Er der en almægtig Gud, som har skabt jorden og opretholder den? Efterhånden er det de færreste, der tror på det.
Og i den daglige trummerum kan man også som kristen helt glemme, at det er Gud, der giver os alt, hvad vi har.
Og selvom man knokler kan det ende med sygdom, ulykker og død.
I dag hører vi om, en mand, der har lidt af sygdom i 38 år, før Jesus helbreder ham.
Hvor var Gud henne i alle disse år? Og hvor er Gud i vores liv? Er han der? Eller skal vi nøjes med at tænke på ham om søndagen og så selv klare vores liv mandag til lørdag?
Vi vil høre om, hvordan man kan benægte Guds almagt i sine tanker eller sit hjerte. Og vi vil høre om, hvordan Gud har omsorg for både vores frelse og vores liv her på jorden.
Benægtelsen af Guds magt
1. “Vi tror én Gud, den almægtige Fader”. Sådan bekender vi om søndagen i trosbekendelsen. Og i Martins Luthers lille katekismus forklares det: “Jeg tror, at Gud har skabt mig og alle andre skabninger ; at han har givet mig legeme og sjæl, øjne, øren, og alle lemmer, fornuft og alle sanser og endnu opretholder alt dette” .
a. Det benægter vi, hvis vi får et rent abstrakt gudsbillede.
I meget moderne teologi gør man Gud til symbol på f.eks. kærligheden mellem mennesker.
Men mange fine ord får man udhulet begrebet Gud, så der kun er bogstaverne G-U-D tilbage.
Men Gud er virkelig. Han er ikke et symbol på noget menneskeligt.
b. Vi benægter også Guds almagt, hvis vi tror, at Gud blot har sat verden i gang og så forladt den.
Sådan vil nogen tænke, at Gud blot har sat verden i gang og derefter trukket sig tilbage.
Sådan tænker du, hvis du ikke længere stoler på, at Gud stadig virker.
Men Gud virker stadig i verden. Der sker intet i verden, uden at Gud tillader det.
c. Vi benægter også Guds almagt, når vi holder op med at bede og stole på Gud, fordi vi tror det er os selv, der skal klare livet.
Når vi glemmer, at det alene er Gud, der kan give os, hvad vi har brug for, men i stedet tror, at det er vores arbejder, der i sidste ende skal gøre det.
Når vi holder op med at bede til Gud i al vores nød, men tror, at vi selv skal fri os af vores nød og problemer.
Når vi ikke længere takker Gud og giver ham æren, når han frier os af vores nød og vores problemer
2. Men vi benægter også troen på en almægtig Gud, når vi tror, at vi skal give Gud ordre.
a. Det sker, når du beder “ske min vilje” i stedet for “ske din vilje”.
så bytter du jo i virkeligheden om på kommandolinjen og vil gøre dig selv almægtig.
Så sætter du dig selv i Guds sted og gør dig til Guds Herre. Dermed stoler du ikke på, at Gud véd, hvad der er bedst for dig.
Men Gud er både almægtig og alvidende. Han skal ikke spørge dig om lov for at føre sin vilje igennem. Og omvendt så ved han bedre end dig hvad, der tjener dig bedst.
b. Vi beder også “ske min vilje”, hvis vi tror, at vi f.eks. kan befale Gud at helbrede et andet mennesker.
Jesus helbredte på kommando, fordi han var Gud selv. Han viste derved sin guddommelige magt.
Og Jesus gav sine apostle og profeter myndighed til at helbrede på kommando for at vise, at de var udsendt i hans sted og talte på hans vegne.
Men Gud har ikke i dag givet os nådegaver til at helbrede på kommando. I stedet må vi bede Gud om at gøre det, hvis det er hans vilje.
c. Når man fortvivler eller bliver vred på Gud, fordi han ikke med det samme giver os, hvad vi selv synes, vi har brug for, så beder vi “ske min vilje”; for Gud ved, hvad der tjener os bedst,
og Gud lader sin vilje ske, hvor og når han finder det bedst; om ikke før, så når han tager os hjem til sig.
3. Mistilliden til Guds almagt er en synd mod Gud.
a. Men allerede vores vores jordiske problemer er symptomer på synden
Vi hører jo, at Jesus knytter det sammen og siger til den helbredte mand “synd ikke mere”. Den enkelte synd er ikke nødvendigvis en straf for en bestemt synd, selvom den kan være Guds tugtelse.
Men sygdom og lidelse er under alle omstændigheder symptomer på syndefaldet. De viser, at vi er mennesker, som er gennemsyrede af arvesynden. Som Paulus skriver: Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. (Rom 5,12)
Og Gud tillader disse symptomer for at vise os, at vi er syndere, der har brug for hans nåde. En af grundene til lidelse, sygdom og død er altså, at vi må se det egentlige problem: synden.
b. Og vores synd viser sig så bl.a. i vores mistillid til, at Gud er almægtig.
Mistilliden til, at Gud har al magt i himlen og på jorden, er vantro og en synd mod det første bud: Du må ikke have andre guder end mig.
Vi gør jo os selv til afguder, når vi tror, at vi selv skal klare vores liv.
Vores ønske om at befale over Gud er også udtryk for det syndige kød i os.
c. Jesus fortsætter og siger: “for at der ikke skal ske dig noget værre”
Der findes altså noget værre end denne mands sygdom, som varede i 38 år. Der findes noget værre end de lidelser, der kan ramme dig på jorden.
Forbliver man i synden, da vil fortabelsen ramme, når Jesus kommer igen.
Men Jesus ønsker med disse ord at lede manden – og os – til omvendelse før sin genkomst.
Guds magt og omsorg for vor frelse
1. For ligesom Jesus havde omsorg for mandens sygdom, har han også omsorg for vores frelse.
a. Din frelse er ikke overladt til tilfældigheder.
Jesus er Gud selv. Det viser han i dag, når han helbreder den syge ved Bethesda dam ved sit blotte ord. Som der står: “Rejs dig, tag din båre og gå!” Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.
Som Jesus helbredte den syge mand ved sin guddommelige almagt, sådan ønsker han at frelse dig ved sin magt.
Den treenige og almægtige Gud vil altså ved sin magt frelse dig fra fortabelsen og sin egen vrede.
b. Jesus har som Gud fra evighed af haft omsorg for din frelse.
I vores tekst står der: Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid. Jesus vidste alt om denne mand.
Sådan kender Jesus også din situation fuldt ud. Han kender din synd og han kender din smerte og dine problemer.
Og fra evighed af har han bestemt, hvordan han ville møde dig og frelse dig. Du har været i Jesu tanker fra evighed af, opg han havde bestemt, hvornår han ville møde dig med sin frelse.
Selvom Jesus har tænkt på hver enkelt, er der ikke nogen, der er udelukket fra hans frelse.
Jesus spørger jo manden: “vil du være rask”. Jesus tilbyder ham altså virkelig at blive rask.
Og når han har befalet, at evangeliet skal prædikes i hele verden, så er det, fordi han virkelig tilbyder tilgivelse for synden til alle mennesker. Uanset, hvad din situation er, uanset hvordan og hvor længe du har syndet, så tilbydes du virkelig tilgivelse.
2. Men hvordan har Jesus så frelst os fra vores synd og mistillid til Gud?
a. I verset efter dagens tekst, hører vi, at jøderne forfølger Jesus, fordi han helbredte manden på en sabbat.
Formålet med at helbrede manden var altså, at Jesus ville forberede sin vej til korset, hvor han døde for vores skyld.
Og derfor viste Jesus jøderne, hvordan sabbatsbudet skulle forstås. Dette bud kunne nemlig ikke gøre budet om at elske sin næste og vise barmhjertighed ugyldigt
Jesus afslører jødernes hykleri, når de satte budet om kærlighed til side for deres hjemmelavede version af sabbatsbudet.
b. Jesus brød altså ikke sabbatten, men opfyldte den og alle andre bud i vores sted.
For sit eget vedkommende og som Gud var han ikke underlagt sabbatsbudet. Men for vores skyld påtog han sig at opfylde sabbatsbudet som vores stedfortræder.
Og på samme måde opfyldte Jesus budet om kærlighed og barmhjertighed som vores stedfortræder. Han siger jo et andet sted: “Jeg er kommet for at opfylde loven og profeterne”.
Og dét har han gjort som vores stedfortræder, så Gud kan frikende os fra vores synd. Alt, hvad du har gjort og tænkt forkert, dét har Jesus altså gjort og tænkt rigtigt i stedet for dig.
c. Og Gud udleverede Jesus til jøderne, som dræbte ham som et sonoffer for vores synd.
Jødernes forfølgelse endte med, at de korsfæstede og dræbte ham, fordi han afslørede deres hykleri og viste dem, at de var syndere. De ønskede nemlig at frelse sig selv.
Men det var Gud, der lod det ske. Og Jesus havde hele tiden kontrol med situationen som den almægtige Gud. Han ønskede nemlig at blive et sonoffer for vores synder
Da Jesus led og døde på korset, tog han altså straffen for alle mennesker synd og overtrædelser af Guds lov. Derfor kan du stole på, at Gud også tilgiver din synd og din vantro.
3. Og Jesus har heller ikke overladt vores frelse til tilfældighederne nu.
a. Jesus tilbyder sin frelse her og nu
Som han spurgte din syge mand “vil du være rask” spørger han nu dig “vil du have tilgivelse”.
Vil du have den tilgivelse, Jesus vandt ved at opfylde Guds lov i dit sted. Vil du have den tilgivelse, han vandt ved at lide og dø på korset.
Hvis du ønsker at blive af med din synd og få Jesu tilgivelse og retfærdighed i stedet, så har du den allerede.
b. For Jesu ord er magtord, der virker tilgivelsen her og nu.
Det ser vi, når han siger til den syge mand: “rejs dig, tag din båre og gå”. Som hans almægtige ord virkede en sygs hebredelse, sådan virker de også syndernes forladelse
Så når Jesus har befalet, at der skal prædikes syndernes forladelse, så er det, fordi budskabet om syndernes forladelse virker syndernes forladelse.
Og når Jesus ved sit ord indbyder dig til at tro, at dine synder er tilgivet og forladt, så virker ordene og skaber troen i dig.
c. Men for at du ikke skal tvivle, tilgiver Jesus tilgiver ydre midler.
Ligesom Gud helbredte mennesker gennem Bethesda Dam og helbreder os gennem medicin og andre ydre synlige ting, sådan tilgiver og frelser han også gennem ydre synlige ting.
Sådan tilgiver og frelse han gennem dåben. I dåben bliver børn født på ny og gjort til Guds børn. Og derfor kan du altid pege på din dåb og sige: der fik jeg den tilgivelse, Jesus har vundet.
Og i nadveren får vi her og nu Jesu legeme og blod, som han gav og udgød for os til syndernes forladelse. Og sådan stadfæster og bekræfter Jesus, at vores synder er forladt hos Gud.
Guds magt og omsorg for vores liv på jorden
1. Og fordi Gud er vores kær far, når vi tror på Jesus, så virker han også til vores bedste i dette liv
a. Gud har omsorg for alt, hvad der sker med dig. “ Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. v30 Men på jer er selv alle hovedhår talt. v31 Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve. (Matt 109
Gud velsigner os dagligt, som vi hører i katekismen: Jeg tror… at han rigeligt og dagligt sørger for alt, hvad jeg behøver til dette legeme g liv, skærmer mig mod al fare og vogter og bevarer mig for alt ondt.
Gud står bag al vores jordiske lykke som vores nådige fader og uden, at vi har fortjent det, som katekismen fortsætter: “…og alt dette gør han af lutter faderlig og guddommelig godhed og barmhjertighed uden nogen fortjeneste og værdighed hos mig.
Derfor kan vi bede Gud om alt og lægger alt i Guds hænder. Vi ved, at han ikke ønsker andet, end hvad der kan tjene til vores lykke.
b. For Gud har magt over alt, hvad der sker
Enten står han bag dét, der sker og er årsagen til det. Alt, hvad der sker os af godt, har Gud som årsag.
Eller også sker tingene, fordi Gud tillader dem. Når vi møder synd og ondskab, så sker det, fordi Gud tillader, at det sker.
Men Gud er aldrig årsag til det onde. Det er synden i os og andre mennesker og djævelen, der er årsag til ondskaben og synden.
c. Men Gud tilrettelægger vores jordiske liv med vores frelse som mål
Alt, hvad der sker, har vores frelse som mål. Gud lægger alle ting til rette, så de tjener vores frelse.
Når Gud derfor tillader lidelser og ondskab, er det for at værne os mod et større onde.
Gud tillader altså ikke, at vi fristes over evne, men han vil også skabe vej ud af fristelserne, som Paulus siger i 1 Korintherbrev (kap 10).
2. Men hvordan virker Gud i dag? Han virker normalt gennem ydre midler.
a. Gud virkede ved en engel gennem vandet i Bethesda dam.
Sådan har man også i dag hørt om vand, der er særligt velegnet til at helbrede sygdomme.
Der er som regel også en naturlig forklaring på det. Det var der sikkert også vandet i Bethesda Dam.
Men bag denne forklaring står Gud og Guds engle. Det er Gud, der står bag naturlovene og velsigner gennem dem.
b. Og Gud helbreder normalt på samme måde i dag
Gud helbreder normalt gennem læger og sygeplejersker, altså almindelige mennesker.
Og Gud virker gennem medicin, altså sit skaberværk; ligesom han virkede gennem vandet i Bethesda Dam.
Men Gud gør det stadigvæk hvor og når han vil det. Hvis ikke Gud stod bag og lod det ske, ville selv ikke den bedste medicin helbrede.
c. Og som det er med helbredelse, sådan er det med alle Guds velsignelser i dette liv.
Gud giver os, hvad vi har brug for gennem andre mennesker. Han giver os mad og klæder gennem landmænd, fabriksmedarbejdere, mejerimedarbejdere osv.
Og Gud giver os, hvad vi har brug for gennem sit skaberværk. Naturlovene tjener os og gør det muligt at skaffe mad, medicin,tøj osv.
Men det er Gud, der bestemmer, hvad vi skal have,og hvornår.
3. Vi kan altid bede Gud om at lade sin vilje ske og takke ham
a. For Guds vilje er altid det bedste for os. Han ønsker nemlig kun det bedste for os.
For vi er skabt af Gud og Gud er dén, der idag skaber nye mennesker i moders liv.
Og vi kan stole på, at Gud vilje er god for os, fordi Gud har fra evighed af besluttet at frelse os
Og Gud har i tiden fuldført vores frelse og er blevet vores far, når vi stoler på syndernes forladelse,som Jesus vandt på korset Gud er i Jesus Kristus vores kære far
b. Og Gud lader sin vilje ske.
Gud er almægtig og han tilrettelægger alt til vores bedste. Guds vilje sker altså uden vores bøn.
Men som katekismen forklarer, beder vi i denne bøn, at Guds vilje også må ske hos os.
Og katekismen forklarer, hvordan det sker: “Når Gud bryder og hindrer enhver ond plan og vilje, der ikke vil lade os hellige hans navn og ikke lade hans rige komme, hvilket jo er djævelens, verdens og vort køds vilje, men styrker og bevarer os faste i hans ord og i troen på ham til vor sidste stund”
c. Og så kan vi takke Gud, når hans vilje sker hos os.
Som Paulus skriver: sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.
Vi må altså takke Gud for alt, hvad han velsigner os med til legeme og sjæl. For vi får ingen velsignelse, uden at den er fra Gud.
Og vi må takke Gud, når vi møder modgang og trængsler. For han vil bevare os gennem dem til evigt liv, så sandt som hans Søn er vores frelser.
Afslutning
Gud er altså ikke en fjern elle afmægtig Gud. Gud er almægtig. Intet af det, der sker os, sker uden hans tilladelse. Og Gud har omsorg for os. Alt er lagt til rette for at frelse os. Og når Gud er vores nådige fader, så kan vi også stole på, at alt, hvad han gør, er godt og tjener os bedst.
