titus 3,5-8) og nadveren er ikke Jesu legeme og blod, som uddeler og bekræfter syndernes forladelse (modsat Matthæus 26,26f, Markus 14,22f, Lukas 22,19f).
I deres had til “ydre ting”, som de evangelikale i deres sværmeri ser som lovgerninger, gør de i virkeligheden troen til en lovgerning. De kan aldrig vide sig sikre på frelsen, fordi troen gøres til en gerning. Troen kan kun være en tro på troen, fordi det er troen, der må hente frelsen hjem.
Vi, der er evangelisk-lutherske må glæde os over, at evangeliet bringes ud til os – igen og igen. Vores tro er ikke en gerning, som må hente syndernes forladelse hjem fra Golgatha, men en tom hånd, der modtager og fortrøster sig til syndernes forladelse, som deles ud i evangeliet!