Augustanakirken

Luthersk kirke

  • Hjem
  • Kalender
  • Tro
  • Liturgi
  • Blog
  • Menighedsrådet
  • Siteindhold
  • Søg

Renés reformerte retorik

2. oktober 2008 by Pastor Magnus Nørgaard Sørensen

Som det vil være en del læsere bekendt, har der for nylig foregået en dåbsdiskussion på bloggen sand.omvendelse.dk. Som jeg tidligere har skrevet, har René Vester nægtet at svare på konkrete spørgsmål om to skriftsteder, der modbeviser hans arvesyndslære.

René Vester har også i flere indlæg forsøgt at minimere betydningen af dåbslæren. René har således flere gange forsøgt at give indtryk af, at uenigheden i virkeligheden blot drejede sig om udførelsen af dåben. Således i denne tråd, hvor jeg i kommentar d. 23. september korrigerer ham:

Hej Rene

Som du burde vide, handler diskussionen ikke blot om udførelse af dåben. Den handler om arvesynden og om, hvorvidt dåben er et nådemiddel, hvorigennem Gud frelser, eller blot et symbol. Det handler altså om, hvad vi skal frelses fra og hvordan vi frelses, eller sagt på en anden måde: lov og evangelium. Det er altså en ret fundamental uenighed.

Dette svarer René ikke på. Samme dag skriver René i en anden tråd kl. 2.23:

Jeg vil kæmpe for at vi får en sund bibelsk forkyndelse tilbage i kirkerne. Og at vi får en bibelsk forståelse af hvad det er at blive kristen og hvordan man bliver det. Hvad den enkelte kirker hedder, hvordan de praktiserer diverse ritualer, og om man bruger kirkeorgel eller elguitar, er mig ligegyldigt. Det er ikke indpakningen jeg er interesseret i, men indholdet.

Det er altså samme reformerte retorik, han fører frem: “det handler bare om ritualer”. Og det på trods af, at vi har diskuteret side op og side ned, hvorvidt dåben frelser og genføder. og til trods for, at René selv startede dåbsdiskussionen med henvisning til et blogindlæg her på bloggen med titlen: “Dåben genføder og frelser”.
Og den 25. september 10.52 korrigerer jeg ham igen:

– Hvor er det, vi har diskuteret ritualer og indpakning. Så vidt jeg kan læse diskussionen, har du netop startet den ved at angribe ret grundlæggende ting i vores lære – nemlig læren om arvesynden og læren om, at dåben frelser, herunder også, hvad nådemidler og tro er. Vores diskussion handler altså netop om, hvad det vil sige at være kristen, og hvordan man bliver det. Diskussionen her har ikke drejet sig specifikt om barnedåb. Det er rigtigt, at konsekvensen af vores syn er barnedåb, men det kan konsekvensen af en symbolsk tolkning også være – som den er det i metodisme og calvinisme.

Igen besvarer René Vester ikke korrektionen. Men det burde stå klart for ham, at diskussionen handler om, hvorvidt dåben frelser og genføder, og ikke isoleret set om barnedåb. Det er derfor svært at se det som andet end et bevidst fordrejning af sandheden, når han den 1. oktober skriver med henvisning til dåbsdiskussionen:

Men fordi jeg tror der er langt vigtigere ting på spil, end vore små stridigheder. Jeg vil hellere arbejde for at der kommer en sund bibelsk forkyndelse af Jesus tilbage i kirkerne, samt arbejde på at udbrede bibelsk forståelse af hvordan man bliver født på ny, og hvad der sker når man bliver det.

Derfor svarer jeg også på indlægget og korrigerer René igen:

Du har nu flere gange gentaget, at dåbsstriden blot drejede sig om, hvordan man udfører nogle ting, selvom du udemærket ved, at den netop handlede om, hvordan man bliver genfødt og frelst, nemlig om dåben er en genfødsels- og frelsesmiddel.
Nu forudsætter du igen den samme løgn om, når du modstiller “vores små stridigheder” med “hvordan man bliver genfødt” med henvisning til den seneste diskussion.
Jeg bliver derfor nødt til at spørge dig, om du bevidst fordrejer sandheden og spreder usandhed om, hvad dåbsdiskussionen drejede sig om? Jeg må formane dig til at omvende dig fra dit brud på det 8. bud.

Rene har dog ikke svaret på dette, men blot benægtet, at han fordrejer noget. Man kan spekulere over grunden til at René Vester bliver ved med at gentage den samme retorik og sandhedsfordrejning. Men det er påfaldende, når han ikke samtidig dokumenterer og forsvarer sin falske lære om dåben, men kryber udenom, når han stilles til ansvar for sin lære.

Det bekræfter blot, hvad jeg tidligere har skrevet: Der er ikke meget kød på omvendelse.dk.

Filed Under: Dåb, Nådemidlerne Tagged With: dåb, luthersk blog, René Vester

Seneste indlæg

  • Augustanakirken 10 år – historisk rids og eksistensberettigelse
  • Anerkendelse af kirkeligt fællesskab
  • Hvad er kirken? Foredrag om læren om kirken og de praktiske konsekvenser heraf
  • De tre stænder og de tre slags fædre – deres forfald og deres genrejsning
  • Herodes, o hvi skræmmes du – en salme til epifani

RSS Prædikener

  • Far, verden, far vel! (Alle vers) 10. juni 2023
  • Prædiken: En kort tids trængsel og evig glæde (Joh 16,16-22) -3.s.e. påske 30. april 2023
  • Salme: O kære Jesus, hvad har du bedrevet 6. april 2023

En luthersk kirke

Kom til gudstjeneste eller lyt til prædikenerne fra Augustanakirken i Århus.

Augustanakirken i Århus er en luthersk kirke, der vil bevare den arv, den danske kirke fik ved den lutherske reformation i 1500-tallet.

Du kan orientere dig om, hvad vi har stået for siden 2007, ved at læse om evangeliet og vores teologi.

Kom eller kontakt os

Du er altid velkommen til gudstjeneste i Augustanakirken. Tidspunkter og sted står i kalenderen, men der er som regel gudstjeneste i Spørring hver søndag kl. 10.

Du er også velkommen til at komme til undervisning i evangelisk-luthersk tro og lære. Du kan kontakte pastor Sørensen via e-mail (se Menighedsrådet – Augustanakirken). Læs mere …

Næste gudstjenester

2. jul. 08.00 ‒ 09.00
English Matins
2. jul. 10.00 ‒ 11.00
Højmesse
9. jul. 08.00 ‒ 09.00
English Matins
9. jul. 10.00 ‒ 11.00
Højmesse
16. jul. 08.00 ‒ 09.00
English Matins
16. jul. 10.00 ‒ 11.00
Højmesse

Copyright © 2023 · Outreach Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in