Pastor Poul Sebbelov, Den danske, ortodokse menighed Gudsmoders Beskyttelse, er blevet sur over pastor Magnus Sørensens kritik af hans vranglære om Kristi død. Det fremgår af blogindlægget “Kristen sekterisme i renkultur,” hvori han angriber såvel pastor Sørensen som vores kirke, som jeg er formand for.

Pastor Sørensen har allerede svaret i blogindlægget “Er luthersk kristendom sekterisk?“. Men det skal ikke forhindre mig i som menighedsrådsformand at give pastor Sebbelov et ord med på vejen, bl.a. fordi pastor Sebbelov tillader sig, hvad man lidt pænt kunne kalde “uortodokse” påstande. “Uortodoks” i flere betydninger.

Pastor Sebbelov mener at kunne konstatere, at pastor Sørensens “kirkelige baggrund og teologiske akkreditiver” forklarer en del. Pastor Sebbelov nævner f.eks., at Augustanakirken “er dannet af mennesker, som mener, den danske folkekirke ikke har taget vare på den rette lutherske tro.” Det er jo rigtigt, men hvad vil pastor Sebbelov med den bemærkning? Skulle det være odiøst at have forladt folkekirken? Eller en anden kirke? Det har pastor Sebbelov i al fald selv gjort. Er det i sig selv odiøst at være en lille kirke? Så kunne man jo spørge, hvor stor pastor Sebbelovs menighed er.

Men nu er tal ikke så vigtige, når det gælder teologi. Pastor Sebbelovs menighed er jo en del af en større kirkelig sammenhæng. Det er vi ikke (endnu?), set med organisatoriske øjne. Men vi hører til den lutherske konfession eller bekendelse, som efter vores mening ikke er sekterisk.

Nu skriver pastor Sebbelov så alligevel ikke meget om, hvilken “kirkelig baggrund og teologiske akkreditiver” pastor Sørensen har. Han giver derimod en aldeles misvisende gengivelse af pastor Sørensens prædiken påskedag. Er vi ikke så fokuseret på tal, så tager vi til gengæld læren alvorlig. Det gør vi, fordi det er gennem læren og evangeliet, mennesker bliver frelst. Dét fokus har den gruppe kirker, som pastor Sebbelovs menighed hører til, ikke.

For frelsens skyld må der advares mod vranglære, som pastor Sørensen gjorde. Det er dybest set af samme grund, han har reageret på pastor Sebbelovs misvisende gengivelse af hans påskeprædiken. Det er også, fordi vi tager læren alvorlig, at jeg nu reagerer.

Hvis man vil vide mere om pastor Sebbelov og hans menighed, kan man læse “Fra ateist til ortodoks præst.” Nyttige oplysninger om pastor Sebbelov og hans kirke får man også Det ortodokse Dagmarkors – om konversion til den ortodokse kirke i Danmark.

Pastor Sørensens “teologiske akkreditiver”

Jeg vil som nævnt gerne oplyse pastor Sebbelov og andre om pastor Sørensens teologiske “akkreditiver.” Pastor Magnus Nørgaard Sørensen har en ganske udmærket teologisk embedseksamen fra Aarhus Universitet. Den er suppleret med studier på Menighedsfakultetet i Århus og på Concordia Theological Seminary i Fort Wayne, Indiana, USA, samt med ikke så få selvstudier. Inden pastor Sørensen blev kaldet, foretog menigheden – sammen med en præst med næsten 25 års erfaring – en teologisk læreprøvelse, som varede en 5-6 timer. Vi drøftede de væsentligste lærespørgsmål samt nogle pastorale og praktisk-teologiske spørgsmål i tillæg.

Jeg står med min faglige kompetence som dr.theol. inde for, at pastor Sørensens svar på de mange spørgsmål var i fuld overensstemmelse med Skriften og den lutherske lære, som er uddraget af Skriften.

Den lutherske kirke lægger stor vægt på, at læren ikke kun er en sag for præster (eller fagteologer). Hele menigheden har ansvar for læren, sådan som det også fremgår af bl.a. Johannesevangeliet kapitel 10. Vores menighed står også inde for, at lære og praksis er i overensstemmelse med den lutherske kirkes historiske tradition. Det vil føre for vidt at gennemgå, hvad det betyder. Men det vil enhver nogenlunde veluddannet teolog i al fald vide.

Pastor Sebbelovs u-ortodokse lære om Kristi lidelse og død

Pastor Sebbelov har studeret “ortodoks teologi.” I ovennævnte artikel i Udfordringen siger pastor Sebbelov i al fald, at “Jeg har læst ortodoks teologi i flere år både på egen hånd og på det ortodokse teologiske institut i Paris.” Men han valgte i sin tid at læse dansk og filmvidenskab i stedet for teologi. “For at fastholde en humanistisk måde at se verden på,” siger han i artiklen. Det er måske lykkedes meget godt, hvis man kan tale om at “lykkes” i den sammenhæng.

Nu betyder ordet “ortodoks” ret-lærende. Den ortodokse kirke mener selv, at den bærer dette navn med rette, ja, at den i virkeligheden er den kirke, som Jesus selv stiftede. Som bekendt har den lutherske kirke altid sagt, at en kirke ikke kan gøre krav på dette, med mindre den er i læremæssig overensstemmelse med Jesu lære. Det mener vi ikke, at Den ortodokse Kirke er (se f.eks. Eastern Orthodox). Den lutherske kirke mener slet ikke, at pastor Sebbelov med sin fornægtelse af Kristi stedfortrædende lidelse og død er ortodoks i betydningen ret-lærende.

Om der virkelig findes kirkelærere i Den ortodokse Kirke, som lige så direkte fornægter Kristi stedfortrædende lidelse og død har jeg ikke undersøgt. Men en kirke fortjener ikke navn af at være ortodoks, hvis den virkelig har accepteret det som officiel kirkelære. Og faktisk kan jeg slet ikke forstå, at det skulle være tilfældet. For så vidt jeg har forstået, accepterer Den ortodokse Kirke de økumeniske kirkemøder i det første årtusind. Man kan jo slet ikke forstå Den nikænske eller nikænokonstantinopolitanske Bekendelse, hvis man har pastor Sebbelovs lære. Den taler jo om, at Kristus “som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske, som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet.” Det fremgår også af de citater, som jeg efter udarbejdelsen af dette indlæg så i en kommentar til pastor Sebbelovs indlæg.

Nu er det ikke sådan, at Det nye Testamente slet ikke kan sige lidt i retning af, hvad pastor Sebbelov siger. “Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom (Hebr 2,14f). Men Hebræerbrevet har andet og mere at sige. Det skal jeg vende tilbage til. Pastor Sebbelov har derimod ikke mere at sige, men benægter som nævnt stedfortrædelsen.

“Kristen sekterisme i renkultur”

Pastor Sebbelov er ikke sekterisk i forhold til sin egen definition. Han er nemlig storsindet og vil sandelig ikke frakende pastor Sørensen og Augustanakirken kristennavn, blot udnævne os til at være “kristen sekterisme i renkultur.” Det hører nemlig med til pastor Sebbelovs (hjemmelavede) definition, at “man også føler sig frie til at bortdømme alle, som ikke deler sektens tro.”

Pastor Sebbelov har imidlertid misforstået pastor Sørensen. Pastor Sørensen kritiserer nemlig pastor Sebbelovs lære, men udtaler sig, så vidt jeg kan se, ikke om pastor Sebbelovs status som kristen. Men det er korrekt, at pastor Sørensen bedømmer pastor Sebbelovs lære. Og det er også nødvendigt og korrekt gjort, for pastor Sebbelovs vranglære er fremsat i fuld offentlighed.

Det er dog lidt underligt at se Augustanakirken blive kritiseret for at være sekterisk. For hans egen kirke blev etableret i 2002, fordi han blev ekskommuniceret af en anden kirke. De var ikke større, end vi var. De er lidt flere nu, end vi er, men vi er jo heller ikke et år gamle endnu.

Men spørgsmålet om størrelse betyder ikke noget i forhold til læren. Augustanakirken og alle andre kirker, som ikke bare er lutherske på papiret, men også i praksis, er i virkeligheden økumeniske kirker. For vi afviser nemlig ethvert forsøg på at sætte noget ved siden af Skriften. Om en kirke teologisk set er sekterisk eller ej, afgøres af, om den er i overensstemmelse med Skriften og den sunde lære. De kirker, der ikke er det, er i virkeligheden sekter. Men der er “kirker,” som direkte fornægter f.eks. Kristi stedfortrædende lidelse og død. De kan egentlig ikke kaldes kristne kirker. Man bliver ikke frelst, hvis man tror på en sådan vranglære.

I modsætning til, hvad pastor Sebbelov hævder, er Augustanakirken derfor ikke sekterisk i teologisk forstand.

Jeg har nu fornemmelsen af, at pastor Sebbelov måske mere er interesseret i at score nogle billige retoriske points. Måske er det fra sine studier i dansk og filmvidenskab, at han har lært de retoriske teknikker, han benytter sig af. Skidt med, om man taler sandt. Bare det virker, og det skal det jo nok gøre i et vist omfang. For måske er der nogle af hans læsere, der ikke kigger forbi Augustanakirkens hjemmeside. Det burde de nu gøre – og selv vurdere pastor Sebbelovs kritik. Man er selvfølgelig også meget velkommen til at komme og lytte til pastor Sørensens prædikener eller på anden måde tage kontakt.

“Som en vis herre læser Bibelen”

Måske er det pastor Sebbelovs galde, som får ham til at inddrage Satan, når han hævder, at pastor Sørensen læser pastor Sebbelovs indlæg “som en vis herre læser Bibelen.” Men der er ikke noget, Satan eller djævelen hellere vil, end at mennesker ikke tror på den korsfæstede og opstandne Jesus Kristus.

Pastor Sebbelovs hjemmel er en påstand om, at han er i overensstemmelse med sin kirkes lære, hvilket jeg håber, ikke passer, men han burde jo vide det bedre end jeg. Derudover er det Grundtvig, som i det digt, pastor Sebbelov henviser til, ikke kan siges at være ortodoks i betydningen “ret-lærende.” Det kan da godt være, at mange i folkekirken er enige med pastor Sebbelov (og Grundtvig?), men det er egentlig ret irrelevant. Mon ikke pastor Sebbelov selv også mener det, når det kommer til stykket?

Pastor Sebbelov polemiserer imidlertid voldsomt mod pastor Sørensens kritik. Augustanakirken og vores præst har som vores “særlige interesseområde: Guds vrede, synden, døden og helvede.” Påstår altså en universitetsuddannet i dansk og filmvidenskab. Det gør det jo ikke nærliggende at tro, at han ikke kan referere en tekst korrekt. Men så må det jo være viljen, det er galt med. Eller galden måske? For som pastor Sørensen selv gør opmærksom på, så er det, som Sebbelov tager frem, ikke hovedsagen i pastor Sørensens prædikener, heller ikke Påskedag. Det er evangeliet og syndernes forladelse – og dét er det hver søndag.

Pastor Sebbelov mener ikke, det er rigtigt at tale om, at Jesus har taget vores straf. Men netop dét er en læsning af Bibelen, som en vis herre gør det. Det er netop Satans ærinde at forsøge at tage troen fra mennesker, på den ene eller den anden måde. Den farligste form for vranglære er den vranglære, der medfører falsk forkyndelse. Men den falske forkyndelse i sig selv er også farlig for dem, der lytter til den. Benægter man selve frelsesgrundlaget, som pastor Sebbelov gør, er det i realiteten at afskaffe kristendommen. At pastor Sørensen påpeger det, burde få pastor Sebbelov til at trække sin vranglære tilbage og i øvrigt takke for at være gjort opmærksom på det.

Men hvis der skulle være tale om, at pastor Sebbelov udmærket ved, hvad Bibelen lærer, så er der jo tale om bevidst vranglære. Det har vi pligt til at advare imod.

Skriftsteder, der lærer om Jesu stedfortrædende lidelse og død

Lad mig citere nogle centrale skriftsteder. De kan bl.a. tjene til vejledning for alle, der måtte være tiltrukket af pastor Sebbelovs påstande. Jeg springer over de steder, pastor Sørensen allerede har trukket frem.

• Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. (Joh 1,29)
• Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. (Rom 5,7f)
• Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld – der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der hænger på et træ.« (Gal 3,13)
• Thi Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem. (2 Kor 5,14f)
• Derfor måtte han i ét og alt blive sine brødre lig, for at han i sin tjeneste for Gud kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder. Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han komme dem til hjælp, som fristes (Hebr 2,17f)
• Thi en sådan ypperstepræst passede også for os: en, der var hellig, uberørt af det onde og ubesmittet, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene; en, der ikke som de andre ypperstepræster hver dag har nødig at bringe ofre først for sine egne synder, og så for folkets; thi det gjorde han én gang for alle, da han ofrede sig selv. (Hebr 7,26f)

Som pastor Sebbelov vel er orienteret om – eller burde kunne skaffe sig underretning om – så er oversættelsen “for os” en anelse upræcis. Man bør ofte oversætte med “i stedet for os.” Men det fremgår jo af sammenhængen i de respektive vers ovenfor. Derfor har jeg valgt dem.

Vranglære har konsekvenser

Hvilken interesse pastor Sebbelov har i at benægte, at Kristus tog vores straf og døde i vort sted, kan jeg ikke vide. Men det er jo udtryk for en såkaldt “humanistisk” forståelse. Der er ingen tvivl om, at det er en lære, “som får mange til at vende sig fra kristendommen i forfærdelse.” Men pastor Sebbelov har helt ret. Når de gør det, vender de sig virkelig bort fra kristendommen. Om de så vender sig til pastor Sebbelovs – forhåbentligt private lære – eller noget andet, er i den sammenhæng mindre vigtigt. Det afgørende er, at det fører folk i fortabelse. Det kan ikke selv den frækkeste retorik lave om på. Derfor vil vi fortsat advare mod vranglære og vranglærere.

Georg S. Adamsen, dr.theol
Menighedsrådsformand i Den Evangelisk-Lutherske Augustanakirke i Århus