For nylig spurgte en anonym på HvadErKristendom.dk, hvorfor vi i Augustanakirken mest kritiserer dem, vi står tættest på.Da det ikke vedrørte temaet på HvadErKristendom.dk ville jeg ikk besvare det dér, men besvarer det i stedet her.
Nu bruger jeg som præst nok mest min tid på prædikener, undervisning m.m., men det er rigtigt, at jeg/vi også bruger tid på at påpege og tilbagevise falsk lære. Selvom jeg synes, at jeg også ofte angriber evangelikale og liberale, er det rigtigt, at jeg også ofte angriber de kirker og organisationer, der kan se ud som om, de står tættest på os. Det gælder f.eks. nordiske kirker, der før har haft en konfessionel profil og det gælder organisationer på folkekirkens højrefløj, der hævder at være bibel- og bekendelsestro.
Og man kan måske godt undre sig over, at vi bruger tid på disse, som ser ud til at stå så tæt på os.Det er der to vigtigt grunde til.
Den første er, at fordi de står tættest på os, er der måske også en større chance for, at de vil lytte til os og erkende deres læremæssige fejl. På den måde er kritikken af den falske lære hos dem, der står tættest på os, faktisk et forsøg på at nærme os dem. At de så ofte reagere ved at ignorere det eller blive sure, er selvfølgelig ærgeligt. Men kirkeligt fællesskab bygger på enighed i læren, så hvis vi skal nærme os hinanden er første skridt, at vi påpeger de læremæssige uenigheder og drøfter dem – ikke at vi ignorerer dem, som man ellers ofte gør.
Den anden grund til, at vi ofte kritiserer dem, der stå tættest på os, er at de på sin vis er farligere for mange kristne, end dem, der i mange punkter lærer forkert. En ulv i ulveklæder er knap så farlig som en ulv i fåreklæder. Mennesker kan tro, at disse kirker virkelig er retlærende evangelisk-lutherske, fordi de påberåber sig det. Men vranglærens surdej er der og kan frarøve mennesker det evige liv. Naturligvis skal alle slags vranglærere modsiges offentligt, men det er ekstra vigtigt, når det kan være svært at gennemskue, at vranglæren afsløres og tilbagevises offentligt.
Det er derfor helt naturligt, at vi særligt retter læremæssig kritik mod de kirker og organisationer, som hævder at være tro mod Biblen og den lutherske bekendelse, men ikke er det.