I forbindelse med skriftemål og nadvertilmelding i Augustanakirken, er jeg efter sommerferien begyndt at holde skrifte-/katekismetaler over lille katekismus. Vi er igang med de ti bud og jeg vil prøve at få lagt talerne ud løbende, så andre også kan få glæde og gavn af dem.Lille katekismus kan findes på www.HvadErKristendom.dk.
Her er skriftetalen over det første bud:
Det første
Du må ikke have andre guder
Hvad betyder det? Svar: Vi skal frem for alt frygte og elske Gud og stole på ham.
I Store Katekismus siger Martin Luther, at ens Gud er den, man sætter sin lid til og venter sig alt godt af. Man er altså ikke kun en afgudsdyrker, hvis man dyrker hedenske guder.
Du er også en afgudsdyrker, hvis du i dit hjerte sætter din lid til noget andet end Gud og hans ord. Hvis du tror, at det er dig selv, der skal skaffe dig eller dine kære lykken – og ikke Gud, så er du en afgudsdyrker i dit hjerte.
Hvis du sætter din lid til dine talenter, dine penge, din uddannelse, din kontrol af andre eller noget som helst andet end Gud, som det, der skal give dig sikkerhed i livet, så er du en afgudsdyrker.
Og hvis du fortvivler, når verden går dig i mod og tingene ikke går, som du vil, så er det fordi du ikke stoler på Gud i alle ting, men på dig selv eller andre som det, der skal give dig sikkerhed og håbe til fremtiden.
Har du ikke forsøgt at træde i Guds sted og gennemtvinge den fremtid, du ønsker, at Gud skal give dig og foragtet Guds ord for at nå dine egne mål eller for at sikrer dig, fordi du ikke stoler på, at gud vil gøre det.
Har du i det skjulte knurret mod Gud og anklaget ham, fordi det ikke gik dig, som du synes, du havde fortjent eller havde ønsket her i livet, så er du blevet en afgudsdyrker, som har sat dig selv i Guds sted.
Ethvert andet bud bygger på det første bud. Hvis du helt og aldeles stolede på, at Gud nok skal sørge for dig, ville du ikke bryde de andre bud. Men fordi du igen og igen tvivler på Guds hjælp, så gennemtvinger du din egen vilje og bryder de øvrige bud.
Så ransag dig selv, om du frygter og elsker Gud frem for alle ting og sætter din lid til ham alene. Du vil nok erkende, at dét har du ikke gjort i ét og alt.
Men fortvivl ikke. Gud har set i nåde til dig.
Gud har sendt sin egen Søn, som til det sidste stolede på Gud, selv da Gud havde forkastet ham, som han ikke har forkastet noget andet levende menneske. For da Gud forkastede Jesus på korset råbte Jesus stadig ”min Gud” til Gud.
Jesus stolede på Gud og opfyldte dermed det bud, du ikke har opfyldt. Jesus betalte din gæld til Gud og kan derfor ved sin tjener i skriftemålet tilgive dig din synd mod det første og alle de øvrige bud.
Og så kan du, tilgivet alle dine synder, stole på Guds nåde og dermed også på hans hjælp og bistand. Og så kan du takke Gud for, skønt vi ham højt fortørnet har / for ret dog nåde gik / og tit for straf vi skyldig var / velgerninger vi fik. (DDS nr. 25)