Evangelium:
Markusevangeliet 16:14-20 14 ¶ Siden åbenbaredes han for de elleve selv, medens de sad til Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters Hårdhed, fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden. 15 Og han sagde til dem: “Gå ud i al Verden og prædik Evangeliet for al Skabningen! 16 Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt. 17 Men disse Tegn skulle følge dem, som tror: I mit Navn skal de uddrive onde Ånder; de skal tale med nye Tunger; 18 de skal tage på Slanger, og dersom de drikker nogen Gift, skal det ikke skade dem; på syge skal de lægge Hænder, og de skal helbredes.” 19 ¶ Så blev Herren, efter at han havde talt med dem, optaget til Himmelen og satte sig ved Guds højre Hånd. 20 Men de gik ud og prædikede alle Vegne, idet Herren arbejdede med og stadfæstede Ordet ved de medfølgende Tegn.
Kristi Himmelfartdag hører vi, hvordan Jesus giver apostlene en sidste befaling om at prædike evangeliet og om at bevidne hans død og opstandelse for verden. Og han lover dem Helligånden, hvorefter han velsigner dem og farer til himmels.
Umiddelbart kunne man godt få det indtryk, at der her var tale om en afsked. At Jesus forsvandt fra disciplene og ikke længere er nærværende på jorden. Sådan har nogle kirker tolket Kristi himmelfart sådan, at Jesus nu nærmest blev lukket inde i himlen og ikke længere kan være nærværende i sin menighed, f.eks. med sit legeme og blod i nadveren.
Eller i hvert tilfælde har de ment, at Jesu menneskelige natur og dermed hans legeme og blod nu er indespærret i himlen og først kommer til jorden igen ved Jesu andet komme.
I verdens øjne er Kristi himmelfart nok for mange en højtid, man ikke rigtig har forstået. Og i kirken kan det måske også engang imellem være svært at blive helt klar over, hvad Kristi Himmelfart betyder for mig og min tro.
Men Kristi Himmelfart har afgørende betydning for troen.
Jesu himmelfart er et sikkert grundlag for en glad og frimodig tro.
På grund Jesu himmelfart kan vi stole på, at vores forløsning fra alle fjender er fuldbragt.
Og på grund af Jesu himmelfart kan vi stole på, at Jesus forbliver nærværende hos sin menighed på jorden.
1. Vores forløsning fra alle fjender er fuldbragt
Gennem syndefaldet kom alle mennesker under tre store fjenders magt: synden, loven og døden.
Først kom mennesket under syndens herredømme. Derefter blev mennesket fordømt af Guds lov. Og endelig blev mennesket af loven dømt til døden.
Disse tre fjender hænger uløseligt sammen, som Paulus siger: Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Det er synden, der gør døden forfærdelig, fordi Guds lov giver synden kraften til at fordømme.
Ingen menneskelig magt kunne overvinde disse fjender. Vi var slaver af synden og ikke i stand til at slippe fri. Og vi var fordømt af Guds lov og under hans vrede og dom, hvis ikke Gud havde forbarmet sig over os.
Og det gjorde han, da han sendte sin Søn for at frelse os fra disse fjender, Jesus tog al verdens synd på sine skuldre, underkastede sig vores dom under Guds lov og gik i døden for os.
Jesus tog al vor synd på sig, tog vores straf og sonede den. Han opfyldte loven og skaffede os derved en fuldkommen retfærdighed. Han lod sig sluge af døden og overvandt den med sin retfærdighed.
Da Kristus opstod fra de døde, havde hele verden sejret med ham ; al verdens synd var sonet; han havde vundet retfærdighed for alle mennesker og overvundet døden og helvede; og han havde skaffet os alle barnekår hos Gud, sin Fader.
Det eneste, der nu manglede var, at han blev kronet som konge over disse magter. Salme 2 måtte opfyldes, hvor der står: »Jeg har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!« (v. 6). Han måtte indsættes i sin herlighed og majestæt som Gud og menneske.
Dét skete ved Kristi himmelfart, hvor Gud satte ham ved sin højre hånd.
Jesu himmelfart var et offentligt triumftog, hvor hans sejr over fjenderne blev proklameret.
Men det vigtigste her er, at Jesus også i sin himmelfart var vores stedfortræder, som Paulus skriver i Efeserbrevet kapitel 2: Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst – og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus. Ligesom vi allerede er opstået med Kristus og retfærdiggjort i ham, sådan er vi også faret til himmels med ham; og vi er blevet sejrherre over synden, loven og døden.
Lige så sikkert som synden ikke kan skade Kristus ved Faderens højre hånd, kan den heller ikke skade os. Lige så sikkert som loven ikke kan fordømme ham, lige så sikkert kan den heller ikke fordømme os.
Og lige så sikkert som døden ikke længere kan skade ham, lige så sikkert er vi sat fri fra dødens og helvedes fængsel, fordi vi har sejret med Kristus.
Ligesom Jesu død var vores død, Jesu opstandelse vores opstandelse, sådan er Jesu sejr og himmelfart også vores sejr og himmelfart.
For Jesus behøvede ikke besejre synden, loven og døden for sig selv og for sin egen skyld. Han var den almægtige Gud. Men han besejrede dem som vores stedfortræder – som Gud og menneske.
Det var en retssag, hvor han vandt sejren for os, som vores stedfortræder og advokat. Og himmelfarten er proklamationen af Jesu sejr. Han, som sidder ved Faderens højre hånd og er udråbt som konge over alle ting, over synden, loven og døden, han er fuldt og helt menneske og alle menneskers stedfortræder.
Og ligesom han har overvundet synden, loven og døden, sådan har du overvundet synden, loven og døden i ham.
På den måde, er Jesu himmelfart din garanti for, at fjenderne, dvs. synden, loven og døden er besejret for dig, så du ikke længere behøver frygte dem eller deres magt. Du er helt og aldeles sat fri. Det, du ikke selv kunne gøre, det har Jesus gjort som din stedfortræder.
2. Jesus forbliver nærværende hos sin menighed.
Jesu himmelfart er også begrundelsen for, at vi kan stole på, at ha forbliver nærværende hos sin menighed på jorden. Nogen forestiller sig, at himmelfarten skulle betyde, at Kristus ikke længere er hos sin menighed på jorden efter sin menneskelige natur.
De mener, at hans menneskelige natur nu skulle være indespærret i himlen, placeret ved Guds højre hånd, som de forestiller sig som et bestemt sted i himlen. Nogen bruger det til at benægte, at Jesu legeme og blod er sandt og virkeligt nærværende i nadverens brød og vin.
Men Paulus skriver i Efeserbrevet om Jesu himmelfart: Han, som er steget ned, er den samme, som også er steget op højt over alle himle for at fylde alt. (4,10) Guds højre hånd er altså ikke et bestemt sted.
Som konkordieformlen forklarer, er den “helt og fuldt den almægtige Guds kraft, som fylder himmel og jord“.
Og Skriften vidner om, at Guds højre hånd er hans guddommelige almagt i salme 118: v15 Der lyder jubel og sejrråb i de retfærdiges telte: Herrens højre hånd bringer sejr, v16 Herrens højre hånd er løftet, Herrens højre hånd bringer sejr!
Paulus supplerer i Efeserbrevet: Med den magt virkede han i Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen, v21 højt over al myndighed, magt, kraft, herskermagt og hvert navn, som nævnes kan, ikke blot i denne tidsalder, men også i den kommende. v22 Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken; v23 den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle. (kap. 1)
Guds højre hånd er alle steder, som der står i salme 139, 9-10: Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, v10 så leder din hånd mig også dér, din højre hånd holder mig fast.
Jesus er altså ikke begrænset til et bestemt sted i himlen.
Tværtimod, så betyder himmelfarten, at Kristus såvel efter sin menneskelige som efter sin guddommelige natur er nærværende.
Alt dette siges ikke om Jesu guddommelige natur. Den guddommelige natur var aldrig ophørt med at være almægtig og allestedsnærværende. Nej, det er gudmanden Jesus Kristus, som er ophøjet til Guds højre hånd.
Det er efter sin menneskelige natur, Jesus har fået del i guddommelig almagt, allestedsnærværelse, herlighed og majestæt og nu bruger den fuldt ud. Det er også efter sin menneskelige natur, han styrer og regerer alt.
Det er efter sin menneskelige natur, han er steget op over alle himle for at fylde alt. Og det er efter sin menneskelige natur, såvel som efter sin guddommelige natur, han er nærværende hos os.
Og netop derfor kan Jesus efter sin guddommelige natur være nærværende hos os. Vist går han ikke blandt os, som han gik på jorden blandt disciplene. Han går ikke synligt iblandt os, så man kan se ham. Derfor kan han også sige, at han forlader verden og går til Faderen. Og englene siger i dag til disciplene i teksten hos Lukas: Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.
Men det betyder ikke, at Jesus er mindre nærværende. Ved sin ophøjelse brugte han igen sine guddommelige egenskaber fuldt ud og hans menneskelige natur fik fuldt ud del i hans herlighed.
Så er himmelfarten altså det stærkeste bevis, vi har på, at Kristus stadig er hos sin menighed både som Gud og menneske.
At han er faren til himmels som Gud og menneske, betyder, at han er nærværende i hver kristen menighed, der forsamles om hans ord og hans sakramenter.
Da Jesus gik på jorden, handlede han hovedsageligt med sin fader på vores vegne. Men nu, da han er ophøjet til Faderens højre hånd, har han rettet sin fulde opmærksomhed på os.
Han virker til menneskers frelse ved sit evangelium, som han befalede disciplene at forkynde for alle folkeslag. Han virker ved apostlenes vidnesbyrd, når det forkyndes og bekendes. For han har iført dem kraft fra det højre, så han ved deres vidnesbyrd skaber og bevarer troen hos mennesker. Jesus siger lige før himmelfarten: Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.
Det er altså ved apostlenes vidnesbyrd, Jesus virker ved sin Helligånd. Og apostlenes vidnesbyrd har vi i Skriften, hvor apostlene har bevidnet Jesu frelsergerning. Det er altså ikke vores, men apostlenes vidnesbyrd, der er afgørende. Det må forkyndes.
Derfor befaler Jesus også sine disciple før himmelfarten: Gå ud i al Verden og prædik Evangeliet for al Skabningen! 16 Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt.
Evangeliet må forkyndes for al skabningen. Og til apostlene, som også skulle væres sikre vidner om opstandelsen fik et løfte om medfølgende tegn, som skulle bevise, at de var Kristi apostle: 17 Men disse Tegn skulle følge dem, som tror: I mit Navn skal de uddrive onde Ånder; de skal tale med nye Tunger; 18 de skal tage på Slanger, og dersom de drikker nogen Gift, skal det ikke skade dem; på syge skal de lægge Hænder, og de skal helbredes.
Og Jesus arbejdede selv med og virkede disse ting, som vi hører i sidste vers i fortællingen: Men de gik ud og prædikede alle Vegne, idet Herren arbejdede med og stadfæstede Ordet ved de medfølgende Tegn.
Jesus forsvandt altså ikke, men virkede fortsat ved apostlene. Og selvom han ikke går synligt omkring, og heller ikke hos os virker med de samme tegn som hos apostlene, så er han også nærværende i vor menighed – præcis som han var det i den første menighed.
For Jesus har sagt i dåsbefalingen: Jeg er med jer indtil verdens ende. Jesus er altså nærværende i sin menighed og regerer den ved sit evangelium.
Det er han netop fordi han er opfaren til himmels og sidder ved Faderens højre hånd og opfylder alt. Og han arbejder hele tiden på din frelse.
Når Satan angriber dig med fristelser og anfægtelse, så står Jesus ved din side som din broder og kæmper sammen med dig mod fristelserne og anfægtelserne. Og han har allerede sejret.
Og Jesus er nærværende i selv den mindste menighed ved sit evangelium og arbejder på at bevare mennesker i troen og udbrede sit evangelium. Og han er sandt og virkeligt nærværende med sit legeme og blod i nadverens brød og vin, selvom du ikke kan se ham eller mærke ham.
Uanset, hvilken anfægtelse, der rammer dig, så kan du altså holde dig til Kristi himmelfart som garanti for din tro. Jesu himmelfart er garantien, at din frelse er fuldbragt og synden, loven og døden er overvundet for dig. Ved hans himmelfart kan du være sikker på, at du har Guds nåde og velbehag og synden og døde derfor ikke kan skade dig.
Og Jesu himmelfart er din garanti for, at Jesus ikke har forladt dig, men stadig er hos dig. Han er hos dig som Gud og menneske og bevarer og beskytter dig mod Satans angreb, ligesom han bevarer og beskytter sin kirke og virker på din og alle menneskers frelse. Amen.
