1. Jeg syndig er og født af kød,
og ramt af lovens domme
men blev i dåben igenfødt;
mit fangenskab er omme.
Gud tog mig i sin nådesfavn,
da jeg blev døbt i Herrens navn;
han er min rette Fader.
2. O Jesus Krist, Guds dyre lam,
Du som for synder mine
et offer blev med korsets skam
og udstod dødens pine,
lad det bestandigt vær’ min trøst,
at jeg af dig er igenløst
og døbt til din forening.*
3. O Helligånd du vidne bær’
at jeg, skønt helt uværdig,
igennem tro på Jesus er
dog ind for Gud retfærdig.
Hjælp mig at stå af synden op
og sende pris til himlen op
og livets krone vinde!
* din forening= forening med dig
Svensk original v. S. Cavallin (d. 1886), Dansk gendigtning v. Magnus N. Sørensen 2008